Spring til indhold

Tarp (Slesvig): Forskelle mellem versioner

Koordinater: 54°40′N 9°24′Ø / 54.667°N 9.400°Ø / 54.667; 9.400
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m
 
(3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 3: Linje 3:
|image_photo = Tarp Windmuehle 2008-10-09.jpg
|image_photo = Tarp Windmuehle 2008-10-09.jpg
|image_caption = Hollændermølle Antje
|image_caption = Hollændermølle Antje
|Name = Tarp
|Name = Tarp, Tarup
|Wappen = Tarp Wappen.png
|Wappen = DEU Tarp COA.svg
| coordinates = {{coord|54|40|N|9|24|E|type:city(5566)_region:DE-SH|display=ti}}
|coordinates = {{coord|54|40|N|9|24|E|type:city(5566)_region:DE-SH|display=ti}}
|Lageplan = Tarp in SL.PNG
|Lageplan = Tarp in SL.PNG
|Bundesland = Schleswig-Holstein
|Bundesland = Schleswig-Holstein
Linje 31: Linje 31:


== Geografi ==
== Geografi ==
Tarp ligger ved floden Trenen vest for [[Lusangel]] på den sandede [[gest]]. Nordvest for landsbyen ved Trenen og i nærheden af Troldskær og Frørup Skov ([[Frørup Bjerge]]) ligger Tarp Skov. Til kommunen hører (ud over Tarp) også Kildevang (''Kielswang''), Tornskov (''Tornschau'') og [[Kjeldbæk]] (på dansk også ''Kilbæk'', tysk ''Keelbek''), som blev indlemmet i kommunen i 1970. Kjeldbæk ligger ved en lille bæk, der udspringer i Ebbesdam ug udmunder vest for byen i Trenen.
Tarp ligger ved floden Trenen vest for [[Lusangel]] på den sandede [[gest]]. Nordvest for landsbyen ved Trenen og i nærheden af Troldskær og Frørup Skov ([[Frørup Bjerge]]) ligger Tarp Skov. Til kommunen hører (ud over Tarp) også Kildevang (''Kielswang''), [[Tornskov]] (''Tornschau'') og [[Kjeldbæk]] (på dansk også ''Kilbæk'', tysk ''Keelbek''), som blev indlemmet i kommunen i 1970. Kjeldbæk ligger ved [[Kjeldbæk (vandløb)|bækken af samme navn]], der udspringer i Ebbesdam ug udmunder vest for byen i Trenen.


== Historie ==
== Historie ==
Tarp er første gang nævnt 1448. Stednavnet er afledt af det frisiske mandsnavn Tati eller Tade, der i 1400-tallet udelukkende kendes fra det sydlige Slesvig, men i ældre kilder også optræder i [[Nørrejylland]], på øerne, i [[Skåne]] og [[Sverige]]<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 297</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, side 639</ref>. Tornskov er første gang nævnt 1448, afledt af trænavnet [[Hvidtjørn|tjørn]]. Kjeldbæk er dokumenteret første gang 1399/1407 (Dipl. Flensb.). Forleddet er glda. ''kælda'' for kilde eller brønd. Efterleddet betegner et lille vandløb<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 356, 357</ref>.
Tarp er første gang nævnt 1448. Stednavnet er afledt af det frisiske mandsnavn Tati eller Tade, der i 1400-tallet udelukkende kendes fra det sydlige Slesvig, men i ældre kilder også optræder i [[Nørrejylland]], på øerne, i [[Skåne]] og [[Sverige]]<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 297</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, side 639</ref>. Tornskov er første gang nævnt 1448, afledt af trænavnet [[Hvidtjørn|tjørn]]. Kjeldbæk er dokumenteret første gang 1399/1407 (Dipl. Flensb.). Forleddet er glda. ''kælda'' for kilde eller brønd. Efterleddet betegner et lille vandløb<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 356, 357</ref>.


Området Bredde med Breddesig i nord er første gang nævnt 1781, betegnede agerjod nord for landsbyen<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 318</ref>. Området Horshave (''Hashau'') i øst er første gang nævnt 1694. Forleddet er ''hors'' (hest), efterleddet er ''have'', betegner enge ved Trenen<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 320</ref>. Navnet Kølbjerg (''Köhlbarg'') er formodentlig hentet fra glda. ''kylva'' for kølle. Skelkær (''Schellkier'') i syd er første gang nævnt 1695. Forleddet er subs. ''skel'' (grænse), betegner altså enge ved et grænseskel<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 322</ref>. Det nye 41 ha store på Langager i sydvest beliggende parcelhuskvarter ''Schellenpark'' har sit navn derimod fra plantenavn ty. ''Kuhschelle'' for [[Opret kobjælde|kobjælde]] (modsvarende ''(ko)bjældepark''), som findes her ved Trenen<ref>Militärische Konversion im ländlichen Raum - Fallstudie zur Planungskultur im nördlichen Schleswig-Holstein, Rostock 2009, s. 116</ref>. Området Vikær (''Wiekier'') er første gang dokumenteret 1780. Forleddet er plantenavnet ''vie'' ([[hvid-pil]])<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 323</ref>. Engen ved skellet til Frørup kaldes for Harkile<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 319</ref>. Skolesproget i Tarup var indtil 1864 dansk<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 211</ref>.
Området Bredde med Breddesig i nord er første gang nævnt 1781, betegnede agerjod nord for landsbyen<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 318</ref>. Området Horshave (''Hashau'') i øst er første gang nævnt 1694. Forleddet er ''hors'' (hest), efterleddet er ''have'', betegner enge ved Trenen<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 320</ref>. Navnet Kølbjerg (''Köhlbarg'') er formodentlig hentet fra glda. ''kylva'' for kølle. Skelkær (''Schellkier'') i syd er første gang nævnt 1695. Forleddet er subs. ''skel'' (grænse), betegner altså enge ved et grænseskel<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 322</ref>. Det nye 41 ha store på Langager i sydvest beliggende parcelhuskvarter ''Schellenpark'' har sit (nye) navn derimod fra plantenavn ty. ''Kuhschelle'' for [[Opret kobjælde|kobjælde]] (modsvarende ''(ko)bjældepark''), som findes her ved Trenen<ref>Militärische Konversion im ländlichen Raum - Fallstudie zur Planungskultur im nördlichen Schleswig-Holstein, Rostock 2009, s. 116</ref>. Området Vikær (''Wiekier'') er første gang dokumenteret 1780. Forleddet er plantenavnet ''vie'' ([[hvid-pil]])<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 323</ref>. Engen ved skellet til Frørup kaldes for Harkile<ref>Anders Bjerrum: ''Sydslesvigs stednavne'', 4. bind, København 1979-1984. s. 319</ref>. Skolesproget i Tarup var indtil 1864 dansk<ref>M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: ''Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger'', 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 211</ref>.


Tarps seværdighed er [[Vindmølle|hollændermøllen]] ''Antje'' fra 1882. I byen findes desuden en samling af 72 vandreblokke (Findlingsgarten) med forklaringer om stenens herkomst og materiale samt en uglesti (''Eulenpfad'') med 64 ugler som treskulpturer i og omkring Tarp<ref>[https://www.shz.de/regionales/schleswig-holstein/aktivregion/die-holz-eulen-von-tarp-id588371.html shz]</ref>.
Tarps seværdighed er [[Vindmølle|hollændermøllen]] ''Antje'' fra 1882. I byen findes desuden en samling af 72 vandreblokke (Findlingsgarten) med forklaringer om stenens herkomst og materiale samt en uglesti (''Eulenpfad'') med 64 ugler som treskulpturer i og omkring Tarp<ref>[https://www.shz.de/regionales/schleswig-holstein/aktivregion/die-holz-eulen-von-tarp-id588371.html shz]</ref>.
Linje 52: Linje 52:
{{Byer i Kreis Slesvig-Flensborg}}
{{Byer i Kreis Slesvig-Flensborg}}


[[Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg]]
[[Kategori:Tarp| ]]
[[Kategori:Byer i Slesvig-Holsten]]

Nuværende version fra 16. jun. 2024, 05:07

Tarp, Tarup
Hollændermølle Antje
Hollændermølle Antje
Hollændermølle Antje
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Tarp, Tarup
Coat of arms of Tarp, Tarup
Tarp (Slesvig) ligger i Tyskland
Tarp (Slesvig)
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Oversø
Borgmester Peter Hopfstock (SPD)
Statistiske data
Areal 16,36 km²
Højde 24 m
Indbyggere 5.651 (31/12/2018)
 - Tæthed 345 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24963
Tlf.-forvalg 04638
Koordinater 54°40′N 9°24′Ø / 54.667°N 9.400°Ø / 54.667; 9.400
Hjemmeside www.amtoeversee.de
Beliggenhed af kommune Tarp, Tarup i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort
For alternative betydninger, se Tarp. (Se også artikler, som begynder med Tarp)

Tarp (dansk/tysk) eller Tarup[1][2] (ældre dansk) er en landsby og kommune beliggende ved Trenens øvre løb få kilometer syd for Flensborg i Sydslesvig, hvor Jyllands nord-syd-gående Hærvej skærer Trenen. Administrativt hører kommunen under Kreis Slesvig-Flensborg i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Oversø kommunefællesskab (Amt Oeversee). I kirkelig henseende ligger Tarp i Oversø Sogn, Kjeldbæk og Tornskov i Eggebæk Sogn. Begge sogn lå i Ugle Herred (Flensborg Amt, Slesvig), da området tilhørte Danmark.

Tarp er stationsby på banestrækningen Flensborg-Slesvig-Hamborg.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Tarp ligger ved floden Trenen vest for Lusangel på den sandede gest. Nordvest for landsbyen ved Trenen og i nærheden af Troldskær og Frørup Skov (Frørup Bjerge) ligger Tarp Skov. Til kommunen hører (ud over Tarp) også Kildevang (Kielswang), Tornskov (Tornschau) og Kjeldbæk (på dansk også Kilbæk, tysk Keelbek), som blev indlemmet i kommunen i 1970. Kjeldbæk ligger ved bækken af samme navn, der udspringer i Ebbesdam ug udmunder vest for byen i Trenen.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Tarp er første gang nævnt 1448. Stednavnet er afledt af det frisiske mandsnavn Tati eller Tade, der i 1400-tallet udelukkende kendes fra det sydlige Slesvig, men i ældre kilder også optræder i Nørrejylland, på øerne, i Skåne og Sverige[3][4]. Tornskov er første gang nævnt 1448, afledt af trænavnet tjørn. Kjeldbæk er dokumenteret første gang 1399/1407 (Dipl. Flensb.). Forleddet er glda. kælda for kilde eller brønd. Efterleddet betegner et lille vandløb[5].

Området Bredde med Breddesig i nord er første gang nævnt 1781, betegnede agerjod nord for landsbyen[6]. Området Horshave (Hashau) i øst er første gang nævnt 1694. Forleddet er hors (hest), efterleddet er have, betegner enge ved Trenen[7]. Navnet Kølbjerg (Köhlbarg) er formodentlig hentet fra glda. kylva for kølle. Skelkær (Schellkier) i syd er første gang nævnt 1695. Forleddet er subs. skel (grænse), betegner altså enge ved et grænseskel[8]. Det nye 41 ha store på Langager i sydvest beliggende parcelhuskvarter Schellenpark har sit (nye) navn derimod fra plantenavn ty. Kuhschelle for kobjælde (modsvarende (ko)bjældepark), som findes her ved Trenen[9]. Området Vikær (Wiekier) er første gang dokumenteret 1780. Forleddet er plantenavnet vie (hvid-pil)[10]. Engen ved skellet til Frørup kaldes for Harkile[11]. Skolesproget i Tarup var indtil 1864 dansk[12].

Tarps seværdighed er hollændermøllen Antje fra 1882. I byen findes desuden en samling af 72 vandreblokke (Findlingsgarten) med forklaringer om stenens herkomst og materiale samt en uglesti (Eulenpfad) med 64 ugler som treskulpturer i og omkring Tarp[13].

Tarps kommunevåben viser en ugle over en bølge i de slesvigske/sønderjyske farver blå og gul. Uglen referer til Ugle Herred, bølgen til Trenen[14].

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 210
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 399
  3. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 297
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 639
  5. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 356, 357
  6. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 318
  7. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 320
  8. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 322
  9. ^ Militärische Konversion im ländlichen Raum - Fallstudie zur Planungskultur im nördlichen Schleswig-Holstein, Rostock 2009, s. 116
  10. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 323
  11. ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 319
  12. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 211
  13. ^ shz
  14. ^ Tarp Kommune: Historisches
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tarp_(Slesvig)&oldid=11786049"