UGESKR LÆGER 1 6 8 /3 4
|
2 1 . AU GU ST 2 0 0 6
2790
VI DENSKAB OG PRAKSI S
|
STATUSARTIKEL
Barthel indeks til vurdering af funktionsevne
Dansk konsensus om brug
Den tiltagende fokusering på kvalitetsstandarder i det danske
sundhedsvæsen har medført øget brug af monitorering af funktionsevne som indikator for kvalitet. I flere af sygdomsområderne i Det Nationale Indikatorprojekt (www.nip.dk) indgår
indikatorer for funktionsevne, ligesom funktionsevne anvendes i nogle landsdækkende kliniske databaser. Dette nødvendiggør brug af standardiseret vurdering af funktionsevne.
Måling af funktionsevne på basis af Barthel indeks indgår i
Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (SKS)- registreringen
og i diagnoserelaterede grupper (DRG), hvormed man kan
opfange patienter med multimorbiditet, tab af funktionsevne
og behov for intervention i forhold til funktionsevne.
Standardisering af indeksanvendelse på en afdeling eller
institution forudsætter ensartet brug af scoringskriterier, mens
brug på tværs af institutioner yderligere forudsætter, at der er
enighed om, hvad der forstås ved et givet indeks. Ved internationale sammenligninger er det desuden nødvendigt at sikre,
at begrebsafklaring sker med en standardiseret oversættelse
[1]. Barthel indeks har i mange år været anvendt klinisk i Danmark af flere faggrupper og inden for flere specialer, men der
anvendes flere versioner af Barthel indeks, ligesom der er fundet forskellige oversættelser. Vurdering med Barthel indeks i
Danmark er således ikke entydig, og det er forfatternes opfattelse, at denne diversitet ikke er alment kendt.
Hensigten med denne artikel er at afgrænse indhold og
nomenklatur for Barthel indeks i Danmark, således at anvendelsen i kvalitetsudvikling, tværsektorielle patientforløb og
ved indberetning til Landspatientregistret bliver entydig.
Ved vurdering af funktionsevne benyttes en række forskellige termer for de redskaber, der anvendes til vurderingen,
f.eks. instrument, måleredskab, evalueringsmetode og undersøgelse. I det følgende anvendes alene ordet redskab som en
generel betegnelse.
Redskaber til vurdering af funktionsevne anvendes til at opstille mål for rehabilitering, løbende monitorering og efterfølgende evaluering af interventionen. Vurdering af funktionsevne
er yderst kompleks, da en persons samlede funktionsevne omfatter såvel basale som mere komplekse hverdagsaktiviteter og
kan være forbundet med både udtrætning, øget tidsforbrug,
øget risiko og behov for hjælp. De redskaber, som oftest anvendes, vil derfor kun kunne beskrive dele af en persons samlede
funktionsevne. Evnen til at udføre aktiviteter selvstændigt er
angivet som den væsentligste parameter i vurderingen [2].
Et redskab skal opfylde validitets- og skalakrav, som f.eks.
reliabilitet, reproducerbarhed, standardisering af retningslinjer
for brug og kodning af niveauer [1]. Derudover er oversættelse
efter internationale standarder væsentlig [1]. Redskabet skal
være klinisk relevant, robust i daglig praksis, og endelig skal
faktorer som tidsforbrug, økonomi og etiske hensyn vurderes.
Anvendelse af data om funktionsevne kan være relevant
både på individ- og gruppeniveau. I forhold til den enkelte
patient skal redskabet anvendes til at give overblik over funktionen og give mulighed for struktureret valg af fagpersoners
indsats og opstilling af mål. På gruppeniveau ønskes et redskab, der giver grundlag for vurdering af baseline, effekt af
en given intervention eller sammenligning af alternative interventioner.
Det er vanskeligt at vælge det optimale redskab for en
standardiseret vurdering af funktionsevne, idet der er forskellige delvist modstridende hensyn. I nogle sammenhænge vil
et sygdomsspecifikt redskab være at foretrække for at indfange lidelsens særlige påvirkning af funktionsevnen, sådanne
redskaber findes for en lang række sygdomme [1]. Når ikkeselekterede patientpopulationer skal beskrives, er sygdomsspecifikke redskaber ikke hensigtsmæssige, og der må i stedet
anvendes generelle (generiske) vurderinger.
Vurdering af funktionsevne
Hvad er Barthel indeks?
Begrebet funktionsevne anvendes som en karakteristik af personers evne til at klare daglige aktiviteter. Funktionsevnetab
er således vanskeligheder ved at udføre relevante aktiviteter
inden for alle livets områder betinget af køn, alder og social
situation [2]. De daglige aktiviteter (activities of daily living,
ADL) omfatter basale gøremål som f.eks. personlig hygiejne,
forflytninger og evnen til at spise, men også andre aktiviteter i
hjemmet, på arbejde og i fritiden.
Den amerikanske fysioterapeut Dorothea Barthel har givet
navn til Barthel indeks, der blev beskrevet første gang i 1958
[3]. I 1965 blev formuleringen af de enkelte dele og pointskala
publiceret af Mahoney & Barthel [4]. Barthel indeks er oprindeligt udviklet til monitorering af kronisk syge patienters grad af
uafhængighed ved udførelse af ti basale daglige gøremål
(items): spisning, forflytning fra seng til stol, personlig hygiejne, toiletbesøg, badning, mobilitet, trappegang, påklæd-
STATUSARTIKEL
Cand.scient.san.
Thomas Maribo, overlæge Jens M. Lauritsen,
ergoterapeut Eva Wæhrens, sygeplejerske Ingrid Poulsen &
udviklingsfysioterapeut Bjørn Hesselbo
Projekt Måleredskaber, Danske Fysioterapeuter, København,
Odense Universitetshospital, Ortopædkirurgisk Afdeling O,
Ergoterapeutforeningen, København, og
H:S Bispebjerg Hospital, Geriatrisk Klinik
UGESKR LÆGER 1 6 8 /3 4
|
2 1 . AU GUST 2 0 0 6
2791
VI DENSKAB OG PRAKSI S
|
STATUSARTIKEL
ning, tarmkontrol og blærekontrol. Patienten kan opnå en
score på 0- 100 point, hvor 100 angiver, at en person er uafhængig af andre ved basal ADL. Barthel indeks er et ofte anvendt redskab til vurdering af funktionsevne hos ældre og
kronisk syge både i praksis og i forskningsprojekter såvel i
Danmark som internationalt [5]. En simpel søgning på Barthel
Index i databasen PubMed i juni 2005 gav 1.382 hits, heraf var
167 artikler publiceret i 2004.
Der findes mindst ti forskellige versioner af Barthel indeks.
Uanset version scores der ud fra al tilgængelig information
inden for de ti fastlagte items, og for hvert item vurderes personens grad af uafhængighed. Indholdet i Barthel indeks er
således ti bestemte aspekter af funktionsevne.
Den største forskel mellem versionerne er muligheden
for at vurdere hvert item mere eller mindre detaljeret, og om
der anvendes et vægtet eller et mere enkelt pointsystem. I 1988
fandt Colin et al, at det oprindelige scoresystem var misvisende.
De udviklede derfor et mere simpelt og gennemskueligt scoresystem, hvor der gives 0- 20 point, en pointscore på 20 angiver,
at en person er uafhængig af andre ved basal ADL [6].
Shah et al publicerede i 1989 en udbygget nuancering af
Barthel indeks i den hensigt at gøre scoringen mere følsom
over for ændringer inden for de enkelte items. Scoringen er
samlet set uændret fra den oprindeligt publicerede udgave
(0- 100 point) [7].
Der findes en grundigere beskrivelse og vurdering af de
forskellige versioner af Barthel indeks på www.ffy.dk/
sw4982.asp
Der er i litteraturen ikke enighed om, hvad man kalder de
forskellige versioner af Barthel indeks. Betegnelsen modificeret Barthel indeks bruges om både versionen, der er publiceret
af Shah et al, og om versionen, der er publiceret af Collin et al.
Betegnelsen modificeret Barthel indeks er således ikke entydig
og bør udgå.
I Danmark er der traditionelt anvendt tre versioner af Barthel indeks [4, 6, 7]. I en nordisk udredning af geriatri [8] anbefalede man i 1996 den version, der er publiceret af Colin et al
[6], og i en klaringsrapport om funktionstab hos ældre fra
2003 [9] blev versionen, der er publiceret af Shah et al [7], anbefalet. På basis heraf og på basis af en vurdering af litteraturen finder vi, at to versioner [6, 7] er velundersøgte, dækker
de anvendte scoringsprincipper og kan anbefales. Det er hensigtsmæssigt at anvende en nomenklatur, som afspejler den
pågældende versions maksimumpoint – ikke mindst memoteknisk – dvs. Barthel- 20 [6] og Barthel- 100 [7], hvorfor disse
betegnelser anbefales.
Brug af Barthel indeks
Det er væsentligt at afgøre, hvilken en af de to anbefalede Barthel indeks- versioner man vil anvende, da der er afgørende
forskelle på dem. I Barthel- 20 er der mellem to og fire svarkategorier, mens der i Barthel- 100 er fem svarkategorier til hvert
item. Med Barthel- 20 kan der opnås en hurtig oversigt over
funktion på de ti items, mens Barthel- 100 giver mulighed for
en finere graduering. Til brug i praksis bør der være adgang til
uddybende materiale om vurdering af de enkelte items, således at ensartet brug sikres, ligesom en lokal opfølgningsprocedure til afklaring af tvivl og sikring af ensartethed bør etableres. Da vurderingen kan foretages ud fra alle tilgængelige
oplysninger fra både patient/borger, familie, samarbejdspartnere m.fl., kan rækkefølgen af items, udformning af skemaer
mv. tilpasses lokale hensyn.
I Tabel 1 er svarkategorier for de to anbefalede versioner
vist. Det skal bemærkes, at svarkategorierne for overskuelighedens skyld er forenklet, til hvert item findes der udførlige
svarkategorier [6, 7].
Ved publiceringen af pointskala til Barthel indeks blev der
angivet nogle overordnede retningslinjer for vurderingen [4],
Tabel 1 . Scoring med Barthel-20 og Barthel-100 [6, 7].
Barthel-2 0 -svarkategorier
Item/aktivitet
Spisning . . . . . . . . . . . . .
Forflytning fra seng til stol
Personlig hygiejne . . . . . .
Toiletbesøg . . . . . . . . . . .
Badning . . . . . . . . . . . . .
Mobilitet . . . . . . . . . . . . .
Kørestol . . . . . . . . . . . . .
Trappegang . . . . . . . . . . .
Påklædning . . . . . . . . . . .
Tarmkontrol . . . . . . . . . . .
Blærekontrol . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Barthel-1 0 0 -svarkategorier
selvhjulpen
i alle aspekter
af aktiviteten
hjælp påkrævet
til elementer
af aktiviteten
afhængig af
hjælp til alt
i aktiviteten
selvhjulpen
i alle aspekter
af aktiviteten
minimal
hjælp
påkrævet
moderat
hjælp
påkrævet
megen
hjælp
påkrævet
afhængig af
hjælp til alt
i aktiviteten
2
3
1
2
1
3
–
2
2
2
2
1
2a 1b
0
1
0
2 1c
–
1
1
1
1
0
0
–
0
–
0
–
0
0
0
0
10
15
5
10
5
15 d
5e
10
10
10
10
8
12
4
8
4
12 d
4e
8
8
8
8
5
8
3
5
3
8d
3e
5
5
5
5
2
3
1
2
1
3d
1e
2
2
2
2
0
0
0
0
0
0d
0e
0
0
0
0
Barthel-20: der kan gives 0-20 point
Barthel-100: der kan gives 0-100 point
a) Der er brug for let hjælp eller støtte. b) Der er brug for en del hjælp eller støtte. c) Kørestolsbruger, men kan komme omkring i denne. d) Scores ikke, hvis
patienten bruger kørestol. e) Scores kun, hvis patienten bruger kørestol.
UGESKR LÆGER 1 6 8 /3 4
|
2 1 . AU GU ST 2 0 0 6
2792
VI DENSKAB OG PRAKSI S
|
STATUSARTIKEL
Faktaboks
Beskrivelse af funktionsevne indgår i Sundhedsvæsenets
Klassifikationssystem (SKS)-registreringen og i flere
nationale kvalitetstiltag og bør derfor standardiseres.
Med Barthel indeks måles graden af uafhængighed ved
udførelse af basale daglige aktiviteter, og det kan anvendes til systematisk vurdering af funktionsevne hos ældre
med nedsat funktionsevne.
Der findes adskillige versioner af Barthel indeks, ligesom
der i Danmark er set forskellige oversættelser af disse
versioner.
Der bør skabes enighed om, hvilke versioner der anvendes,
ligesom nomenklaturen bør ensrettes.
I artiklen redegøres for indhold og versioner, og det anbefales, at der i Danmark alene anvendes de to versioner,
der er publiceret af hhv. Shah et al og Collin et al . Brugen
disse retningslinjer er senere blevet revideret [6]. Retningslinjerne bør anvendes ved vurdering med Barthel indeks, uanset
hvilken version der anvendes. I boksen med nøglepunkter er
de generelle anbefalinger og retningslinjer for vurdering med
Barthel- 20 og Barthel- 100 angivet. Det er afgørende at vide,
om en given vurdering med Barthel indeks er indhentet med
den ene eller den anden version. Ved en vurdering på f.eks. 19
point opnået med Barthel- 100 findes en meget plejekrævende
patient, mens den samme værdi opnået med Barthel- 20 angiver en patient, der næsten er uafhængig af hjælp. Barthel indeks- værdi uden angivelse af version har således ingen mening.
I den landsdækkende kliniske database for geriatri anvendes Barthel- 100 (www.danskselskabforgeriatri.dk). I Fyns
Amt anvendes Barthel- 20 i den akutte monitorering i apopleksibehandling og i patientforløb for hoftenære frakturer,
ligesom Barthel- 20 indgår i samarbejdet med kommunerne
om udførelse af genoptræning på amtets regning.
af betegnelsen modificeret Barthel indeks er ikke entydig
og bør ikke anvendes.
Yderligere standardisering
Det anbefales, at betegnelserne Barthel-100 (versionen
Der er ved gennemgang af litteraturen ikke fundet publicerede
danske oversættelser af Barthel indeks, der følger internationale standarder. Denne artikels forfattere arbejder i øjeblikket
på en nyoversættelse af Barthel- 20 og Barthel- 100.
Opdaterede oversættelser af Barthel indeks er tilgængelige
på www.maaleredskaber.dk (opdateret udgave af Barthel- 100
findes på www.maaleredskaber.dk og af Barthel- 20 på www.
maaleredskaber.dk og www.funktionfyn.dk). Det må antages,
at man i forskellige monitoreringsprojekter og på forskellige
afdelinger vil vælge mellem Barthel- 20 og Barthel- 100. Det vil
derfor være hensigtsmæssigt, hvis der fastlægges en omregningsfaktor mellem Barthel- 20 og Barthel- 100, ligesom en
grundigere sammenligning af de to versioner anbefales.
publiceret af Shah ) og Barthel-20 (versionen publiceret af
Collin ) benyttes, idet tallet henviser til maksimumpoint i
versionen.
Det anbefales, at der ved brug af Barthel indeks altid
an gi ves, hvilken version (hhv. Barthel-20 eller
Barthel-100) der anvendes.
Barthel indeks udtrykker patientens selvstændighed eller
grad af afhængighed af enhver hjælp, fysisk eller verbalt,
uanset hvor lille denne hjælp end måtte være, eller
årsagen hertil.
Hvis der er behov for overvågning, er patienten afhængig
og kan ikke få højeste score.
SummaryThomas Maribo, Jens M. Lauritsen, Eva Wæhrens Ingrid Poulsen & Bjørn Hesselbo:Barthel Index for evaluation of function: a Danish consensus on its useUgeskr Læger 2006;168(34):2790- 2792The Barthel Index is widely used in the evaluation of function. In Denmark at least
Der registreres på følgende ti færdigheder: spisning,
forflytning fra seng til stol, personlig hygiejne, toiletbesøg,
badning, mobilitet, trappegang, påklædning, tarmkontrol
og blærekontrol.
three versions are used without a consensus of their specific formulation. The term ‘‘Modified Barthel Index’’ is used for several versions. A Barthel Index score without version has no meaning since a maximum score in one version indicates very poor function in another. This paper describes
the proper usage of the Barthel Index and suggests the terminology ‘‘Barthel- 20’’ and ‘‘Barthel- 100’’ for the recommended versions published by Collin et al and Shah et al. The number after ‘‘Barthel- ’’ indicates the maximum score.
Korrespondance: Thomas Maribo, Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90,
DK-1358 København K. E-mail: tmh@fysio.dk
Antaget: 7. oktober 2005
Interessekonflikter: Ingen angivet
Med Barthel indeks ønsker man at registrere, hvad patienten faktisk gør.
Patientens evne til at udføre en opgave skal registreres
med brug af bedst tilgængelige oplysninger. Egne eller andres observationer er vigtigste informationskilder, der kan
suppleres med patientens eller pårørendes oplysninger.
Sædvanligvis er det patientens behov for hjælp inden for
de seneste 24 timer, der anvendes til Barthel indeks,
men det kan være nødvendigt at anvende en længere tidsperiode.
Brug af hjælpemidler er tilladt og påvirker generelt ikke
graden af uafhængighed.
En vurdering med Barthel indeks bør følges op med en
dokumentation af, på hvilke områder der er registreret
nedsat funktion.
Litteratur
1. McDowell I, Newell C. Measuring health. A guide to rating scales and questionnaires. 2. ed. New York: Oxford University Press, 1996.
2. Avlund K. Disability in old age. Longitudinal population-based studies of the
disablement proces [disp]. København: Munksgaard, 2004.
3. Mahoney F, Wood O, Barthel D. Rehabilitation of chronically ill patients: the
influence of complications on the final goal. South Med J 1958;51:605-9.
4. Mahoney F, Barthel D. Functional evaluation: The Barthel Index. Md State
Med J 1965;14:61-5.
5. Torenbeek M, Caulfield B, Garrett M et al. Current use of outcome measures
for stroke and low back pain rehabilitation in five European countries: First
results of the ACROSS project. Int J Rehab Res 2001;24:95-101.
6. Collin C, Wade DT, Davies S et al. The Barthel ADL Index: a reliability study.
Int Disabil Stud 1988;10:61-3.
7. Shah S, Vanclay F, Cooper B. Improving the sensitivity of the Barthel Index
for stroke rehabilitation. J Clin Epidemiol 1989;42:703-9.
8. Sletvold O, Tilvis R, Jonsson A et al. Geriatric work-up in the Nordic countries. Dan Med Bull 1996;43:350-9.
9. Matzen LE, Hendriksen C, Schroll M et al. Forebyggelse og behandling af
funktionstab hos ældre. Ugeskr Læger, 2003;165(suppl).
10. Wade DT. Measurement in neurological rehabilitation. Oxford: Oxford University Press, Oxford medical publications, 1992:175-8.