Mændenes mesterskab blev vundet af Canada anført af Brad Gushue, som i finalen besejrede Sydkorea med 8-3, og som dermed vandt titlen for anden gang.[3]Bronzemedaljerne gik til Japan, som vandt 9-6 over USA i bronzekampen.[4] Den sidste VM-plads gik til New Zealand, der sluttede på mesterskabets femteplads.
I kvindernes turnering sejrede Sydkorea med Gim Eunji som kaptajn efter finalesejr på 11-6 over Japan.[5] Tredjepladsen blev besat af USA, som i bronzekampen besejrede Canada med 8-7 efter en ekstra ende.[6] Også kvindernes sidste VM-plads gik til New Zealand, der ligesom deres mandlige pendant sluttede på mesterskabets femteplads.
Mesterskabet var opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med 8 hold. I A-turneringen spillede de 8 hold om det egentlige pankontinentale mesterskab. De fem bedste hold kvalificerede sig endvidere til VM i 2024 i Schaffhausen, Schweiz. Holdet, der sluttede som nr. 8 i A-divisionen rykkede ned i B-divisionen. B-divisionen bestod af 8 hold, der spillede om en oprykningsplads til A-divisionen.
A-divisionen havde deltagelse af otte hold: de syv bedste hold fra A-divisionen og vinderen af B-divisionen ved de det foregående mesterskab.
De otte hold spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorfra de fire bedste gik videre til slutspillet om medaljer. Holdene spillede endvidere om fem pladser ved VM i 2024, og pladserne gik til de fire semifinalister samt holdet, der sluttede på femtepladsen i grundspillet.
Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.
Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet, som spillede om en oprykningsplads til A-divisionen i 2024. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.
Mesterskabet var opdelt i en A-turnering med 8 hold og en B-turnering med 6 hold. I A-turneringen spillede de 8 hold om det egentlige pankontinentale mesterskab. De fem bedste hold kvalificerede sig endvidere til VM i 2024 i Sydney, Nova Scotia, Canada. Holdet, der sluttede som nr. 8 i A-divisionen rykkede ned i B-divisionen. B-divisionen bestod af 6 hold, der spillede om en oprykningsplads til A-divisionen.
A-divisionen havde deltagelse af otte hold: de syv bedste hold fra A-divisionen og vinderen af B-divisionen ved de det foregående mesterskab. på grund af et afbud fra Kasakhstan blev nr. 2 fra B-divisionen i 2022, Mexico, ekstraordinært oprykket til A-divisionen.[8]
De otte hold spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvorfra de fire bedste gik videre til slutspillet om medaljer. Holdene spillede endvidere om fem pladser ved VM i 2024, og pladserne gik til de fire semifinalister samt holdet, der sluttede på femtepladsen i grundspillet.
Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.
Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra grundspillet, som spillede om en oprykningsplads til A-divisionen i 2024. I semifinalerne mødte grundspillets nr. 1 og 4 hinanden i den ene semifinale, mens nr. 2 og 3 mødtes i den anden semifinale.
Semifinalen blev afviklet den 3. november kl. 14:00,[7] hvor grundspillets nr. 2 og 3 spillede om retten til at møde vinderen af grundspillet i finalen.