Brede Værk

Møllerne kan betegnes som den første egentlige industri i Danmark, og allerede fra middelalderen blev vandmøller anvendt ikke blot til maling af korn, men også som en slags tidlige fabrikker til forarbejdning af andre materialer.

Som Mølleåens navn antyder, lå der også her middelalderlige kornmøller, og fra 1600-tallet fremstilledes i Brede desuden krudt. I 1668 blev korn- og krudtproduktionen nedlagt til fordel for et hammerværk til fremstilling af kobber- og messingvarer.

Den nuværende hovedbygning blev opført i 1795 som landsted af værkets ejer, etatsråd Peter van Hemert. Bygningen er sandsynligvis tegnet af hofarkitekt Andreas Kirkerup, mens Joseph Christian Lillie fik ansvaret for indretningen.

I 1832 blev mølleanlægget overtaget af den svenskfødte fabrikant Johan Carl Modeweg, som udbyggede og professionaliserede driften til produktion af klæde. Allerede i van Hemerts tid var der etableret skole til de ansattes børn (1784). I 1801 omfattede værket 28 husstande med i alt 111 personer.

Under Modeweg og senere Edmund Daverkosen (1854-1918) blev Brede Klædefabrik udbygget til et helt lille mikrokosmos. Ud over fabrikantens egen hovedbygning omfattede det arbejder- og mesterboliger, asyl og skole til børnene, spisehus for arbejderne, egen købmandsbutik og gartneri m.m. Denne form for patriarkalsk produktionssystem med fabrikanten og hans familie i toppen genfindes overalt i Europa i 1800- og 1900-tallet, fra Sverige i nord til Spanien i syd.

Nationalmuseets erhvervelse af Brede Værk skete bl.a. for at afhjælpe pladsproblemer og for at give mulighed for nytænkende formidling af kultur- og industrilandskab gennem arbejdende værksteder og udstillinger langs hele Mølleåen.

De storstilede planer måtte dog skrinlægges af økonomiske grunde, og i stedet satsede museet på at afprøve nye formidlingsformer gennem store årlige særudstillinger, Brede-udstillingerne, i årene 1966-1988. I 1993 indrettedes permanente udstillinger i en del af bygningerne, herunder også hovedbygningen, under navnet Bredemuseet; fra 1998 kaldet Brede Værk.

I maj 2009 åbnedes nye udstillinger med inddragelse af ny teknologi. De forskellige udstillinger belyste forskellige aspekter af den udvikling, som fundamentalt har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.

Industriens Vugge handlede om åen og de tidlige industrier, der voksede frem langs dens bredder. I Industrisamfundet formidledes fortællingen om overgangen fra landbrugs- til industrisamfund. I Fabrikken var fokus på selve produktionen og arbejdsdagen på klædefabrikken. Maskinen gav publikum mulighed for selv at prøve kræfter med livet som industriarbejder. Endelig tog Krop og forklædning udgangspunkt i fabrikkens produkt – klæde – og gav et overblik over modens udvikling fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet.

Udstillingerne vekslede mellem den på det tidspunkt klassiske udstillingsform og en multimedial, interaktiv form, der gav publikum mulighed for at afprøve forskellige opstillinger, f.eks. ved at blive guidet rundt af en virtuel ledsager og selv prøve at arbejde ved et samlebånd.