Calabrisk fyr
Calabrisk fyr (Pinus brutia), er en art i Fyrreslægten hjemmehørende i det østlige middelhavsområde. Størstedelen af dens udbredelse er i Tyrkiet, men ses også også i det østlige Ægæiske Øer i Grækenland, Krim, Iran, Georgien, Aserbajdsjan, det nordlige Irak, det vestlige Syrien, Israel, Libanon, og Cypern.[1] Det vokser normalt i lav højde, primært fra havoverfladen op til 600 meter, dog op til 1.200 meter i den sydlige del af sin udbredelse
| Pinus brutia | |
|---|---|
 Fyrets blade og kogler | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Pinophyta |
| Klasse | Pinopsida |
| Orden | Pinales |
| Familie | Pinaceae |
| Slægt | Pinus |
| Art | P. brutia |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Det calabriske fyr er et mellemstort træ, med en stammediameter på op til 1 meter, undtagelsesvis op til 2 meter. Barken er orange-rød, tyk og dybt sprækket ved foden af stammen, og tynde og skællet i den øvre krone. Nålene er i par, slanke, for det meste 10-16 cm lange og lysergrøn til let gullig/grøn.
Koglerne er tykke, tunge og hårde, 6-11 cm lange og 4-5 cm brede ved midten når lukket. De er grønne i starten, under modning bliver de blankt rødbrune når de er 24 måneder. De åbner langsomt over de næste år eller to til at frigive frøene. Frøene er 7-8 mm lange, med en 15-20 mm vinge, og er primært vind-spredte.
Underarter
redigér- Pinus brutia subsp. brutia var. brutia (typisk form; det meste af udbredelsen)
- Pinus brutia subsp. brutia var. pityusa (Georgien og tilstødende russiske Sortehavskyst; knap adskiller sig fra den type)
- Pinus brutia subsp. brutia var. stankewiczii (Krim; adskiller sig knap fra den typiske)
- Pinus brutia subsp. brutia var. pendulifolia (sydlige kyst af Tyrkiet; nåle 20-29 cm, hængende)
- Pinus brutia subsp. eldarica (Aserbajdsjan; Georgien; nåle 8-14 cm, kogler 5-9 cm).
Eldarica behandles som en selvstændig art (Pinus eldarica) af nogen forfattere; den er tilpasset til et tørrere klima med et nedbørshøjdepunkt om sommeren, mens underarten brutia er tilpasset et klima med primært vinternedbør.
Anvendelse
redigérDet calabriske fyr er et populært dekorativt træ, hvor der oftest er plantet i parker og haver i varme tørre områder (såsom det sydlige Californien, Arizona, det sydlige Nevada og sydlige Texas i USA), hvor dens betydelig tolerence overfor varme og tørke er meget værdsat. Underarten eldarica er den mest tørketolerante form er oftest anvendt i Afghanistan og Iran.[2] Forskellige underarter af det calabriske fyr er også ofte dyrket til at lave tømmer, både indenfor sin oprindelige udstrækning (det er det vigtigste træ i skovbrug i Tyrkiet) og andre steder i Middelhavsområdet og øst til Pakistan.
Referencer
redigér- ^ GRIN Arkiveret 28. maj 2010 hos Wayback Machine . accessed 4.14.2011
- ^ Widmoyer, Fred B. (1984-05-11). "History of Pinus Eldarica in the United States" (PDF). Southwest Christmas Tree Industry Research Needs and Commercial Opportunities: Proceedings of the Symposium held May 11, 1984, Tucson, Arizona. New Mexico State University. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. februar 2012. Hentet 5. maj 2012.
- Conifer Specialist Group (2013). Pinus brutia. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 22. april 2017.
