Tåsinge: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
Linje 21: | Linje 21: | ||
'''Tåsinge''' er en ø i det [[Sydfynske Øhav]] med et areal på 70 km² og 6.155 indbyggere. Ligger i [[Svendborg Kommune]]. |
'''Tåsinge''' er en ø i det [[Sydfynske Øhav]] med et areal på 70 km² og 6.155 indbyggere. Ligger i [[Svendborg Kommune]]. |
||
Øen er i [[nord]] forbundet med [[Fyn]] ved [[Svendborg]] via [[Svendborgsundbroen]] og i [[syd]] med en [[dæmning|vejdæmning]] til [[Siø]] og derfra ved [[Langelandsbroen]] til [[Rudkøbing]] på naboøen [[Langeland]]. De største byer på Tåsinge er [[Vindeby ( |
Øen er i [[nord]] forbundet med [[Fyn]] ved [[Svendborg]] via [[Svendborgsundbroen]] og i [[syd]] med en [[dæmning|vejdæmning]] til [[Siø]] og derfra ved [[Langelandsbroen]] til [[Rudkøbing]] på naboøen [[Langeland]]. De største byer på Tåsinge er [[Vindeby (Svendborg Kommune)|Vindeby]] (nærmest en [[forstad]] til Svendborg) og [[Troense]]. |
||
Den mere end 200 km lange vandrerute [[Øhavsstien]], der strækker sig over store dele af Sydfyn fortsætter over den østlige del af Tåsinge og videre til [[Langeland]]. |
Den mere end 200 km lange vandrerute [[Øhavsstien]], der strækker sig over store dele af Sydfyn fortsætter over den østlige del af Tåsinge og videre til [[Langeland]]. |
Versionen fra 9. jul. 2016, 00:20
Tåsinge | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Mellem Fyn, Langeland og Ærø, syd for Svendborg |
Koordinater | 54°59′N 10°36′Ø / 54.983°N 10.600°Ø |
Areal | 70 km² |
Højeste punkt | ? (72 m) |
Administration | |
Land | Danmark |
Region | Syddanmark |
Største by | Vindeby og Troense |
Demografi | |
Folketal | 6.155 |
Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 70 km² og 6.155 indbyggere. Ligger i Svendborg Kommune.
Øen er i nord forbundet med Fyn ved Svendborg via Svendborgsundbroen og i syd med en vejdæmning til Siø og derfra ved Langelandsbroen til Rudkøbing på naboøen Langeland. De største byer på Tåsinge er Vindeby (nærmest en forstad til Svendborg) og Troense.
Den mere end 200 km lange vandrerute Øhavsstien, der strækker sig over store dele af Sydfyn fortsætter over den østlige del af Tåsinge og videre til Langeland.
Historie
På Tåsinge finder man Valdemars Slot, opført 1639-1644 af Christian IV som bolig til sin søn Valdemar Christian 1622-1656. Efter dennes tidlige død tilfaldt slottet (og med tiden 90% af øen) søhelten Niels Juel som prisepenge og efter ham hans efterkommere indtil første del af det 20. århundrede. Øen blev oprettet som et stamhus kaldet Stamhuset Taasinge, der blev nedarvet i Juel-slægten. Stamhuset blev nedlagt ved lensafløsningen.
Nær slottet ved Bregninge/Landet-vejen findes Ambrosius-egen, et over 500 år gammelt og meget anseligt egetræ opkaldt efter digteren Ambrosius Stub, der opholdt sig på slottet i perioden 1741-1752.
På Landet Kirkegård ligger kæresteparret, cirkusprinsessen Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre, begravet. De blev fundet skudt i Nørreskoven på Tåsinge i juli 1889 efter at være løbet bort sammen.
Andet
Fra Bregninge kirke (74 m o.h.) har man i klart vejr en bred udsigt over Sydfyn, Als, Sjælland og det Sydfynske Øhav.
Indbyggerne på Tåsinge kaldes tøsinger.
Tåsinge anno 1778
Taasinge, en ø i det lille bælt, lige overfor Svendborg, i Nyborg Amt, Fyns Stift, er henved 2 mil lang og knapt 1 mil bred; tilforn kaldet Thorsland [Thorseng]. Grunden er jævn og lav, meget frugtbar og særdeles bekvem til bygsæd, samt mange græsgange. Skovene er skønne, har eg, bøg og ask, mangfoldigt vildt og meget fersk- og saltvandsfiskeri. Indbyggerne er meget stræbsomme og vel oplagte [dygtige] til sejlads. På øen er 3 kirker, som hører til Sunds Herred i Nyborg Amt, nemlig Bregninge, Lande og Bierrebye, med tilhørende 17 landsbyer. Øen har sin egen birkeret, som holdes på Valdemars Slot [...som] har et smukt kapel og en prægtig have. Slotsladegårdens frie hovedgårdstakst [skat] 56 tdr., 4 skp. 2 fd., 1 alb. Skovskyld 13 tdr., 2 skp. 2 fd., 2 alb. Mølleskyld 6 tdr. Landets hele hovedgårdstakst er over 9 tdr. Imellem øen og det faste land ligger holmene Kikholm og Egholm, som bruges til græsning. Alt bøndergodset hører under stamhuset, undtagen 3 bøndergårde, som hører under Faareveile Gods på Langeland.
Eksterne henvisninger
- Hans Holk: Provincial-Lexicon over Dannemark, 1778.