Wikipedia

Charlotte Cooper

Charlotte Reinagle Cooper Sterry (f. Charlotte Reinagle Cooper) (født 22. september 1870 i Ealing, Middlesex, England, død 10. oktober 1966 i Helensburgh, Skotland) var en britisk tennisspiller, der bl.a. vandt fem Wimbledon-mesterskaber i damesingle i perioden 1895-1908 og blev den første kvindelige olympiske mester i tennis i 1900.

Charlotte Cooper Sterry
Charlotte Cooper
Fulde navnCharlotte Reinagle Cooper Sterry,
født Charlotte Reinagle Cooper
Nationalitet Storbritannien
Født22. september 1870(1870-09-22)
Ealing, Middlesex, England
Død10. oktober 1966 (96 år)
Helensburgh, Skotland
HåndethedHøjrehåndet
Tennis Hall of FameOptaget 2013
Profilside på tennisfame.com
SINGLE
Bedste grand slam-resultater
WimbledonVinder 1895, 1896, 1898, 1901, 1908
Andre resultater
Olympiske LegeGuld 1900
DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
WimbledonFinalist 1913
MIXED DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
Wimbledon3. runde 1914
Andre mixed double-turneringer
Olympiske LegeGuld 1900
Senest opdateret: 27. juli 2015

Cooper Sterry havde en offensiv spillestil og løb til nettet, når muligheden bød sig, og hendes flugtspil var enestående i en tid, hvor dette fortsat var en sjældenhed i kvindetennis.[1] Hun var en af de få kvinder, der på hendes tid servede overhånds, og hendes styrker var især stabilitet, temperament og taktisk snilde.[2]

Hun blev optaget i International Tennis Hall of Fame i 2013.[3]

Biografi

redigér
 
Charlotte Cooper Sterry mod Blanche Bingley Hillyard i Eastbourne.

Charlotte Cooper blev født den 22. september 1870 på Waldham Lodge i Ealing, Middlesex, England. Hun var mølleren Henry Cooper og hans kone Teresa Georgina Millers yngste datter.[2] Hun lærte at spille tennis i Ealing Lawn Tennis Club, hvor hun først blev trænet af H. Lawrence og senere af Charles Martin og Harold Mahony.[4] Hun vandt sin første seniortitel i 1893 i Ilkley.

Wimbledon-resultater

redigér

Mellem 1893 og 1917 deltog hun i Wimbledon-mesterskaberne 21 gange. I hendes Wimbledon-debut nåede hun semifinalen i damesingle, hvor hun tabte til Blanche Bingley Hillyard. Hun vandt mesterskabet for første gang i 1895 ved at slå Helen Jackson i finalen i all comers-turneringen, hvor hun bar en ankellang kjole i overensstemmelse med datidens mode.[5] I den kamp var hun bagud med 0-5 i begge sæt men formåede alligevel at vinde med 2-0 i sæt.[6] Året efter forsvarede hun med held sin titel i udfordringsrunden mod Alice Pickering. Mellem 1897 og 1901 blev titlerne delt mellem Cooper Sterry (1898, 1901) og Bingley Hillyard (1897, 1899, 1900). I 1902 blev kampen i udfordringsrunden mod Muriel Robb afbrudt på grund af regn ved stillingen 6-4, 11-13. Kampen blev næste dag spillet om (fra starten af), hvor Robb vandt 7-5, 6-1, hvilket betød at kampen i alt havde bestået af 53 partier, hvilket på daværende tidspunkt var rekord for en damesinglefinale.[7][8] Efter at være blevet mor til to børn vandt hun sin sidste titel i 1908, hvor hun besejrede Agnes Morton med 2-0 i sæt i all comers-finalen efter syv års pause og i en alder af 37 år og 282 dage.[9][10] Hun er fortsat den ældste Wimbledon-mester i damesingle, og hendes rekord på otte singlefinaler i træk holdt indtil 1990, hvor Martina Navratilova nåede damesinglefinalen for niende år i træk.[10][11]

Derudover vandt hun endvidere syv All England-titler i mixed double: fem gange sammen med Harold Mahoney (1894–1898) og én gang sammen med henholdsvis Laurence Doherty (1900) og Xenophon Casdagli (1908).[12] I 1913 nåede hun finalen i det første Wimbledon-mesterskab i damedouble sammen med Dorothea Douglass – 18 år efter hun vandt sin første Wimbledon-titel.

Andre resultater

redigér

Hun vandt singletitlen ved Irish Lawn Tennis Championships, der dengang var en prestigefyldt turnering, i 1895 og 1898. Ved de olympiske lege i Paris i 1900, hvor kvinder for første gang deltog i de olympiske lege, vandt Cooper Sterry damesingleturneringen i tennis. Den 11. juli 1900 besejrede hun Hélène Prévost med 2-0 i sæt i finalen og blev dermed ikke blot den første kvindelige olympiske mester i tennis, men også den første kvindelige olympiske mester i en individuel disciplin. Sammen med Reginald Doherty vandt hun også den olympiske mixed double-turnering efter finalesejr på 2-0 i sæt mod Hélène Prévost og Harold Mahoney.[13] I 1902 vandt hun damesingle- og mixed double-titlen ved turneringen i Bad Homburg i Tyskland samt singletitlen ved det schweiziske mesterskab i Ragatz.[14][1] Cooper Sterry forblev aktiv i konkurrencetennis og spillede mesterskabsturneringer indtil hun var i 50'erne.

Privatliv

redigér

Den 12. januar 1901 giftede hun sig med Alfred Sterry, en sagfører, der blev formand for Lawn Tennis Association. De fik to børn: Rex (født 1903) som var næstformand i All England Lawn Tennis and Croquet Club i 15 år i 1960'erne og 1970'erne, og Gwen (født 1905), en tennisspiller, som deltog i Wimbledon-mesterskaberne og spillede på Storbritanniens Wightman Cup-hold.[2][15][16][17]

Cooper Sterry, der havde være døv siden hun var 26 år, døde den 10. oktober 1966 i en alder af 96 år i Helensburgh, Skotland.[2]

Kilder og noter

redigér
  1. ^ a b A Wallis Myers, red. (1903). Lawn Tennis at Home and Abroad (1 udgave). New York: Charles Scribner's Sons. s. 170, 280. OCLC 5358651.
  2. ^ a b c d "Oxford Dictionary of National Biography – Sterry [née Cooper], Charlotte Reinagle". Oxford University Press.
  3. ^ "Hall of Famers – Charlotte Cooper Sterry". International Tennis Hall of Fame.
  4. ^ I Dorothy Chambers' bog fra 1910 med titlen Lawn Tennis for Ladies beskriver Cooper Sterry, da hun vandt sit første mesterskab i Ealing Lawn Tennis Club: "Winning my first championship of the Ealing Lawn Tennis Club at the age of 14 was a very important moment in my life. How well I remember, bedecked by my proud mother in my best clothes, running off to the Club on the Saturday afternoon to play in the final without a vestige of nerve (would that I had none now!), and winning—that was the first really important match of my life."
  5. ^ Kelly Exelby (10. juli 2012). "Tennis: Proud links to an All England legend". The New Zealand Herald.
  6. ^ Dorothy Lambert Chambers (1910). Lawn Tennis for Ladies (1 udgave). London: Outing Publishing Company.
  7. ^ Barrett, John (2013). Wimbledon : The Official History of the Championships (2nd edition. udgave). Kingston upon Thames: Vision Sports Pub Ltd. s. 77. ISBN 9781907637896.
  8. ^ Hedges, Martin (1978). The Concise Dictionary of Tennis. New York: Mayflower Books. s. 202–203. ISBN 978-0861240128.
  9. ^ "Wimbledon player archive – Charlotte Sterry (Cooper)". AELTC.
  10. ^ a b Bud Collins (2010). The Bud Collins History of Tennis (2nd udgave). [New York]: New Chapter Press. s. 445, 709. ISBN 978-0942257700.
  11. ^ "Wimbledon Top 10: Oldest Champions". AELTC.
  12. ^ Mixed double blev først en officiel mesterskabsrække ved Wimbledon-mesterskaberne i 1913.
  13. ^ "Olympics – Charlotte Cooper". Sports Reference. Arkiveret fra originalen 24. september 2013. Hentet 27. juli 2015.
  14. ^ TennisForum.com - 1902 results
  15. ^ Robertson, Max (1974). The Encyclopedia of Tennis. London: Allen & Unwin. s. 323, 324. ISBN 9780047960420.
  16. ^ "Wimbledon players archive – Gwen Simmers (Sterry)". AELTC.
  17. ^ "Charlotte Cooper Sterry". Helensburgh Heroes. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 27. juli 2015.

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Charlotte_Cooper&oldid=11725753"