Stormen på Bastillen blev straks et symbol på det franske folks offervillige kamp for for frihed og lighed. På årsdagen for stormen på Bastillen arrangerede den franske administration i 1790 en stort anlagt fête de la fédération, der fejrede det franske folks sammenhold og de revolutionære idealer. Det anslås, at omkring 250.000 ud af byens godt 750.000 indbyggere deltog i silende regnvejr.
Igen i 1792 blev der afholdt en stor 'føderationsfest.' Efter at krig og borgerkrig fra sommeren 1792 kom til at fylde mere i Den Franske Revolution, blev der ikke holdt flere 'føderationsfester' under revolution.
Traditionen blev genoplivet i 1880 af Den Tredje Republik. Den Tredje Republik, der blev grundlagt i 1870, var den første stabile republik i Frankrig. Republikken greb tilbage til mange af den første republiks kulturelle institutioner i et forsøg på at forankre sig i fransk historie. Marseillaisen blev gjort til nationalsang, valgsproget 'frihed, lighed og broderskab' blev officielt motto for republikken, og 14. juli blev udråbt til fransk nationaldag.
Dagen er blevet markeret med fest og en militærmarch hvert år siden 1880 med undtagelse af besættelsesårene 1940-1944 samt under corona-epidemien i 2020.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.