Svaner: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering Tags: Tilbagerullet Hoar Visuel redigering |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Sarrus, fjerner ændringer fra Din mor, din far og din søster (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
Svaner har stor symbolværdi. [[Knopsvane]]n er udnævnt til Danmarks nationalfugl, og svaner bruges som symbol for [[Nordisk råd|de nordiske lande]], ligesom de har lagt navn til [[Miljømærket Svanen]]. |
Svaner har stor symbolværdi. [[Knopsvane]]n er udnævnt til Danmarks nationalfugl, og svaner bruges som symbol for [[Nordisk råd|de nordiske lande]], ligesom de har lagt navn til [[Miljømærket Svanen]]. |
||
En enkelt af dem blev verdensberømt som [[den grimme ælling]], der blev til en smuk svane. I øvrigt kaldes svanens unger blot for svaneunger, selvom hjemmestrikkede benævnelser som f.eks. "svælling" kan forekomme. I modsætning til 97 % af fuglearter er han-svanen som andre andefugle udstyret med en penis<ref>{{Cite web |url=http://en.allexperts.com/q/Wild-Animals-705/Birds.htm |title=Wild Animals: Birds, zoo volunteers, sexual prowess<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. maj 2010 |archive-date=25. januar 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100125134725/http://en.allexperts.com/q/Wild-Animals-705/Birds.htm |url-status=dead }}</ref> |
En enkelt af dem blev verdensberømt som [[den grimme ælling]], der blev til en smuk svane. I øvrigt kaldes svanens unger blot for svaneunger, selvom hjemmestrikkede benævnelser som f.eks. "svælling" kan forekomme. I modsætning til 97 % af fuglearter er han-svanen som andre andefugle udstyret med en penis<ref>{{Cite web |url=http://en.allexperts.com/q/Wild-Animals-705/Birds.htm |title=Wild Animals: Birds, zoo volunteers, sexual prowess<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 6. maj 2010 |archive-date=25. januar 2010 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100125134725/http://en.allexperts.com/q/Wild-Animals-705/Birds.htm |url-status=dead }}</ref>. |
||
Den [[mytologi]]ske kongedatter [[Leda (mytologi)|Leda]], der besvangres af svanen, har inspireret mange [[kunstmaler]]e gennem tiden. [[Arkitekt]] [[Arne Jacobsen]] har bl.a. tegnet en stol med navnet Svanen. Svanen er også et yndet motiv i klassisk musik, hvor den bl.a. kendes fra balletterne ''[[Svanesøen]]'' af Tjajkovskij og ''[https://denstoredanske.lex.dk/Den_D%C3%B8ende_Svane Den døende Svane]'' af Saint-Saëns samt ''Den stegte Svanes sang'' i [[Carmina Burana]]. Hermed forbindes svanen med et elegisk træk, som også kendes i udtrykket "[[svanesang]]", der netop har sin oprindelse i folketroens opfattelse af sangsvanens skrig som et dødsskrig. |
Den [[mytologi]]ske kongedatter [[Leda (mytologi)|Leda]], der besvangres af svanen, har inspireret mange [[kunstmaler]]e gennem tiden. [[Arkitekt]] [[Arne Jacobsen]] har bl.a. tegnet en stol med navnet Svanen. Svanen er også et yndet motiv i klassisk musik, hvor den bl.a. kendes fra balletterne ''[[Svanesøen]]'' af Tjajkovskij og ''[https://denstoredanske.lex.dk/Den_D%C3%B8ende_Svane Den døende Svane]'' af Saint-Saëns samt ''Den stegte Svanes sang'' i [[Carmina Burana]]. Hermed forbindes svanen med et elegisk træk, som også kendes i udtrykket "[[svanesang]]", der netop har sin oprindelse i folketroens opfattelse af sangsvanens skrig som et dødsskrig. |
||
Der er et [[stjernebillede]] ved navn [[Svanen]], som er et af de markanteste stjernebilleder på den nordlige stjernehimmel om sommeren, og hvis hovedstjerne Deneb er et af hjørnene i den bekendte konstellation "[[sommertrekanten]]". |
Der er et [[stjernebillede]] ved navn [[Svanen]], som er et af de markanteste stjernebilleder på den nordlige stjernehimmel om sommeren, og hvis hovedstjerne Deneb er et af hjørnene i den bekendte konstellation "[[sommertrekanten]]". |
||
== Svanearter == |
== Svanearter == |
||
Nuværende version fra 28. nov. 2022, 13:05
| Svaner | |
|---|---|
 Knopsvane med unger. Foto: Adrian Pingstone, 2003 | |
 Skelet af halsen på en svane. Foto: Tup Wanders www.flickr.com | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Anseriformes (Andefugle) |
| Familie | Anatidae (Egl. Andefugle) |
| Underfamilie | Anserinae (Svaner og gæs) |
| Svane slægter | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Svaner er en gruppe af egentlige andefugle (slægterne Cygnus og Coscoroba) og udgør sammen med gæs underfamilien svaner og gæs.
Svaner har stor symbolværdi. Knopsvanen er udnævnt til Danmarks nationalfugl, og svaner bruges som symbol for de nordiske lande, ligesom de har lagt navn til Miljømærket Svanen.
En enkelt af dem blev verdensberømt som den grimme ælling, der blev til en smuk svane. I øvrigt kaldes svanens unger blot for svaneunger, selvom hjemmestrikkede benævnelser som f.eks. "svælling" kan forekomme. I modsætning til 97 % af fuglearter er han-svanen som andre andefugle udstyret med en penis[1].
Den mytologiske kongedatter Leda, der besvangres af svanen, har inspireret mange kunstmalere gennem tiden. Arkitekt Arne Jacobsen har bl.a. tegnet en stol med navnet Svanen. Svanen er også et yndet motiv i klassisk musik, hvor den bl.a. kendes fra balletterne Svanesøen af Tjajkovskij og Den døende Svane af Saint-Saëns samt Den stegte Svanes sang i Carmina Burana. Hermed forbindes svanen med et elegisk træk, som også kendes i udtrykket "svanesang", der netop har sin oprindelse i folketroens opfattelse af sangsvanens skrig som et dødsskrig.
Der er et stjernebillede ved navn Svanen, som er et af de markanteste stjernebilleder på den nordlige stjernehimmel om sommeren, og hvis hovedstjerne Deneb er et af hjørnene i den bekendte konstellation "sommertrekanten".
Svanearter
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark findes tre svanearter:
Andre svaner:
- Sorthalset svane (Cygnus melanocorypha)
- Sortsvane (Cygnus atratus)
- Trompetersvane (Cygnus buccinator)
- Coscorobasvane (Coscoroba coscoroba)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Wild Animals: Birds, zoo volunteers, sexual prowess". Arkiveret fra originalen 25. januar 2010. Hentet 6. maj 2010.
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
