Spring til indhold

Rolandskvadet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Chobot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: hu:Roland-ének
Rettet norsk (?) stavning til danskHistorisk bakgrund
Linje 3: Linje 3:
Angrebet var ifølge sagnene gennemført af [[maurer]]ne, men var i virkeligheden arrangeret af en [[frankerne|frankisk]] forædder, Ganelon. Roland blev martyr, for sin tro mod Karl den Store.
Angrebet var ifølge sagnene gennemført af [[maurer]]ne, men var i virkeligheden arrangeret af en [[frankerne|frankisk]] forædder, Ganelon. Roland blev martyr, for sin tro mod Karl den Store.


==Historisk bakgrund==
==Historisk baggrund==
[[Fil:Roland.jpg|thumb|200px|left|Et illumineret manuskript til ''Chanson de Roland'', fra 1300-tallet.]]
[[Fil:Roland.jpg|thumb|200px|left|Et illumineret manuskript til ''Chanson de Roland'', fra 1300-tallet.]]
Heltedigtet handler rent faktisk om et nederlag, nemlig slaget ved Roncevaux. Slaget skedde ved et fjeldpass i [[Pyrenæerne]], den 15. august år [[778]], og var hverken noget stort eller viktig slag. Karl den store hadde herjet i [[Spanien]] og belejret [[Zaragoza]], men hadde ikke klart at erobre byen. Han trak sig nu tilbage for at beskytte riget sitt mod [[saksere|sakserne]] som angreb ham fra øst.
Heltedigtet handler rent faktisk om et nederlag, nemlig slaget ved Roncevaux. Slaget skete ved et bjergpas i [[Pyrenæerne]], den 15. august år [[778]], og var hverken noget stort eller vigtigt slag. Karl den store havde hærget i [[Spanien]] og belejret [[Zaragoza]], men havde ikke klaret at erobre byen. Han trak sig nu tilbage for at beskytte sit rige mod [[saksere|sakserne]] som angreb ham fra øst.


I Rolandskvadet er slaget gort til en kamp mellem de kristne og de hedenske [[saracener|saracenerne]], men i virkeligheden var det [[Baskerlandet|baskere]] som lagde sig i baghold og nedkjempet Karls bagtrupper. Den eneste historiske kilden, som fortæller om slaget ved Roncevaux og Rolands fald er Einhards biografi om Karl den store, skrevet bare nogen få år efter hans død.
I Rolandskvadet er slaget gjort til en kamp mellem de kristne og de hedenske [[saracener|saracenerne]], men i virkeligheden var det [[Baskerlandet|baskere]] som lagde sig i baghold og nedkæmpede Karls bagtropper. Den eneste historiske kilde som fortæller om slaget ved Roncevaux og Rolands fald, er Einhards biografi om Karl den store, skrevet bare nogle få år efter hans død.


Rolandskvadet omtaler også en [[ridder]] ''Ogier le Danois'', som menes at være ophavet til myterne om [[Holger Danske]].
Rolandskvadet omtaler også en [[ridder]], ''Ogier le Danois'', som menes at være ophavet til myterne om [[Holger Danske]].


[[Kategori:Frankrigs historie]]
[[Kategori:Frankrigs historie]]

Versionen fra 26. jul. 2009, 18:19

Rolands død, illustration fra et manuskript fra omkring 1455-1460.

Rolandskvadet (fransk: La Chanson de Roland) er et oldfransk skrift fra omkring midten af 1100-tallet, der handler om, hvordan en af Karl den Stores vasaller, Grev Roland, i 778 faldt under et bagholdsangreb ved Roncevaux - et fjeldpas i Pyrenæerne. Angrebet var ifølge sagnene gennemført af maurerne, men var i virkeligheden arrangeret af en frankisk forædder, Ganelon. Roland blev martyr, for sin tro mod Karl den Store.

Historisk baggrund

Et illumineret manuskript til Chanson de Roland, fra 1300-tallet.

Heltedigtet handler rent faktisk om et nederlag, nemlig slaget ved Roncevaux. Slaget skete ved et bjergpas i Pyrenæerne, den 15. august år 778, og var hverken noget stort eller vigtigt slag. Karl den store havde hærget i Spanien og belejret Zaragoza, men havde ikke klaret at erobre byen. Han trak sig nu tilbage for at beskytte sit rige mod sakserne som angreb ham fra øst.

I Rolandskvadet er slaget gjort til en kamp mellem de kristne og de hedenske saracenerne, men i virkeligheden var det baskere som lagde sig i baghold og nedkæmpede Karls bagtropper. Den eneste historiske kilde som fortæller om slaget ved Roncevaux og Rolands fald, er Einhards biografi om Karl den store, skrevet bare nogle få år efter hans død.

Rolandskvadet omtaler også en ridder, Ogier le Danois, som menes at være ophavet til myterne om Holger Danske.