høj

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hór.

Adjektiv

høj

1. som strækker sig langt opad; som har stor afstand mellem nederste og øverste del

Oversættelser

Afrikaans: hoog (af) Engelsk: tall (en) Esperanto: alta (eo) Finsk: korkea (fi) Nederlandsk: hoog (nl) Svensk: hög (sv) Tysk: hoch (de)

Etymologi

Fra oldnordisk haugr

Substantiv

høj fælleskøn

1. naturlig eller menneskeskabt forhøjning i landskabet

Bøjning

Ental ubestemt en høj

Ental bestemt højen

Flertal ubestemt høje

Flertal bestemt højene

Beslægtede ord og fraser

• gravhøj

Oversættelser

Engelsk: hill (en), mound (en) Fransk: colline (fr) hunkøn, tertre  (fr) hankøn, terril  (fr) hankøn

Nederlandsk: heuvel (nl) Svensk: hög  (sv) fælleskøn, kulle  (sv) fælleskøn

Kilder

• "høj" i Den Danske Ordbog