Ammunitionsrydningstjenesten
Ammunitionsrydningstjenesten, også kendt som Explosive Ordnance Disposal eller blot EOD, er en dansk enhed, som har til opgave at fjerne ueksploderet ammunition. Opgaven kan deles i en decideret militær opgave og en civil beredskabsorienteret opgave. Militæret sørger for rydning af eksplosiver på egne områder som kaserner og skydeterræner og i krigszoner.
Den civile opgave vedrører typisk bombetrusler og funden ammunition på områder som banegårde og havne. For at beskytte mandskab undersøger en bomberobot som Rullemarie den mistænkelige genstand. Andre myndigheder får konsulentbistand efter behov.
I 2010 overgik noget af fyrværkeridelen, både lovligt og ulovligt, fra EOD til Hjemmeværnet. I samarbejde med EOD i Skive er cirka 70 frivillige uddannet til at varetage rydning og bortskaffelse af fund af lovligt og ulovligt fyrværkeri i Danmark. Hjemmeværnets Rydningsassistenter (RYDASS) er opdelt i otte distrikter og bliver indsat cirka 200 gange om året.
Opgaven[hvilken?] varetages i Danmark af:
- Hærens ingeniørtropper fra kasernen i Skive og ved Pionergården (tidligere Birkelund) ved Aflandshage på Amager.
- Søværnet fra Marinestation Kongsøre, hvor minørtjenesten har til huse med Frømandskorpset
- Hjemmeværnet ved lovlige og ulovlige fyrværkerifund
I udlandet er de tilsvarende enheder ofte underlagt politiet.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Minedykkerne i Søværnet Arkiveret 3. marts 2009 hos Wayback Machine
- Skive Kaserne Arkiveret 26. august 2005 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel om beredskabet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |