Faktaboks

Arnold Schönberg

Arnold Schoenberg

Arnold Franz Walter Schönberg

Arnold Franz Walter Schoenberg

Født
13. september 1874, Wien, Østrig
Død
13. juli 1951, Los Angeles, Californien
Arnold Schönberg
Den østrigske komponist Arnold Schönberg er især kendt for kompositionsteknikken tolvtoneteknik, som han udviklede i begyndelsen af 1920'erne. Her er han fotograferet af den amerikanske billedkunstner Man Ray.
Arnold Schönberg
Af /Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Arnold Schönberg var en østrigsk komponist, som anses for at være en af de vigtigste figurer inden for vestlig klassisk musik. Han migrerede fra Tyskland til USA, da nazisterne kom til magten, og boede der fra 1934 til sin død. Hans virke kan deles i tre hovedperioder: senromantik, atonalitet og tolvtonemusik. Sidstnævnte var en teknik, som han selv udviklede, og som blev signatur for Den Anden Wienerskole, en kreds af komponister centreret om Schönbergs teorier.

Schönbergs musik

Arnold Schönberg komponerede musik i næsten alle genrer inden for den vestlige klassiske musik. Udgangspunktet var lieder og mindre kammermusikværker, men han er desuden anerkendt for et antal musikdramatiske værker og store orkesterværker.

Schönbergs senromantiske ungdomsværker

Med den programmatiske strygesekstet Verklärte Nacht over et digt af Richard Dehmel, Gurre-Lieder til J.P. Jacobsens tekst og det symfoniske digt Pelleas und Melisande efter Maurice Maeterlinck markerede Schönberg sig som senromantiker inspireret af både Richard Wagner og Johannes Brahms, i stil med samtidige komponister såsom Gustav Mahler og Richard Strauss.

Den atonale periode

De følgende års udvikling gennem de to første strygekvartetter, kammersymfonien for 15 instrumenter og sangene fra Das Buch der hängenden Gärten af Stefan George ledte frem til ekspressionismen i de første atonale værker: tre klaverstykker, fem orkesterstykker og monodramaet Erwartung, alle fra 1909.

Herefter arbejdede Arnold Schönberg med de tekniske betingelser for at komponere uden toneart, mest markant i Pierrot Lunaire for recitation og fem musikere på otte instrumenter og i operaen Die glückliche Hand til Schönbergs egen tekst.

Under 1. Verdenskrig skrev han teksten til oratoriet Die Jakobsleiter, hvis anden del aldrig fuldendtes.

Tolvtoneteknikken

Fra 1920 til 1923 udviklede Schönberg en metode, som er blevet kaldt tolvtoneteknik eller dodekafon sats. Hans blæserkvintet fra 1924 markerer kulminationen af denne udvikling.

Han eksperimenterede med tolvtoneteknikken i korsange, kammermusik, orkestervariationer og den komiske opera Von Heute auf Morgen. Samtidig skrev han dramaet Der biblische Weg og teksten til operaen Moses und Aron. De to første akter af sidstnævnte komponerede han i 1930-1932; tredje akt fuldendte han aldrig. Alligevel regnes denne opera for Schönbergs største værk.

Den Anden Wienerskole

Sammen med blandt andre eleverne Anton Webern og Alban Berg dannede han en komponistkreds, som er blevet kaldt Den Anden Wienerskole, hvor Den Første udgjordes af de store klassiske komponister Joseph Haydn, Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven. Kredsen var centreret om Schönbergs lære, og hans tolvtoneteknik var deres signatur.

De sidste år i USA

Fra årene i USA stammer både tonale og atonale værker. Til de første hører Kol nidre over en traditionel melodi til en mosaisk-liturgisk tekst, den 2. kammersymfoni, der var påbegyndt i 1906, og Variationen über ein Rezitativ for orgel, alle skrevet 1938-1940. Men violinkoncerten og den 4. strygekvartet fra 1936 er tolvtoneværker.

Det er også de følgende efter 1940: Ode to Napoleon Buonaparte til lord Byrons dybt ironiske tekst og klaverkoncerten; i disse mærkes dog de foregående års beskæftigelse med tonal musik. Rent dodekafone er derimod de sidste års værker, bl.a. strygetrioen og Phantasy for violin og klaver. Et stort værk, Moderne Psalmen, var undervejs, da Schönberg døde. Flere af hans tekster hertil findes; men han nåede kun at komponere begyndelsen af den første sats.

Schönbergs liv og virke

Schönberg blev født i Wien af jødiske forældre, og han begyndte allerede i en ung alder at spille violin og komponere. Efter hans fars død i 1890 tog Schönberg arbejde i en bank, men opgav stillingen i 1895 for at vie sit liv til musikken.

Schönberg blev nære venner med dirigenten Alexander von Zemlinsky, som dirigerede et amatørorkester, hvor Schönberg spillede cello. Zemlinsky gav ham hans livs eneste kompositionsvejledning. I 1901 giftede han sig med Zemlinskys søster Mathilde (1877-1923).

Efter et ophold i Berlin 1901-1903, hvor Schönberg virkede som kabaretkapelmester og som konservatorielærer, vendte han tilbage til Wien, hvor fronterne mellem kunstnerisk tradition og fornyelse var trukket skarpt op i den offentlige debat.

Her begyndte Schönbergs lærergerning, først ved en reformpædagogisk skole, siden privat for komponisterne Anton Webern, Alban Berg, Hanns Eisler og mange andre.

Schönberg indledte en intensiv virksomhed som kunstmaler i 1908, vejledt af maleren Richard Gerstl. Den forbindelse fik dog en brat ende, da Schönbergs hustru Mathilde i 1908 forlod sin mand og deres to børn til fordel for Gerstl. Hun blev dog overtalt til at vende tilbage til sin familie, hvorefter Gerstl begik selvmord.

Siden knyttede Schönberg et frugtbart venskab med kunstneren Wassily Kandinsky fra den ekspressionistiske malergruppe Der blaue Reiter i München.

Nazismen og vejen til USA

Økonomisk trange kår og heftige angreb på Schönbergs og hans elevers musik fra både publikum og presse tillige med udsigten til en antisemitisk inspireret skandale om en lærerpost ved konservatoriet foranledigede ham til at forlade Wien og indtil 1915 tage ophold i Berlin, hvor forholdene for jøder stadig var bedre end i Wien.

Efter Mathildes død i 1923 giftede Schönberg sig med en af sine elevers søster, Gertrud Kolich (1899-1968). I perioden 1926-1933 bestred han en stilling som professor ved Akademie der Künste i Berlin, men efter Adolf Hitlers magtovertagelse forlod han Tyskland og slog sig i 1934 ned i USA, det meste af tiden i Los Angeles. Han underviste på University of California, Los Angeles fra 1936 og frem til sin død.

Arbejde til fremme af musikken

I 1904 stiftede Schönberg og Zemlinsky Vereinigung schaffender Tonkünstler (Foreningen for skabende tonekunstnere) i Wien til opførelse af tidens nyeste musik. Foreningen overlevede dog kun en enkelt sæson.

Efter 1. Verdenskrig, da han igen vendte tilbage til Wien, stiftede han endnu en forening til indstudering og opførelse af ny musik. Der var kun adgang for særligt interesserede og den brede offentlighed var udelukket.

Schönberg skrev en del bearbejdelser af musik af andre komponister, såsom Johannes Strauss, Johann Sebastian Bach og Johannes Brahms, blandt andet med henblik på, at værkerne kunne opføres i regi af musikforeningerne.

Ud over at undervise privat og ved konservatorier forfattede Schönberg flere anerkendte lærebøger: Harmonielehre fra 1911, Models for Beginners in Composition fra 1942 og Structural Functions of Harmony fra 1948, udgivet i 1954. En række essays og andre kortere skrifter blev samlet udgivet i bogen Style and Idea i 1950.

Værker i udvalg

Schönbergs værker omfatter vokalmusik, musikdramatik, orkesterværker, kammermusik mv.

Vokalværker

År Værk
1898-1904 18 lieder med klaver, op. 1, 2, 3, 6
1900-1901 Gurre-Lieder, soli, kor, orkester
1903-1905 6 lieder med orkester, op. 8
1907 2 ballader med klaver, op. 12
1907 Friede auf Erden, kor a cappella, op. 13
1907-1908 2 lieder med klaver, op. 14
1908-1909 15 Lieder aus dem Buch der hängenden Gärten, op. 15
1911 Herzgewächse, sopran, celeste, harmonium, harpe, op. 20
1912 Pierrot Lunaire, recitativ, kammerensemble, op. 21
1913-1916 4 lieder med orkester, op. 22
1915-1917 (-22) Die Jakobsleiter, oratorium, ufuldendt
1926 4 + 3 satser for blandet kor, op. 27 og 28
1929-1930 6 sange for mandskor, op. 35
1933 3 lieder med klaver, op. 48
1938 Kol nidre, recitativ, mandskor, orkester, op. 39
1942 Ode to Napoleon Buonaparte, recitativ, kvintet (orkester), op. 41
1945 Prelude (til Genesis-Suite), tekstløst kor, orkester, op. 44
1947 A Survivor from Warsaw, recitativ, mandskor, orkester, op. 46
1949 Dreimal tausend Jahre, kor a cappella, op. 50A
1950 De profundis, kor a cappella, op. 50B, 1950

Dramatiske arbejder

År Værk
1909 Erwartung, monodrama, op. 17
1910-1913 Die glückliche Hand, drama med musik, op. 18
1928-1929 Von Heute auf Morgen, komisk opera, op. 32
1930-1932 Moses und Aron, opera, ufuldendt

Orkesterværker

År Værk
1902-1903 Pelleas und Melisande, symfonisk digtning, op. 5
1906 Kammersymfoni nr. 1, op. 9
1909 5 orkesterstykker, op. 16
1926-1928 Variationen für Orchester, op. 31
1929-1930 Begleitungsmusik zu einer Lichtspielszene, op. 34
1934 Suite, G-dur, strygeorkester
1936 Violinkoncert, op. 36
(1906-) 1939 Kammersymfoni nr. 2, op. 38
1942 Klaverkoncert, op. 42
1944 Tema med variationer, blæserorkester, op. 43

Kammer-, klaver- og orgelmusik

År Værk
1899 Verklärte Nacht, strygesekstet, op. 4
1905 Strygekvartet nr. 1, op. 7
1907-1908 Strygekvartet nr. 2 med sopran, op. 10
1909 3 klaverstykker, op. 11
1911 6 små klaverstykker, op. 19
1920-1923 5 klaverstykker, op. 23
1920-1923 Serenade, septet, baryton i 4. sats, op. 24
1921-1923 Suite, klaver, op. 25
1923-1924 Blæserkvintet, op. 26
1925 Suite, 3 klarinetter, 3 strygere, klaver, op. 29
1927 Strygekvartet nr. 3, op. 30
1928-1929, 1931 2 klaverstykker, op. 33a, b
1940 Variationen über ein Rezitativ, orgel, op. 40
1946 Strygetrio, op. 45
1949 Phantasy, violin, klaver, op. 47

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Peter Reinholt Nielsen

Henvisningen til J.P. Jacobsen i teksten sender brugeren til den forkerte person. "Gurre-Lieder til J.P. Jacobsens tekst og"
Henvisningen er til historikeren og ikke til forfatteren, som det rettelig burde være.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig