Sejerø

Sejerø består af to langstrakte bakkerækker, der ligger på hver sin side af et lavtliggende og fladt område midt på øen. Det er næsten, som om de to strækker ud for at møde Samsø mod nordvest. Begge øer blev dannet i den seneste istid for omkring 17.000 år siden af det samme store gletsjerfremstød, der skabte øernes markante bakker.

Naboøen Nekselø, Sjællands Odde og Røsnæs har med deres langstrakte form samme morfologi som Samsø og Sejerø. De fem landskabsformer er geologisk set i nær familie med hinanden og blev skabt af det fælles gletsjerfremstød.

For at illustrere den enorme gletsjers forløb kan man på et kort tegne linjer fra Samsø til øen Vejrø (koordinater 55.9453, 10.7594) og videre over til henholdsvis Sjællands Odde, Sejerø og halvøen Ordrup Næs, Nekselø og Røsnæs. Linjerne antyder, hvor randen af gletsjeren havde sin position for omkring 17.000 år siden.

Efter istiden steg vandstanden i havet, så for cirka 7.000 år lå de parallelle bakkerækker på Sejerø i en kortere periode som to selvstændige øer i et lavvandet hav.

Sejerø nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog (1231). I 1310 hørte Sejerø under Roskildebispen, men kom ved Reformationen i 1536 tilbage under kronen. Jens Rostgaard (1650-1715) købte øen i 1692, og den indgik i hans stamhus Krogerup i 1741. Sejerøboerne købte deres ejendom til selveje i 1805. De havde indtil da haft mange særrettigheder, bl.a. hoverifrihed og eget ting (1622-1805).

Landbruget blev indtil 1660 suppleret med en omfattende handelssejlads. Beboerne var i flere århundreder kendt for deres maritime evner og deres stridbarhed både over for øens præster og overfor hinanden.

Fra sydspidsen af øen strækker sit knap 4 km langt stenrev, der ender ved en undersøisk bakketop, Kollen (koordinater 55.8386, 11.2544). I gamle dage var Kollen en ø, men den forsvandt under en voldsom storm i slutningen af 1800-tallet.

Sagnet fortæller, at en troldkvinde var blevet ked af at bo på Sejerø. Hun ville derfor rejse væk fra øen men havde ingen båd at flygte i. I stedet samlede hun sten og sand i sit forklæde og gik i gang med at bygge en bro ud i havet. Skiftevis byggede hun i retning af de to nærmeste steder, Nekselø og Ordrup Næs – men ingen af de to steder lykkedes. Projektet endte med, at troldkvinden kastede de sidste sten fra sit forklæde langt ud i havet, hvor de dannede øen Kollen.

De fleste indbyggere bor i Sejerby, hvor der er kirke, egen præst, plejehjem og lægehus, butik, kro samt fiskeri-, lystbåde- og færgehavn med trafikforbindelse til Havnsø på fastlandet.

I år 1682 var der 21 gårde i byen, og den blev udskiftet i 1796. I dag er den en langstrakt rækkeby med syv-otte ikke-udflyttede gårde og ældre gadehuse langs det velbevarede vejforløb.

Sejerø Kirke er fra slutningen af 1200-tallet. I kirken findes kalkmalerier fra tiden efter reformationen. Ved kirken er der en kirkelade, der er bygget op til kirkegårdsmuren mod øst.

Byen har et par bygninger fra andelstiden. Brugsforeningen er fra omkring 1950, og det nedlagte andelsmejeri er fra 1951. Her er en del ældre huse og gårde med bindingsværk. Sejerby er prydet af mange træer og levende hegn langs huse og haver.

• Kalundborg Kommune
• Sejerø Kirke
• Nekselø
• Røsnæs
• Sjællands Odde
• Vejrø
• Samsø

• Sammenslutningen af danske småøer