Se kilde til Mykensk kultur

'''Den mykenske kultur''' eller '''den mykenske civilisation''', eksisterede i den sidste fase i [[bronzealder]]en i [[Grækenland]], og er den historiske ramme til [[Homer]]<nowiki/>s [[epos]]er og meget andet i [[græsk mytologi]]. Den mykenske periode henter sit navn fra det [[arkæologi]]ske sted [[Mykene]] i det nordøstlige [[Argolis|Argolida]], i [[Peloponnes]] i det sydlige Grækenland. [[Athen]], [[Pylos]], [[Theben (Grækenland)|Theben]] og [[Tiryns]] er også vigtige mykenske steder.

== Mykensk civilisation ==
[[Fil:MaskAgamemnon.png|thumb|253x253px|En mykensk begravelsemaske kendt som «[[Agamemnons maske]]» som [[Heinrich Schliemann]] kaldte den.]]
Den mykenske periode blomstrede fra [[2. årtusinde f.Kr.|1600 f]].[[2. årtusinde f.Kr.|Kr]]. til deres civilisation kollapsede omkring [[11. århundrede f.Kr.|1100 f]].[[11. århundrede f.Kr.|Kr]]. Kollapset tillægges sædvanligvis en [[Dorere|dorisk invasion]], selv om mange arkæologer og historikere nu betvivler at en sådan invasion fandt sted. De største mykenske byer var Mykene og [[Tiryns]] i [[Argolis]], [[Pylos]] i [[Messenien]], Athen i [[Attika (halvø)|Attika]], Theben og Orchomenos i [[Boiotien|Boeotia]] og Iolkos i [[Thessalien|Thessalia]]. På [[Kreta]] okkuperede mykenerne [[Knossos]]' ruiner. Mykenske bosætninger dukkede også op på øerne i [[Det Ægæiske Hav]], på kysten af [[Anatolien|Lilleasien]] og til slut på [[Cypern]].

Mykensk civilisation blev domineret af et [[aristokrati]] af krigere. Omkring år [[1400 f.Kr.]] udvidede mykenerne deres kontrol til Kreta, der var centeret for [[minoisk kultur]], og adopterede en form for minoisk skrift kaldt [[Linear A]] som de brugte til at skrive i den tidligste form for [[Græsk (sprog)|græsk]]. Den mykenske skrift kaldes [[Linear B]].

Mykenerne besejrede ikke bare minoerne, men ifølge legenden, besejrede de [[Troja]], en mægtig [[bystat]] som var rivaler til mykenerne. Da det eneste bevis er [[Homer]]s ''[[Iliaden]]'' og andre mytologiske tekster, er Trojas og [[Den trojanske krig|trojanerkrigens]] eksistens usikker. Den tyske arkæolog [[Heinrich Schliemann]] afdækkede i 1876 ruiner i Lilleasien (nutidens [[Tyrkiet]]) som han hævdede var Troja, men disse ruiner stemmer ikke overens med Homers beretning om Troja.<ref>Burkert ''Greek Religion'' s 121 og E. Meyer, ''RE'' Suppl. XIV 813–15</ref>

Mykenerne begravede deres adelsmænd i [[tholos]], store cirkulære gravkamre med et højt kuppeltag og lodret indgangsparti dækket med sten. De begravede ofte [[Daggert|dolke]] eller anden former for militært udstyr med den afdøde. Adelen blev jævnligt begravet med guldmasker, [[tiara]]er, brystning og våben pyntet med ædelsten. Mykenerne blev begravet siddende, og nogle adelige blev [[Mumie|mumificerede]]. Homers [[Achilleus]] og [[Patroklos]] blev ikke begravet, men [[Ligbrænding|kremerede]] og ærede med guldurner i stedet for guldmasker.
[[Fil:Linear_B_(Mycenaean_Greek)_NAMA_Tablette_7671.jpg|left|thumb|250x250px|Eksempel på [[Linear B]] skriften.]]
Ingen præsteklasse er endnu blevet identificeret. Tilbedere og tilbedte er identificeret i segl, ringe og figurer gennem deres gestus. Tilbedere folder deres arme, ophøjer den højre arm til hilsen eller placerer en hånd på panden. Guddomme løfter begge arme i deres «guddommelige gestus» eller bøjer sig fremover for at give eller modtage. Mykenske guders [[panteon]] er blevet sammensat fra inskriptioner i [[Linear B]] fundet ved Pylos og ved det postpalatiske mykenske Knossos på Kreta. Nogen af guddommene er kendte, eller i det mindste er deres navne genkendelige fra det olympiske panteon i nedskrevne myter. Andre er det ikke. [[Ares]] er kun repræsenteret som «Enyalios» som blev genkendt som et epitet. [[Apollon]] kan genkendes ved Knossos som PA-JAER-WO, («Paian»).
[[Fil:La_Dame_de_Mycènes,_fresco.jpg|thumb|250x250px|«Fruen af Mykene» tager imod et halsbånd.]]
Mykenske [[fresko]]malerier<ref>For en bredere dækning af mykenske freskomalerier, se den relevante sektionen i [http://projectsx.dartmouth.edu/history/bronze_age/lessons/les/24.html «Prehistoric Archaeology of the Aegean»] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080213181042/http://projectsx.dartmouth.edu/history/bronze_age/lessons/les/24.html |date=13. februar 2008 }}, Dartmouth College</ref> er blevet opdaget i paladser, særligt ved Pylos, Mykene, Orchomenos, Theben og Tiryns, og ved nogen få steder uden palads, måske privateje. De tidligste freskodekorationer er fra omkring 1500 f.Kr. Motiverne holder sig til minoiske traditioner, enten direkte nedstammet eller gennem kykladiske overbringelser, og er i nogle tilfælde blevet reduceret til dekorative formler som viser temaer som passer til hvor de hørte til. Løver og vingeløse griffer i audienskamrene, processionsfigurer i korridorer og lignende. En forandring fra minoernes dyreliv er at det mykenske forholdt til naturen er reflekteret i afbildning af dyr som enten vises kun sammen med en mand eller som offer for jagt.

[[Geometrisk tid|Omkring 1100 f.Kr. kollapsede den mykenske civilisation]]. Talrige byer blev plyndret og regionen gik ind i det som historikere ser på som den [[græske mørke tidsalder]]. I løbet af denne periode oplevede Grækenland nedgang i befolkningen og de mistede deres kundskab om skrift. Historikerne har traditionelt lagt skylden på en invasion af en ny bølge græske folk, [[Dorere|dorerne]], mens nogle mykenere flygtet til [[Cypern]], andre til andre græske øer og dele af [[Anatolien]].

== Historisk overblik ==
Fra et kronologisk perspektiv, er sen {{illsup|en|helladisk tid|Helladic chronology}} perioden hvor det mykenske Grækenland blomstrede under ny indflydelse fra det minoiske Kreta og [[kykladerne]]. De som lavede LH-keramik indgraverede nogle gange skrifter som kan genkendes som [[Linear B|en form for græsk]]. LH er inddelt i I, II og III, hvor I og II overlapper sen minoiske keramik, mens III overtager den. LH III er videre inddelt i IIIA, IIIB og IIIC.

LH-keramik brugtes til at opbevare varer som [[olivenolie]] og [[vin]]. LHI nåede [[Santorini]] lige før det store [[vulkanudbrud]].

== Se også ==
* [[Kyklopisk murværk]]

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==
* Chadwick, John (1976). ''The Mycenaean World.'' Cambridge UP. {{ISBN|0-521-29037-6}}.
* Mountjoy, P.A. (1986). ''Mycenaean Decorated Pottery: A Guide to Identification. Studies in Mediterranean Archaeology 73.'' Göteborg: Paul Åströms Forlag. {{ISBN|91-86098-32-2}}.
* Mylonas, George E. (1966). ''Mycenae and the Mycenaean Age.'' Princeton UP. {{ISBN|0-691-03523-7}}.
* Podzuweit, Christian (1982). ''Die mykenische Welt und Troja.'' In: B. Hänsel (ed.), Südosteuropa zwischen 1600 und 1000 v. Chr., 65-88.
* Taylour, Lord William (1964). ''The Mycenaeans.'' Revised edition (1990). London: Thames & Hudson. {{ISBN|0-500-27586-6}}.
* Burkert, Walter (1985). ''Greek Religion.'' Harvard University Press. {{ISBN|0-674-36280-2}}.
* [http://www.brynmawr.edu/archaeology/NVAP/Index.htm#CONTENTS The Nemea Valley Archaeological Project: #Internet Edition] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070331212651/http://www.brynmawr.edu/archaeology/NVAP/Index.htm#CONTENTS |date=31. marts 2007 }}
* [http://www.brynmawr.edu/archaeology/NVAP/Carb14.html Tsoungiza C-#14 Dates]
* [http://www.csun.edu/~hcfll004/mycen.html Gods found in Mycenaean Greece]: en tabel fra Michael Ventris og John Chadwick, ''Documents in Mycenaean Greek'' anden udgave (Cambridge #1973)
* Pascal Darcque, Director of Research, CNRS, in charge of excavations at Malia, "Lad Grèce mycénienne : du mythe à l'histoire", februar #2001 (fransk)
* [http://www.metmuseum.org/toah/hd/myce/hd_myce.htm (#Metropolitan Museum of Art) Mycenaean civilization]
* [https://web.archive.org/web/20061005010613/http://projectsx.dartmouth.edu/history/bronze_age/ (Dartmouth College) Prehistoric archaeology of the Aegean]
* [http://www.clio.fr/BIBLIOTHEQUE/les_citadelles_myceniennes.asp Louis Godart, (University of Naples), «Læs citadelles mycéniennes»]

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Mykenske kultur| ]]
[[Kategori:Grækenlands historie]]
[[Kategori:Kreta]]