Ruhollah Khomeini, 1900/1902-3.6.1989, iransk teolog og politiker; Irans reelle hersker fra 1979. Ruhollah Khomeini blev i begyndelsen af 1940'erne ayatollah på en afhandling om Pahlavidynastiets legitimitet i forhold til den islamiske tradition.

Her hævdede Ruhollah Khomeini, at monarkiet kun var i overensstemmelse med traditionen, hvis den siddende monark sikrede de shiamuslimske retslærde en central placering i landets politiske system. Fra begyndelsen af 1960'erne skærpedes Khomeinis modsætningsforhold til shahstyret, da dets moderniseringsbestræbelser efter hans vurdering truede med at undergrave Irans islamiske traditioner. I 1963 blev Khomeini arresteret og året efter sendt i eksil; han bosatte sig indtil efteråret 1978 i al-Najaf i Irak; herefter slog han sig ned i Paris, hvor han etablerede et tæt samarbejde med en række iranske politikere med det formål at styrte shahen. Efter shahens fald vendte han 1.2.1979 tilbage til Iran i triumf.

Da islam efter Khomeinis opfattelse er et altomfattende livstolkningssystem, måtte det politiske system indrettes i overensstemmelse med det islamiske retssystem. Han begrundede de religiøse lærdes særlige institutionelle placering med henvisning til, at de i den 12. imams fravær har pligt til at lede det muslimske samfund (se også shiisme og imam). Disse tanker blev indarbejdet i den iranske grundlov af 1979.

Ruhollah Khomeini spillede fra 1979 og frem til sin død en afgørende rolle for Irans politiske udvikling i kraft af sin position som den Øverste Leder, en kombineret religiøs og politisk autoritet, der kunne varetage funktionen som imamens stedfortræder. Khomeini udtrykte i sine taler og skrifter en voldsom kritik af Vesten og Israel, og Irans forhold til omverdenen blev stærkt præget af dette. Også hans fatwa i 1989 om den britiske forfatter Salman Rushdie, der efter hans opfattelse havde gjort sig skyldig i blasfemi med romanen De sataniske vers (1988), forværrede relationerne til omverdenen.

Ruhollah Khomeini var ligeledes fortaler for, at Iran i den øvrige islamiske verden skulle støtte politiske grupperinger, der ville arbejde for etableringen af en islamisk stat. Khomeinis politiske betydning mindskedes dog i de sidste år af hans liv, da han i sine synspunkter ofte kom i modsætning til yngre, mere moderate politikere, der i hans skygge havde indtaget vigtige positioner. Hans ideologiske forestillinger spiller imidlertid fortsat en meget betydelig rolle i Iran.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig