Bill Monroe var en amerikansk sanger, mandolinspiller og orkesterleder. Han spillede fra 1928 halvprofessionelt med sine brødre og ledede fra 1938 sin egen gruppe, Bill Monroe and The Bluegrass Boys. Med denne udviklede han bluegrassmusikken ved at sammensmelte elementer fra såvel blues, jazz og gospel som fra country- og old time-traditionerne, stadig med den klassiske besætning af mandolin, guitar, violin, banjo, bas og flerstemmig sang. Stiludviklingen og hans enorme sang- og pladeproduktion gav inspiration til og blev skoledannende for talrige yngre grupper og solister. Efter en nedgangsperiode i 1950'erne nød hans musik fra midten af 1960'erne atter stor popularitet, og han fik tilnavnet Father of Bluegrass. Mange af genrens største musikere har gennem årene været medlemmer af Monroes orkestre, fx Lester Flatt (1914-1979), guitar, Earl Scruggs, banjo, Vassar Clements (1928-2005), violin, Bill Keith (1939-2015), banjo, og Peter Rowan (f. 1943), guitar m.m.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.