Faktaboks

Carole King

Carol Joan Klein

Født
9. februar 1942, New York City, USA
Carole King, London, 2016
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Carole King er amerikansk sanger, sangskriver og pianist.

Allerede som 16-årig begyndte hun i samarbejde med tekstforfatteren Gerry Goffin (1939-2014) at komponere en række iørefaldende popsange, som blev store succeser for en række af periodens populære kunstnere, fx Will You Still Love Me Tomorrow (1960) for The Shirelles og The Locomotion (1962) for Little Eva.

I 1971 genoptog hun karrieren som solist og udgav solo-lp'en Tapestry, der lå på den amerikanske hitliste i over 300 uger med et samlet salg på 15 mio. eksemplarer. På Tapestry fremfører hun bl.a. It's too Late og You've Got a Friend, der blev hendes kendingsmelodier.

Stadig aktiv

Carole King er stadig aktiv. I sommeren 2016 optrådte hun på British Summer Time Festival i Hyde Park, London. Her spillede hun hele albummet Tapestry.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig