Charro! er en amerikansk film fra 1969. Filmen, hvis hovedrolle blev spillet af Elvis Presley, blev produceret og instrueret af Charles Marquis Warren på National General Pictures.

Charro!
Overblik
GenreDramafilm,
westernfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afCharles Marquis Warren Rediger på Wikidata
Manuskript afCharles Marquis Warren Rediger på Wikidata
MedvirkendeLynn Kellogg,
Solomon Sturges,
Victor French,
Barbara Werle,
Elvis Presley,
Harry Landers,
Paul Brinegar,
Ina Balin Rediger på Wikidata
FotograferingEllsworth Fredericks Rediger på Wikidata
KlipAl Clark Rediger på Wikidata
Musik afHugo Montenegro Rediger på Wikidata
Produceret afCharles Marquis Warren Rediger på Wikidata
DistributørNational General Pictures Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato13. marts 1969 (USA),
juli 1969 (Østrig),
15. august 1969 (Tyskland),
27. september 1969 (Sverige),
23. oktober 1969 (Australien),
7. november 1969 (Finland),
12. januar 1970 (Danmark),
23. januar 1970 (Johannesburg),
februar 1970 (Thailand),
19. februar 1970 (Holland),
5. august 1970 (Frankrig),
12. august 1970 (Venezuela),
17. august 1970 (Porto),
15. oktober 1970 (Madrid),
1. november 1970 (Tyrkiet),
4. februar 1971 (Italien),
12. juni 1971 (Storbritannien),
19. september 1971 (Island),
30. september 1971 (Argentina),
25. december 1971 (Japan),
april 1972 (Irland) Rediger på Wikidata
Længde98 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmen blev indspillet fra den 22. juli til slutningen af august 1968 og havde premiere den 13. marts 1969. Den havde dansk premiere den 12. januar 1970.

Charro! var den 29. i rækken af film med Elvis Presley. Filmens (temmelig tynde) manuskript blev skrevet af Charles Marquis Warren på basis af en roman af Frederic Louis Fox. Charro er mexikansk og betyder 'en stolt cowboy', og Charro! handler netop om en cowboy, som af de mexikanske revolutionsstyrker uretmæssigt beskyldes for våbentyveri og derfor sætter alle kræfter ind på at finde de virkeligt skyldige, som viser sig at være en bande kriminelle.

Charro! blev optaget i Apacheland Movie Ranch i Apache Junction, der ligger i nærheden af Arizona City.

Den danske titel på Charro! var Charro!.

Charro! rummede kun én sang, nemlig titelnummeret "Charro". Dette var en komposition af Billy Strange og Mac Davis og blev indspillet af Elvis i Hollywood i november 1968 og brugt som B-side på en singleplade med "Memories" som A-side. Denne blev i øvrigt skrevet af de samme forfattere som "Charro" og blev indspillet den 27. juni 1968 hos NBC i Burbank, Californien.

Endnu en sang blev komponeret til filmen, men blev ikke anvendt. Det var "Let's Forget About The Stars", som blev skrevet af A.L. Owens og indspillet i Hollywood den 15. oktober 1968 og udsendt på albummet "Let's Be Friends" i 1970.

Underlægningsmusikken til Charro! blev komponeret af Hugo Montenegro, hvis orkester også ledsagede Elvis på titelnummeret. Hugo Montenegro havde et stort internationalt hit i 1966 med temaet fra Sergio Leones 'spaghettiwestern' The Good, the Bad and the Ugly med bl.a. Clint Eastwood.

Charro! er den eneste af Elvisfilmene, hvor han ikke optræder glatbarberet.

Eksterne henvisninger

redigér