Wikipedia:Fremhævet indhold
Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.
Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.
Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.
Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnit på DR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)
- Seneste fremragende:
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-banden-filmene.
Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 fik han sit gennembrud som Nicolai i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.
I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev han hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film to svenske (Limpan og Hip Hip Hurra!) og én amerikansk film (Journey to the Seventh Planet).}} og omtrent 140 teaterstykker. (Læs mere..)
- Seneste gode:
Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.<
Navnet "Melbourne" betegner et bymæssigt område, som dækker 9.900 km2 såvel som byens centrum. Byen ligger ud til bugten Port Phillip og spreder sig ind i baglandet til Dandenong og Macedon bjergkæderne, Mornington Peninsula og Yarra Valley. Melbourne udgøres af 31 lokalregeringsområder (svarende til danske kommuner). Metropolen havde 4.442.918 indbyggere i 2014 og dets indbyggere kaldes melburnians.
Byen blev grundlagt af frie bosættere fra den britiske kronkoloni Van Diemen's Land den 30. august 1835 i det, der dengang var en del af kolonien New South Wales. Den fik status som kronkoloni i 1837. Byen blev navngivet Melbourne af guvernøren i New South Wales, Sir Richard Bourke, til ære for den daværende britiske premierminister William Lamb, 2. viscount Melbourne. Den blev officielt erklæret en by af dronning Victoria i 1847 og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851. Under den victorianske guldfeber i 1850'erne forvandledes den til en af verdens største og rigeste byer. Efter det Australske Statsforbunds oprettelse i 1901, var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.
Melbourne rangerer højt på diverse lister indenfor uddannelse, underholdning, sundhed, forskning og udvikling, turisme og sport. Det gav den førstepladsen i 2015 (for 5. år i træk) på listen over de bedste byer at bo i ifølge Economist Intelligence Unit. Den er et førende finansielt center i Asien-Stillehavsregionen og rangerer mellem verdens top 30 byer i Global Financial Centres Index. Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad" og er oprindelsesstedet for australsk impressionisme, australsk fodbold, den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som Melbourne Shuffle. Den er på UNESCOs liste over litteraturbyer og er et stort centrum for street art, musik og teater. I byen ligger mange af Australiens største og ældste kulturinstitutioner som Australian Centre for the Moving Image, Melbourne Cricket Ground, National Gallery of Victoria, State Library of Victoria og Royal Exhibition Building, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Hovedlufthavnen er Melbourne Airport (også kaldet Tullamarine Airport), som er Australiens næststørste. Port of Melbourne er Australiens travleste industrihavn. Melbourne har et udbygget netværk af offentligt transport. Hovedbanegården er Flinders Street Station, mens Southern Cross Station er hovedterminal for regionaltog og busser. Melbourne har også verdens største sporvognsnet.
- Seneste lovende:
6 artikler Nordisk religion
| |||||
---|---|---|---|---|---|
|
D-A-D er en dansk rockgruppe, der består af brødrene Jesper (vokal og rytmeguitar) og Jacob "Cobber" Binzer (guitar og baggrundsvokal) samt Stig Pedersen (bas og baggrundsvokal) og Laust Sonne (trommer).
Gruppen blev dannet i 1982 af Jesper Binzer, Pedersen og Peter Lundholm Jensen under navnet Disneyland After Dark. I 1984 kom Jacob Binzer med i gruppen, og de regner dette år for deres grundlæggelse. De udgav en EP og to album, Call of the Wild og D.A.D. Draws a Circle med en udpræget cowpunk-lyd. I 1989 kom deres store gennembrud med albummet No Fuel Left for the Pilgrims, der bl.a. indeholdt deres største hit "Sleeping My Day Away", hvor deres musik blev mere rocket. De prøvede nu forgæves at slå igennem i USA. I 1998 forlod Jensen gruppen og blev erstattet af Sonne i 1999, hvorefter gruppen har været uændret siden. De har sammenlagt udgivet 13 studiealbum, hvoraf det seneste, Speed of Darkness, udkom i 2024.
No Fuel Left for the Pilgrims (1989) og Riskin' It All (1991) er gruppens bedst sælgende album med henholdsvis 600.000 og 450.000 solgte eksemplarer på verdensplan. Ud over "Sleeping My Day Away" har gruppen haft hits som "Laugh 'N' a ½", "Nineteenhundredandyesterday", "Everything Glows", "Between You & Me" og "Scare Yourself". Gruppen har vundet utallige musikpriser, og det er den næstmest vindende gruppe eller kunstner ved Danish Music Awards, hvor de bl.a. har modtaget IFPI's ærespris. De har også modtaget æresprisen ved Danish Metal Awards og Nordic Music Awards. (Læs mere..)
Helleristningene på Evenhus er et helleristningsfelt med 100 figurer i Frosta kommune i Trøndelag. Blant figurene er det 40 båter, 22 hjortedyr og 11 hvaler. Denne sammensetningen av ulike arter gjenspeiler fangstlivet på sjø og land på stedet.
I Trøndelag møtes de nordlige veideristningene og de sørlige jordbruksristningene i de samme landskapene. De kan finnes i samme område og en sjelden gang på samme bergflate. Evenhus er ett av disse stedene. Her er skålgroper, ringer og en båt i bronsealderens billedtradisjon risset inn over de eldre veideristningene. Feltet ligger 23 meter over havet, og med tanke på landhevningen er feltet derfor forholdsvis ungt til å være veideristninger. Helleristningene ble oppdaget i 1918. ► Les mer her.
Kæmpeturako (Corythaeola cristata) i Kibale Forest National Park, Uganda.
|