Spring til indhold

Hest: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
Spidy30 (diskussion | bidrag)
1.280 rediger
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN
 
(23 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 18: Linje 18:
| trinomial_autoritet = [[Linnaeus]], [[1785]]
| trinomial_autoritet = [[Linnaeus]], [[1785]]
}}
}}
'''Hesten''' (''Equus ferus caballus''), også kaldet '''tamhesten''', er et vidt udbredt [[husdyr]], med talrige [[Race|racer]]. Tamhesten er den [[Domesticering|domesticerede]] form af [[vildhest]]en (''Equus ferus''), der sammen med æsler og zebraer udgør [[hestefamilien]] i ordenen af [[uparrettåede hovdyr]]. I [[Danmark]] findes i dag omkring 170.000 heste, der mest anvendes som [[Sport med dyr|sports]]- og [[hobbydyr]].<ref name=db2013/>
'''Hesten''' (''Equus ferus caballus''), også kaldet '''tamhesten''', er et vidt udbredt [[husdyr]], med talrige [[race]]r. Tamhesten er den [[Domesticering|domesticerede]] form af [[vildhest]]en (''Equus ferus''), der sammen med æsler og zebraer udgør [[hestefamilien]] i ordenen af [[uparrettåede hovdyr]]. I [[Danmark]] findes i dag omkring 170.000 heste, der mest anvendes som [[Sport med dyr|sports]]- og [[hobbydyr]].<ref name=db2013/>


Hesten blev tæmmet af [[menneske]]t for henved 6.000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som [[transport]]middel og [[trækkraft]]. I Danmark var der fx i [[1914]] knap 600.000 heste, og Danmark var det land, næst efter [[Island]], der havde forholdsvis flest heste.<ref name=salm/> Nogle tamheste er fritlevende, fx [[Gotlandsruss]]er på [[Gotland]]. Herudover findes vilde tamheste – efterkommere af undslupne tamheste, fx [[mustang (hest)|mustangerne]] i [[Nordamerika]] og [[Camarque]]heste i Sydfrankrig.
Hesten blev tæmmet af [[menneske]]t for henved 6.000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som [[transport]]middel og [[trækkraft]]. I Danmark var der fx i [[1914]] knap 600.000 heste, og Danmark var det land, næst efter [[Island]], der havde forholdsvis flest heste.<ref name=salm/> Nogle tamheste er fritlevende, fx [[Gotlandsruss]]er på [[Gotland]]. Herudover findes vilde tamheste – efterkommere af undslupne tamheste, fx [[mustang (hest)|mustangerne]] i [[Nordamerika]] og [[Camarque]]heste i Sydfrankrig.


==Navne==
== Navne ==
Der findes forskellige navne for heste alt afhængig af alder og køn:
Der findes forskellige navne for heste alt afhængig af alder og køn:
* '''Hoppe''' er en fuldvoksen hest af hunkøn.
* '''Hoppe''' er en fuldvoksen hest af hunkøn.
* '''Hingst''' er en fuldvoksen hest af hankøn.
* '''Hingst''' er en fuldvoksen hest af hankøn.
* '''Vallak''' er en [[Kastration|kastreret]] hest af hankøn.
* '''Vallak''' er en [[Kastration|kastreret]] hest af hankøn.
* '''Plag''' er en ung, endnu ikke udvokset hest.
* '''Plag''' er en ung, endnu ikke udvokset hest.
* '''Føl''' er op til 1 år gammel.
* '''Føl''' er op til 1 år gammel.
Der findes en række synonymer for hest, heriblandt '''øg''' og '''krikke''', der begge har negativ klang.
Der findes en række synonymer for hest, heriblandt '''øg''' og '''krikke''', der begge har negativ klang.


== Beskrivelse==
== Beskrivelse ==
[[Fil:Arravani-Stuten.jpg|thumb|[[Arravani]]-heste.]]
[[Fil:Arravani-Stuten.jpg|thumb|[[Arravani]]-heste.]]
[[Fil:Muybridge race horse animated.gif|thumb|Animation af en hest i galop.]]
[[Fil:Muybridge race horse animated.gif|thumb|Animation af en hest i galop.]]
Linje 37: Linje 37:
[[Fil:Brumbies next to the Innamincka Track.jpg|thumb|Føl kan følge de voksne kort efter fødslen (her diende [[Brumby]]-Føl).]]
[[Fil:Brumbies next to the Innamincka Track.jpg|thumb|Føl kan følge de voksne kort efter fødslen (her diende [[Brumby]]-Føl).]]


Heste kan blive op til 220 cm i skulderhøjde. Heste med skulderhøjde op til 148 cm kaldes ofte [[Pony|ponyer]]. Den mindste registrerede hest var en [[miniaturehest]] påvirket af dværgvækst. Den målte 43 cm.<ref name=Thumbelina/> Vægten spænder mellem 90&nbsp;kilo ([[Falabella]]) og 1.200&nbsp;kilo ([[Shire hest|Shire]]). Der findes røde, sorte, brune, skimlede, ''palomino,'' brogede, ''buckskin'' og stikkelhårede, men den oprindelige farve minder om den, der i Danmark ses på blandt andet [[fjordhest]]e; en karakteristisk cremegul farve med hvid [[Man (manke)|man]] og en sort streg ('ål') ned over ryggen.
Heste kan blive op til 220 cm i skulderhøjde. Heste med skulderhøjde op til 148 cm kaldes ofte [[pony]]er. Den mindste registrerede hest var en [[miniaturehest]] påvirket af dværgvækst. Den målte 43 cm.<ref name=Thumbelina/> Vægten spænder mellem 90&nbsp;kilo ([[Falabella]]) og 1.200&nbsp;kilo ([[Shire hest|Shire]]). Der findes røde, sorte, brune, skimlede, ''palomino,'' brogede, ''buckskin'' og stikkelhårede, men den oprindelige farve minder om den der i Danmark ses på blandt andet [[fjordhest]]e: en karakteristisk cremegul farve med hvid [[Man (manke)|man]] og en sort streg ('ål') ned over ryggen.


Moderne tamheste kan nå en alder af 20-35 år.<ref name=Ensminger46/> Den højeste alder er registreret for en hest, der levede i [[1800-tallet]] og blev 62 år.<ref name=Ensminger46/> Alderen bestemmes af race og livsbetingelser.
Moderne tamheste kan nå en alder af 20-35 år.<ref name=Ensminger46/> Den højeste alder er registreret for en hest der levede i [[1800-tallet]] og blev 62 år.<ref name=Ensminger46/> Alderen afhænger af race og livsbetingelser.


===Hove===
=== Hove ===
Hesten er en [[Uparrettåede hovdyr|tågænger]], dvs. den går på spidsen af tæerne, og heste har på hver fod kun en enkelt tå, der svarer til [[mennesket]]s langefinger eller midterste tå. Tåens negl danner en [[hov (negl)|hov]], som hesten går på, men på blød jord kan den også hvile på tåspidsen lige efter hoven. På hård vej eller under belastning tager man vare for hestens hove med korrekt beskæring, [[Boots (hestesko)|boots]] eller [[hestesko]], så hesten ikke lider overlast. Hesten har en såkaldt "kastanje" på hvert ben, lige over knæene. Det er et rudiment af hestens første tå (svarende til menneskets tommelfinger eller storetå).
Hesten er en [[Uparrettåede hovdyr|tågænger]], dvs. den går på spidsen af tæerne, og heste har på hver fod kun en enkelt tå, der svarer til [[mennesket]]s langefinger eller midterste tå. Tåens negl danner en [[hov (negl)|hov]], som hesten går på, men på blød jord kan den også hvile på tåspidsen lige efter hoven. På hård vej eller under belastning tager man vare på hestens hove med korrekt beskæring, [[Boots (hestesko)|boots]] eller [[hestesko]], så hesten ikke lider overlast. Hesten har en såkaldt "kastanje" på hvert ben, lige over knæene. Det er et rudiment af hestens første tå (svarende til menneskets tommelfinger eller storetå).


== Levevis ==
== Levevis ==


===Formering===
=== Formering ===
Hopper bliver kønsmodne i en alder af 12-8 måneder, mens hingste er 12-20 måneder. Drægtighedsperioden er for alle heste omkring 340 dage (11 måneder), men varierer fra 320 til 370 dage.<ref name="Ensminger156">[[#Ensminger|Ensminger]], p. 156</ref> Hopper er normalt i [[brunst]] cirka hver 19. til 22. dag fra det tidlige forår til hen på efteråret.<ref name="Ensminger150">[[#Ensminger|Ensminger]], p. 150</ref> Føllet (tvillinger er sjældne) fødes normalt om foråret. Det forsøger straks efter fødslen at stå på benene.
Hopper bliver kønsmodne i en alder af 12-8 måneder, mens hingste er 12-20 måneder. Drægtighedsperioden er for alle heste omkring 340 dage (11 måneder), men varierer fra 320 til 370 dage.<ref name="Ensminger156">[[#Ensminger|Ensminger]], p. 156</ref> Hopper er normalt i [[brunst]] cirka hver 19. til 22. dag fra det tidlige forår til hen på efteråret.<ref name="Ensminger150">[[#Ensminger|Ensminger]], p. 150</ref> Føllet (tvillinger er sjældne) fødes normalt om foråret. Det forsøger straks efter fødslen at stå på benene.


Linje 53: Linje 53:
[[Fil:Pferde knabbern.JPG|thumb|Gensidig gnubben er en fredelig social adfærd.]]
[[Fil:Pferde knabbern.JPG|thumb|Gensidig gnubben er en fredelig social adfærd.]]


Hesten er et typisk flokdyr og har et stærkt udviklet [[kropssprog]]. Lægges ørerne eksempelvis bagud langs hovedet, er dette en advarsel og signalerer oftest et forestående forsvar imod, hvad der opfattes som en trussel.
Hesten er et typisk flokdyr og har et stærkt udviklet [[kropssprog]]. Lægges ørerne eksempelvis bagud langs hovedet, er dette en advarsel og signalerer oftest et forestående forsvar imod hvad der opfattes som en trussel.


===Hierarki===
=== Hierarki ===
[[File:Hengstauftrieb Rauris 6.jpg|thumb|Kampe for dominans er normalt korte. Undertiden er kropssprog, der ikke involverer fysisk kontakt, tilstrækkeligt til at opretholde hierarkiet.]]
[[Fil:Hengstauftrieb Rauris 6.jpg|thumb|Kampe for dominans er normalt korte. Undertiden er kropssprog, der ikke involverer fysisk kontakt, tilstrækkeligt til at opretholde [[hierarki]]et.]]
Heste er meget sociale dyr. I enhver flok findes et lineært dominanshierarki.<ref name=Heitor_et.al._2006/><ref name=Keiper_Receveur_1992/><ref name=VanDierendonck_et_al_1995/> I flokken etableres en hakkeorden med det formål at bestemme, hvilket flokmedlem der dikterer de andres adfærd, hvem der eksempelvis drikker og æder først. Dette gælder også for deres kontakt med mennesker. En hest, der respekterer et menneske som et højere rangeret medlem af flokken, vil opføre sig bedre over for mennesker generelt end en hest, der har fået lov til at være dominerende over for mennesker.
Heste er meget sociale dyr. I enhver flok findes et lineært dominans[[hierarki]].<ref name=Heitor_et.al._2006/><ref name=Keiper_Receveur_1992/><ref name=VanDierendonck_et_al_1995/> I flokken etableres en hakkeorden med det formål at bestemme hvilket flokmedlem der dikterer de andres adfærd, eksempelvis hvem der drikker og æder først. Dette gælder også for deres kontakt med mennesker. En hest der respekterer et menneske som et højere rangeret medlem af flokken, vil opføre sig bedre over for mennesker generelt end en hest der har fået lov til at være dominerende over for mennesker.


Heste er i stand til at knytte tætte bånd ikke kun til andre heste, men også til andre [[dyr]], inklusive mennesket. Mange tamheste bliver ængstelige, uberegnelige og vanskelige at styre, hvis de isoleres. Heste, der holdes næsten helt isolerede, især i en lukket [[stald]], hvor de ikke kan se andre dyr, kan have brug for en [[kat]], [[ged]] eller [[æsel]] i stalden til at holde sig ved selskab og reducere stress.
Heste er i stand til at knytte tætte bånd ikke kun til andre heste, men også til andre [[dyr]], inklusive mennesket. Mange tamheste bliver ængstelige, uberegnelige og vanskelige at styre hvis de isoleres. Heste der holdes næsten helt isolerede, især i en lukket [[stald]], hvor de ikke kan se andre dyr, kan have brug for en [[kat]], [[ged]] eller [[æsel]] i stalden til at holde sig med selskab og reducere [[stress]].


Rigtig træning kan lære heste at være komfortable, når de er væk fra flokken, ofte fordi de lærer at have tillid til et menneske og anser mennesket som et dominant medlem af flokken.
Rigtig træning kan lære heste at være trygge når de er væk fra flokken, ofte fordi de lærer at have tillid til et menneske og anser mennesket som et dominant medlem af flokken.


===Social organisering i naturen===
=== Social organisering i naturen ===
Flokke hos forvildede heste og [[vildhest]]e består som regel af flere mindre grupper, der deler et område.
Flokke hos forvildede heste og [[vildhest]]e består som regel af flere mindre grupper, der deler et område.


Grupperne er [[harem]], der normalt er sammensat af én udvokset han, flere hunner, deres føl samt unge heste af begge køn. Der kan dog være nogle få, mindre dominante hingste i gruppens periferi.<ref name=Mistral/> Hver gruppe ledes af en dominerende hoppe (undertiden kaldet førerhoppen). En gruppe er normalt lille, mellem 3 og 35 dyr.<ref name=Pacheco1977/> Sammensætningen af grupper ændrer sig, når unge dyr fordrives og tilslutter sig andre grupper, eller når hingste udfordrer hinanden. De unge hunner tilslutter sig normalt hurtigt andre grupper, mens de unge hanner drevet ud fra hver deres gruppe oftest danner egne små grupper og forbliver der, indtil de eventuelt kan fortrænge en hingst i en af haremsgrupperne.<ref name=ADVS/>
Grupperne er [[harem]], der normalt er sammensat af én udvokset han, flere hunner, deres føl samt unge heste af begge køn. Der kan dog være nogle få, mindre dominante hingste i gruppens periferi.<ref name=Mistral/> Hver gruppe ledes af en dominerende hoppe (undertiden kaldet førerhoppen). En gruppe er normalt lille, mellem 3 og 35 dyr.<ref name=Pacheco1977/> Sammensætningen af grupper ændrer sig, når unge dyr fordrives og tilslutter sig andre grupper, eller når hingste udfordrer hinanden. De unge hunner tilslutter sig normalt hurtigt andre grupper, mens de unge hanner drevet ud fra hver deres gruppe oftest danner egne små grupper og forbliver der, indtil de eventuelt kan fortrænge en hingst i en af haremsgrupperne.<ref name=ADVS/>


Hingste holder sig ofte i udkanten af gruppen, hvor de driver både [[rovdyr]] og andre hanner på flugt. Når flokken er i bevægelse, er hingsten oftest bagest, hvor den tilsyneladende forsøger at holde flokken samlet ved at drive de flokmedlemmer frem, der er kommet på afveje. Hopper og lavere rangerede hanner tager normalt ikke del i dette.<ref name=Movement/> I [[Parringstid|parringstiden]] har hingste en mere aggressiv optræden, når de forsøger at holde hopperne i flokken.<ref name=Harris/>
Hingste holder sig ofte i udkanten af gruppen, hvor de driver både [[rovdyr]] og andre hanner på flugt. Når flokken er i bevægelse, er hingsten oftest bagest, hvor den tilsyneladende forsøger at holde flokken samlet ved at drive de flokmedlemmer frem, der er kommet på afveje. Hopper og lavere rangerede hanner tager normalt ikke del i dette.<ref name=Movement/> I [[parringstid]]en har hingste en mere aggressiv optræden, når de forsøger at holde hopperne i flokken.<ref name=Harris/>


===Hestehold===
=== Hestehold ===
I hestehold er hingste oftest adskilt fra andre heste. Derfor bliver enten hopper eller vallakker dominerende i en flok af tamheste. Normalt er dominansen et spørgsmål om alder og i et vist omfang også temperament. Det er almindeligt for ældre heste at være dominerende, selvom gamle og svage dyr kan miste deres rang i flokken. Der er undersøgelser, der antyder, at et føl vil 'arve' dominansen fra sin mor, og at den vil forsøge at opnå den samme plads i hierarkiet som moren i en senere flok.
I hestehold er hingste oftest adskilt fra andre heste. Derfor bliver enten hopper eller vallakker dominerende i en flok af tamheste. Normalt er dominansen et spørgsmål om alder og i et vist omfang også temperament. Det er almindeligt for ældre heste at være dominerende, selvom gamle og svage dyr kan miste deres rang i flokken. Der er undersøgelser der antyder, at et føl vil "arve" dominansen fra sin mor, og at føllet i en senere flok vil forsøge at opnå den samme plads i hierarkiet som sin mor.


Når heste holdes som husdyr, drejer det sig oftest om hopper eller vallakker, der går i større eller mindre grupper. På den [[Den Iberiske Halvø|iberiske halvø]] holdes dog hingste frem for vallakker. Hingste har ry for at kunne være uberegnelige på grund af deres stærke kønsdrift og hormonbetingede aggressivitet. Hvis en hingst vejrer en hoppe i brunst, vil den oftest forsøge alt for at komme hen til hoppen. Her vil en hingst kunne pådrage sig skader, hvis folden er uhensigtsmæssigt indhegnet, eller hvis stalden er uheldigt udformet.
Når heste holdes som husdyr, drejer det sig oftest om hopper eller vallakker i større eller mindre grupper. På den [[Den Iberiske Halvø|iberiske halvø]] holdes dog hingste frem for vallakker. Hingste har ry for at kunne være uberegnelige på grund af deres stærke kønsdrift og hormonbetingede aggressivitet. Hvis en hingst vejrer en hoppe i brunst, vil den oftest forsøge alt for at komme hen til hoppen. Her vil en hingst kunne pådrage sig skader hvis folden er uhensigtsmæssigt indhegnet, eller hvis stalden er uheldigt udformet.


== Lyngshesten ==
Der er tre norske hesteracer med meget gammel oprindelse: [[Fjordhest]]en, dølehesten (= dalehest)<ref>[https://snl.no/dølehest dølehest – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og lyngshesten med navn efter [[Lyngen]] i [[Nordnorge]]. Lyngshesten var en vigtig del af folkelivet nordpå, især i de [[Samer|søsamiske]] og [[Kvæner|kvænske]] [[bygd]]er. Hesten er lidt mindre end de to andre racer (med 130 cm mankehøjde regnet som [[pony]]), en elegant, robust, højt værdsat arbejdshest. I [[1939]] iværksatte landbrugskontoret et systematisk avlsarbejde for at sikre racen, der var mest udbredt på de små gårde langsmed [[Lyngenfjorden]]. Der blev fundet en eneste hingst og omkring tyve hopper. Hingsten hed Rimfakse og er den vigtigste stamfar til dagens heste. Det forlød, at "''han havde sine fejl, men vi måtte tage ham.''"<ref>{{Cite web |url=https://www.itromso.no/meninger/2016/08/26/ |title=Lyngshesten jubilerer |access-date=24. marts 2021 |archive-date=26. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210326105731/https://www.itromso.no/meninger/2016/08/26/ |url-status=dead }}</ref> Men under den tyske tilbagetrækning fra [[Finnmark]] og [[Troms]] i oktober [[1944]] foran den fremrykkende [[røde hær]], forlangte tyskerne alle heste indleveret til slagtning. Der blev slået alarm fra landbrugskontoret i [[Oslo]] om at redde lyngshesten, men tyskerne var ligeglade. Dog klarede nogle af de små gårde på egen hånd at få reddet nogle avlsdyr. I [[1946]] blev avlsforeningen for lyngsheste i Troms<ref>[https://rimfakse.no/lokallagene.461834.no.html Lokallagene - Landslaget For Nordlandshest / Lyngshest<!-- Botgenereret titel -->]</ref> etableret, og senere har ildsjæle sørget for videreføring af racen;<ref>Per Kristian Olsen: ''Jævnet med jorden'' (s. 206-7), Aschehoug forlag, Oslo 2019, {{ISBN|978-82-03-29553-9}}</ref> så sent som i 1960'erne var lyngshesten udrydningstruet.<ref>[https://www.vikinghorses-denmark.com/blank Nordlandshest/Lyngshest | vikinghorses<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Racen kan være beslægtet med [[shetlandspony]]en og [[islandsk hest|islandshesten]].<ref>[https://www.heste-nettet.dk/heste/60/ Racebeskrivelse for Nordlandshest / Lyngshest - Heste-Nettet.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref>


== Se også ==
== Noter ==
⚫
* [[Krybbebidning]].
⚫
* [[Koldblod]].
⚫
* [[Varmblod]].
⚫
* [[Liste over hesteracer]].
* [[Pony]].
* [[Stutteri]].
* [[Tærø]].
* [[blåskimmel]].
* [[Æbleskimmel]].
* [[Stangmål]].
* [[Hesteboks]].
* [[Hesteslægten]].
* [[Hestefamilien]].
* [[Afrikansk vildæsel]].
* [[Onager]].
* [[Kiang]].
* [[Zebra]].
* [[Almindelig zebra]].
* [[Bjergzebra]].
* [[Kap-bjergzebra]].
* [[Hartmanns bjergzebra]].
* [[Grevys zebra]].
* [[Quagga]].
* [[Burchells zebra]].
* [[Grants zebra]].
* [[Selous' zebra]].
* [[Crawshay's Zebra]].
* [[Chapmans zebra]].
* [[Damara zebra]].
* [[Æsel]].
* [[Muldyr]].
* [[Mulæsel]].
* [[Krydsning]].
* [[Vildhest]].
* [[Hestens evolution]].
* [[Hyracotherium]].
* [[Uparrettåede hovdyr]].
* [[Art]].
* [[Ridedyr]].
* [[Ridning]].
* [[Biologisk klassifikation]].
* [[Taksonomi]].

==Noter==
{{reflist|refs=
{{reflist|refs=


Linje 131: Linje 89:
<ref name=Ensminger46>[[#Ensminger|Ensminger]], pp. 46–50</ref>
<ref name=Ensminger46>[[#Ensminger|Ensminger]], pp. 46–50</ref>


<ref name=Movement>Krueger, K., Flauger, B., Farmer, K., & Hemelrijk, C. (2014). Movement initiation in groups of feral horses. Behavioural Process., 103, 91–101. viewed January 9, 20144, http://www.rug.nl/research/behavioural-ecology-and-self-organization/_pdf/kr_ea_bp14.pdf</ref>
<ref name=Movement>Krueger, K., Flauger, B., Farmer, K., & Hemelrijk, C. (2014). [https://web.archive.org/web/20150206212133/https://www.rug.nl/research/behavioural-ecology-and-self-organization/_pdf/kr_ea_bp14.pdf Movement initiation in groups of feral horses]. Behavioural Processes, 103, 91–101.</ref>


<ref name=Pacheco1977>M.A. Pacheco, E.A. Herrera: ''Social Structure of Feral Horses in the Llanos of Venezuela.'' in: ''Journal of Mammalogy'', Nr. 78, 1977, S. 15–22 {{DOI|10.2307/1382634}}</ref>
<ref name=Pacheco1977>M.A. Pacheco, E.A. Herrera: ''Social Structure of Feral Horses in the Llanos of Venezuela.'' in: ''Journal of Mammalogy'', Nr. 78, 1977, S. 15–22 {{DOI|10.2307/1382634}}</ref>
Linje 139: Linje 97:
<ref name=Keiper_Receveur_1992>Keiper R, Receveur H (1992) Social interactions of free-ranging Przewalski horses in semi-reserves in the Netherlands. Appl Anim Behav Sci 33, 303–318. doi: http://doi.org/10.1016/S0168-1591(05)80068-1</ref>
<ref name=Keiper_Receveur_1992>Keiper R, Receveur H (1992) Social interactions of free-ranging Przewalski horses in semi-reserves in the Netherlands. Appl Anim Behav Sci 33, 303–318. doi: http://doi.org/10.1016/S0168-1591(05)80068-1</ref>


<ref name=VanDierendonck_et_al_1995>[http://www.equitationscience.com/documents/Conferences/Consensus%20workshop/VanDierendonck_Dominance_NJZ94.pdf VanDierendonck MC, de Vries H, Schilder MBH (1995) An Analysis of Dominance, Its Behavioural Parameters and Possible Determinants in a Herd of Icelandic orses in Captivity. Netherl J Zool 45, 362–385 (PDF)]</ref>
<ref name=VanDierendonck_et_al_1995>{{Cite web |url=http://www.equitationscience.com/documents/Conferences/Consensus%20workshop/VanDierendonck_Dominance_NJZ94.pdf |title=VanDierendonck MC, de Vries H, Schilder MBH (1995) An Analysis of Dominance, Its Behavioural Parameters and Possible Determinants in a Herd of Icelandic orses in Captivity. Netherl J Zool 45, 362–385 (PDF) |access-date=30. august 2016 |archive-date=15. januar 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140115073022/http://www.equitationscience.com/documents/Conferences/Consensus%20workshop/VanDierendonck_Dominance_NJZ94.pdf |url-status=dead }}</ref>


<ref name=Mistral>{{cite news|author=Mistral, Kip|title=The Secret Life of Stallions|work=Horse Connection|accessdate= 22. juni 2007 |url=http://www.horseconnection.com/site/archive/story-feb06.html }}</ref>
<ref name=Mistral>{{cite news|author=Mistral, Kip|title=The Secret Life of Stallions|work=Horse Connection|access-date=22. juni 2007|url=http://www.horseconnection.com/site/archive/story-feb06.html|archive-date=28. marts 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070328220918/http://www.horseconnection.com/site/archive/story-feb06.html|url-status=dead}}</ref>


<ref name=ADVS>{{cite web|website=ADVS 3910 |title=Wild Horses Behavior|accessdate= 22. juni 2007 |url=http://www.advs.usu.edu/academics/pdf/ADVS3910WildHorses.pdf 7}}</ref>
<ref name=ADVS>{{cite web|website=ADVS 3910|title=Wild Horses Behavior|access-date=22. juni 2007|url=http://www.advs.usu.edu/academics/pdf/ADVS3910WildHorses.pdf|archive-date=30. juni 2007|archive-url=https://web.archive.org/web/20070630064947/http://www.advs.usu.edu/academics/pdf/ADVS3910WildHorses.pdf|url-status=dead}}</ref>

⚫
<ref name=Harris>[http://www.effem-equine.com/Waltham%20-%20Horse/behavioural_aspects/the_natural_horse.html "The Natural Horse and Unnatural Behaviour."] Reproduced with permission from ''the Proceedings of the BEVA Specialist Days on Behaviour and Nutrition.'' by P.A.Harris et al. (editor), ''Equine Veterinary Journal Ltd.'' Hentet 22. juni 2007.</ref>


⚫
<ref name=Harris>[http://www.effem-equine.com/Waltham%20-%20Horse/behavioural_aspects/the_natural_horse.html "The Natural Horse and Unnatural Behaviour."] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120308000149/http://www.effem-equine.com/Waltham%20-%20Horse/behavioural_aspects/the_natural_horse.html |date= 8. marts 2012 }} Reproduced with permission from ''the Proceedings of the BEVA Specialist Days on Behaviour and Nutrition.'' by P.A.Harris et al. (editor), ''Equine Veterinary Journal Ltd.'' Hentet 22. juni 2007.</ref>
}}
}}
== Se også ==
⚫
* [[Krybbebidning]]
⚫
* [[Koldblod]]
⚫
* [[Varmblod]]
⚫
* [[Liste over hesteracer]]


==Litteratur==
== Litteratur ==
* {{cite book |ref=Ensminger|author= Ensminger, M. E.|title= Horses and Horsemanship: Animal Agricultural Series|edition= Sixth|publisher= Interstate Publishers|location= Danville, IN|year= 1990|isbn=0-8134-2883-1 |oclc= 21977751}}
* {{cite book |ref=Ensminger|author= Ensminger, M. E.|title= Horses and Horsemanship: Animal Agricultural Series|edition= Sixth|publisher= Interstate Publishers|location= Danville, IN|year= 1990|isbn=0-8134-2883-1 |oclc= 21977751}}


Linje 161: Linje 123:


[[Kategori:Heste| ]]
[[Kategori:Heste| ]]
[[Kategori:Arbejdsdyr]]

Nuværende version fra 15. nov. 2022, 17:12

Hest
Jyske heste
Jyske heste
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseMammalia (Pattedyr)
OrdenPerissodactyla
(Uparrettåede hovdyr)
FamilieEquidae (Heste)
SlægtEquus
ArtE. ferus(Vildhest)
UnderartE. f. caballus
Videnskabeligt underartsnavn
Equus ferus caballus
Linnaeus, 1785
Hjælp til læsning af taksobokse

Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer. Tamhesten er den domesticerede form af vildhesten (Equus ferus), der sammen med æsler og zebraer udgør hestefamilien i ordenen af uparrettåede hovdyr. I Danmark findes i dag omkring 170.000 heste, der mest anvendes som sports- og hobbydyr.[1]

Hesten blev tæmmet af mennesket for henved 6.000 år siden. Tidligere har den været meget anvendt som transportmiddel og trækkraft. I Danmark var der fx i 1914 knap 600.000 heste, og Danmark var det land, næst efter Island, der havde forholdsvis flest heste.[2] Nogle tamheste er fritlevende, fx Gotlandsrusser på Gotland. Herudover findes vilde tamheste – efterkommere af undslupne tamheste, fx mustangerne i Nordamerika og Camarqueheste i Sydfrankrig.

Der findes forskellige navne for heste alt afhængig af alder og køn:

  • Hoppe er en fuldvoksen hest af hunkøn.
  • Hingst er en fuldvoksen hest af hankøn.
  • Vallak er en kastreret hest af hankøn.
  • Plag er en ung, endnu ikke udvokset hest.
  • Føl er op til 1 år gammel.

Der findes en række synonymer for hest, heriblandt øg og krikke, der begge har negativ klang.

Beskrivelse

Arravani-heste.
Animation af en hest i galop.
Lyden af en vrinskende hest.
Føl kan følge de voksne kort efter fødslen (her diende Brumby-Føl).

Heste kan blive op til 220 cm i skulderhøjde. Heste med skulderhøjde op til 148 cm kaldes ofte ponyer. Den mindste registrerede hest var en miniaturehest påvirket af dværgvækst. Den målte 43 cm.[3] Vægten spænder mellem 90 kilo (Falabella) og 1.200 kilo (Shire). Der findes røde, sorte, brune, skimlede, palomino, brogede, buckskin og stikkelhårede, men den oprindelige farve minder om den der i Danmark ses på blandt andet fjordheste: en karakteristisk cremegul farve med hvid man og en sort streg ('ål') ned over ryggen.

Moderne tamheste kan nå en alder af 20-35 år.[4] Den højeste alder er registreret for en hest der levede i 1800-tallet og blev 62 år.[4] Alderen afhænger af race og livsbetingelser.

Hove

Hesten er en tågænger, dvs. den går på spidsen af tæerne, og heste har på hver fod kun en enkelt tå, der svarer til menneskets langefinger eller midterste tå. Tåens negl danner en hov, som hesten går på, men på blød jord kan den også hvile på tåspidsen lige efter hoven. På hård vej eller under belastning tager man vare på hestens hove med korrekt beskæring, boots eller hestesko, så hesten ikke lider overlast. Hesten har en såkaldt "kastanje" på hvert ben, lige over knæene. Det er et rudiment af hestens første tå (svarende til menneskets tommelfinger eller storetå).

Levevis

Formering

Hopper bliver kønsmodne i en alder af 12-8 måneder, mens hingste er 12-20 måneder. Drægtighedsperioden er for alle heste omkring 340 dage (11 måneder), men varierer fra 320 til 370 dage.[5] Hopper er normalt i brunst cirka hver 19. til 22. dag fra det tidlige forår til hen på efteråret.[6] Føllet (tvillinger er sjældne) fødes normalt om foråret. Det forsøger straks efter fødslen at stå på benene.

Kropssprog

En typisk adfærd for en hingst, når hopper i brunst er i nærheden; såkaldt flemen.
Gensidig gnubben er en fredelig social adfærd.

Hesten er et typisk flokdyr og har et stærkt udviklet kropssprog. Lægges ørerne eksempelvis bagud langs hovedet, er dette en advarsel og signalerer oftest et forestående forsvar imod hvad der opfattes som en trussel.

Hierarki

Kampe for dominans er normalt korte. Undertiden er kropssprog, der ikke involverer fysisk kontakt, tilstrækkeligt til at opretholde hierarkiet.

Heste er meget sociale dyr. I enhver flok findes et lineært dominanshierarki.[7][8][9] I flokken etableres en hakkeorden med det formål at bestemme hvilket flokmedlem der dikterer de andres adfærd, eksempelvis hvem der drikker og æder først. Dette gælder også for deres kontakt med mennesker. En hest der respekterer et menneske som et højere rangeret medlem af flokken, vil opføre sig bedre over for mennesker generelt end en hest der har fået lov til at være dominerende over for mennesker.

Heste er i stand til at knytte tætte bånd ikke kun til andre heste, men også til andre dyr, inklusive mennesket. Mange tamheste bliver ængstelige, uberegnelige og vanskelige at styre hvis de isoleres. Heste der holdes næsten helt isolerede, især i en lukket stald, hvor de ikke kan se andre dyr, kan have brug for en kat, ged eller æsel i stalden til at holde sig med selskab og reducere stress.

Rigtig træning kan lære heste at være trygge når de er væk fra flokken, ofte fordi de lærer at have tillid til et menneske og anser mennesket som et dominant medlem af flokken.

Social organisering i naturen

Flokke hos forvildede heste og vildheste består som regel af flere mindre grupper, der deler et område.

Grupperne er harem, der normalt er sammensat af én udvokset han, flere hunner, deres føl samt unge heste af begge køn. Der kan dog være nogle få, mindre dominante hingste i gruppens periferi.[10] Hver gruppe ledes af en dominerende hoppe (undertiden kaldet førerhoppen). En gruppe er normalt lille, mellem 3 og 35 dyr.[11] Sammensætningen af grupper ændrer sig, når unge dyr fordrives og tilslutter sig andre grupper, eller når hingste udfordrer hinanden. De unge hunner tilslutter sig normalt hurtigt andre grupper, mens de unge hanner drevet ud fra hver deres gruppe oftest danner egne små grupper og forbliver der, indtil de eventuelt kan fortrænge en hingst i en af haremsgrupperne.[12]

Hingste holder sig ofte i udkanten af gruppen, hvor de driver både rovdyr og andre hanner på flugt. Når flokken er i bevægelse, er hingsten oftest bagest, hvor den tilsyneladende forsøger at holde flokken samlet ved at drive de flokmedlemmer frem, der er kommet på afveje. Hopper og lavere rangerede hanner tager normalt ikke del i dette.[13] I parringstiden har hingste en mere aggressiv optræden, når de forsøger at holde hopperne i flokken.[14]

Hestehold

I hestehold er hingste oftest adskilt fra andre heste. Derfor bliver enten hopper eller vallakker dominerende i en flok af tamheste. Normalt er dominansen et spørgsmål om alder og i et vist omfang også temperament. Det er almindeligt for ældre heste at være dominerende, selvom gamle og svage dyr kan miste deres rang i flokken. Der er undersøgelser der antyder, at et føl vil "arve" dominansen fra sin mor, og at føllet i en senere flok vil forsøge at opnå den samme plads i hierarkiet som sin mor.

Når heste holdes som husdyr, drejer det sig oftest om hopper eller vallakker i større eller mindre grupper. På den iberiske halvø holdes dog hingste frem for vallakker. Hingste har ry for at kunne være uberegnelige på grund af deres stærke kønsdrift og hormonbetingede aggressivitet. Hvis en hingst vejrer en hoppe i brunst, vil den oftest forsøge alt for at komme hen til hoppen. Her vil en hingst kunne pådrage sig skader hvis folden er uhensigtsmæssigt indhegnet, eller hvis stalden er uheldigt udformet.

Lyngshesten

Der er tre norske hesteracer med meget gammel oprindelse: Fjordhesten, dølehesten (= dalehest)[15] og lyngshesten med navn efter Lyngen i Nordnorge. Lyngshesten var en vigtig del af folkelivet nordpå, især i de søsamiske og kvænske bygder. Hesten er lidt mindre end de to andre racer (med 130 cm mankehøjde regnet som pony), en elegant, robust, højt værdsat arbejdshest. I 1939 iværksatte landbrugskontoret et systematisk avlsarbejde for at sikre racen, der var mest udbredt på de små gårde langsmed Lyngenfjorden. Der blev fundet en eneste hingst og omkring tyve hopper. Hingsten hed Rimfakse og er den vigtigste stamfar til dagens heste. Det forlød, at "han havde sine fejl, men vi måtte tage ham."[16] Men under den tyske tilbagetrækning fra Finnmark og Troms i oktober 1944 foran den fremrykkende røde hær, forlangte tyskerne alle heste indleveret til slagtning. Der blev slået alarm fra landbrugskontoret i Oslo om at redde lyngshesten, men tyskerne var ligeglade. Dog klarede nogle af de små gårde på egen hånd at få reddet nogle avlsdyr. I 1946 blev avlsforeningen for lyngsheste i Troms[17] etableret, og senere har ildsjæle sørget for videreføring af racen;[18] så sent som i 1960'erne var lyngshesten udrydningstruet.[19] Racen kan være beslægtet med shetlandsponyen og islandshesten.[20]

Noter

  1. ^ Hestens velfærd i Danmark, side 5. Udgivet af Dyrenes Beskyttelse 2013.
  2. ^ Heste i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
  3. ^ "Meet Thumbelina, the World's Smallest Horse," Daily Mail, October 8, 2006
  4. ^ a b Ensminger, pp. 46–50
  5. ^ Ensminger, p. 156
  6. ^ Ensminger, p. 150
  7. ^ Heitor F, do Mar Oom M, Vicente L (2006) Social relationships in a herd of Sorraia horses Part I. Correlates of social dominance and contexts of aggression. Behav Process 73, 170–177. doi: http://doi.org/10.1016/j.beproc.2006.05.004
  8. ^ Keiper R, Receveur H (1992) Social interactions of free-ranging Przewalski horses in semi-reserves in the Netherlands. Appl Anim Behav Sci 33, 303–318. doi: http://doi.org/10.1016/S0168-1591(05)80068-1
  9. ^ "VanDierendonck MC, de Vries H, Schilder MBH (1995) An Analysis of Dominance, Its Behavioural Parameters and Possible Determinants in a Herd of Icelandic orses in Captivity. Netherl J Zool 45, 362–385 (PDF)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 15. januar 2014. Hentet 30. august 2016.
  10. ^ Mistral, Kip. "The Secret Life of Stallions". Horse Connection. Arkiveret fra originalen 28. marts 2007. Hentet 22. juni 2007.
  11. ^ M.A. Pacheco, E.A. Herrera: Social Structure of Feral Horses in the Llanos of Venezuela. in: Journal of Mammalogy, Nr. 78, 1977, S. 15–22 doi:10.2307/1382634
  12. ^ "Wild Horses Behavior" (PDF). ADVS 3910. Arkiveret fra originalen (PDF) 30. juni 2007. Hentet 22. juni 2007.
  13. ^ Krueger, K., Flauger, B., Farmer, K., & Hemelrijk, C. (2014). Movement initiation in groups of feral horses. Behavioural Processes, 103, 91–101.
  14. ^ "The Natural Horse and Unnatural Behaviour." Arkiveret 8. marts 2012 hos Wayback Machine Reproduced with permission from the Proceedings of the BEVA Specialist Days on Behaviour and Nutrition. by P.A.Harris et al. (editor), Equine Veterinary Journal Ltd. Hentet 22. juni 2007.
  15. ^ dølehest – Store norske leksikon
  16. ^ "Lyngshesten jubilerer". Arkiveret fra originalen 26. marts 2021. Hentet 24. marts 2021.
  17. ^ Lokallagene - Landslaget For Nordlandshest / Lyngshest
  18. ^ Per Kristian Olsen: Jævnet med jorden (s. 206-7), Aschehoug forlag, Oslo 2019, ISBN 978-82-03-29553-9
  19. ^ Nordlandshest/Lyngshest | vikinghorses
  20. ^ Racebeskrivelse for Nordlandshest / Lyngshest - Heste-Nettet.dk

Se også

Litteratur

  • Ensminger, M. E. (1990). Horses and Horsemanship: Animal Agricultural Series (Sixth udgave). Danville, IN: Interstate Publishers. ISBN 0-8134-2883-1. OCLC 21977751.

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • 2 July, 2005, New insight into horse evolution Citat: "...North America was thought to be home to as many as 50 species and subspecies of horse..."It looks like, as far as we can tell from the DNA, there is only evidence of two species in North America," Dr Alan Cooper..."Probably these animals are adapting to local environments and perhaps they are [anatomically] more [changeable] than the palaeontologists had perhaps thought."..."
  • Lov om hold af heste
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hest&oldid=11317267"