Bastilledag (i Frankrig kaldet 'den fjortende juli') er Frankrigs nationaldag og fejres hvert år den 14. juli.

Faktaboks

Også kendt som

14. juli; fransk 14 Juillet, Fête Nationale

Bastilledagen er årsdagen for den dag i 1789, hvor en folkemængde stormede fæstningen og fængslet Bastillen for at få fat i våben og ammunition. Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 indledte Den Franske Revolution.

Bastilledagen fejres i Frankrig med militærparader på Champs-Élysées i Paris og med festfyrværkeri og gadefester i de fleste byer.

Stormen på Bastillen i 1789

Stormen på Bastillen.

Bastillen blev stormet af pariserne den 14. juli 1789. Brugen af den som statsfængsel var ubetydelig, der sad kun syv fanger i cellerne, men som symbol på den absolutistiske kongemagts vilkårlige og retsløse behandling af det enkelte menneske var den forhadt. Samtidigt maleri af ukendt maler.

Stormen på Bastillen.
Af .

Stormen på Bastillen den 14. juli 1789 var den første af de såkaldte 'revolutionære dage', der definerede Den Franske Revolution og ændrede dens gang.

Stormen på Bastillen var kulminationen på tre dage med demonstrationer, hvor folket krævede, at kongen fortsatte den parlamentariske og forfatningsgivende proces, som efter nogle dramatiske måneder var blevet sat i stå.

Om morgenen den 14. juli samlede en større folkemængde sig foran Bastillen, der var et middelalderfort, som i takt med, at Paris var vokset, nu lå inde i byen, hvor det skyggede over underklasse-bydelen Saint-Antoine. Efter flere mislykkede forsøg på forhandlinger med fortets kaptajn, stormede en folkemængde hen på eftermiddagen Bastillen. Omkring 100 døde i kampene.

Efter 1789

Stormen på Bastillen blev straks et symbol på det franske folks offervillige kamp for for frihed og lighed. På årsdagen for stormen på Bastillen arrangerede den franske administration i 1790 en stort anlagt fête de la fédération, der fejrede det franske folks sammenhold og de revolutionære idealer. Det anslås, at omkring 250.000 ud af byens godt 750.000 indbyggere deltog i silende regnvejr.

Igen i 1792 blev der afholdt en stor 'føderationsfest.' Efter at krig og borgerkrig fra sommeren 1792 kom til at fylde mere i Den Franske Revolution, blev der ikke holdt flere 'føderationsfester' under revolution.

Traditionen blev genoplivet i 1880 af Den Tredje Republik. Den Tredje Republik, der blev grundlagt i 1870, var den første stabile republik i Frankrig. Republikken greb tilbage til mange af den første republiks kulturelle institutioner i et forsøg på at forankre sig i fransk historie. Marseillaisen blev gjort til nationalsang, valgsproget 'frihed, lighed og broderskab' blev officielt motto for republikken, og 14. juli blev udråbt til fransk nationaldag.

Dagen er blevet markeret med fest og en militærmarch hvert år siden 1880 med undtagelse af besættelsesårene 1940-1944 samt under corona-epidemien i 2020.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig