Ferdinand Reich, 19.2.1799-27.4.1882, tysk kemiker og geolog, som i 1863 sammen med H.T. Richter opdagede grundstoffet indium. Ferdinand Reich var professor ved mineskolen i Freiburg, Richter var hans assistent. De undersøgte et påstået rent zinkpræparat ved en såkaldt sulfidfældning. Der dannedes et gult bundfald, og da zinksulfid er hvidt, måtte der være noget andet til stede. Ved en spektroskopisk undersøgelse af bundfaldet fandt de en indigoblå linje, og de sluttede korrekt, at der måtte være tale om et hidtil ukendt grundstof, som de kaldte indium efter det blå lys. Frit indium fremstillede de samme år ved reduktion af indiumoxid med trækul.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.