Henrik Malberg

Henrik Malberg voksede op i Aarhus, hvor han i sine unge år arbejdede som smed. Parallelt hermed spillede han dilettant, hvilket førte til hans professionelle scenedebut i hjembyen den 31. marts 1896, hvor han spillede Skriver-Hans i Eventyr paa Fodrejsen. Efter debuten var Henrik Malberg blandt andet knyttet til Albert Helsengreens (1854-1943) turnerende teaterselskab, mens Aarhus Teater fra 1903 skulle blive udgangspunktet for hans tidlige, spirende scenekarriere.

Hurtigt formåede Henrik Malberg at slå igennem, ikke mindst som en dygtig Holberg-skuespiller. I sæsonen 1903-1904 spillede han Arv i Aarhus Teaters opsætning af Holbergs Maskerade. Forestillingen blev set af Det Kongelige Teaters store Holberg-skuespiller, Olaf Poulsen, der var begejstret for den unge århusianer. Med hjælp fra Poulsen kom Henrik Malberg i 1905 til København, hvor han først var ved Dagmarteatret i perioden 1905-1910 og igen 1912-1914. På Dagmarteatret beviste han, at rollefaget som samfundets ”jævne mand” lå til hans talent. Det kom til udtryk i hans præstation som landarbejderen Niels Pind i førsteopsætningen af Johan Skjoldborgs skuespil Ideale Magter (1906).

Det var dog ikke kun de gemytlige typer, som Henrik Malberg formåede at give liv på scenen. Hans fortolkning af karakteren Isidore Lechat i den franske komedie Forretning er Forretning (1916) på Alexandrateatret (det nuværende Betty Nansen Teatret) er senere blevet fremhævet for at repræsentere en barsk råhed.

Rollen i Forretning er Forretning var tidligere blevet spillet af Olaf Poulsen. Flere så efterhånden Henrik Malberg som den aldrende Olaf Poulsens arvtager, og i forbindelse med sit 50-års skuespillerjubilæum tog Poulsen i 1917 afsked med Det Kongelige Teater. På opfordring fra skuespilleren Poul Reumert blev Henrik Malberg samme år tilbudt at komme til nationalscenen på Kongens Nytorv for at spille Jeppe i Holbergs Jeppe på Bjerget; en rolle, der stadig var dybt forbundet med Olaf Poulsen. Til gengæld blev Henrik Malbergs udgave af Jeppe ikke blot en gennembrudsrolle, men også et scenisk højdepunkt, der betød, at Holbergs drikfældige bonde med tiden blev en signaturrolle for Malberg.

Frem til 1950 var Henrik Malberg ansat ved Det Kongelige Teater, hvor han især favnede teatrets klassiske repertoire. Hans særlige evne til at skildre det jordnære og joviale blev en force for ham. Det skyldtes i høj grad hans lydhørhed og fine forståelse for mennesker fra jævne kår. Kombinationen af en lun udstråling og en oprigtig tone i sit spil gav ham samtidig en folkelig gennemslagskraft.

Foruden sit engagement ved stationære teaterscener var turnerende teatervirksomhed en stor del af Henrik Malbergs virke, både som skuespiller, instruktør og teaterleder. Som ung lykkedes det ham i 1910 med ambitiøst gåpåmod at turnere i provinsen med En Skærsommernatsdrøm af William Shakespeare. Selv de mindste og mest primitive scener fik besøg af Henrik Malbergs turné, der talte medvirkende som Carlo Wieth (1885-1943) og Clara Wieth (senere Clara Pontoppidan). Ikke alle scener havde faciliteter og kapacitet til at rumme en så omfattende forestilling som denne. Alligevel vidner det om Malbergs lyst og iver efter, at hele Danmark skulle have adgang til teatret.

I midten 1920’erne var han leder af foretagendet Danske Provinsers Skoleteater, hvis mål var at bringe professionelt teater ud til de enkelte skoler med intentionen om, at billetprisen ikke måtte overstige 75 øre. Danske Provinsers Skoleteater eksisterede i nogle få sæsoner.

I forbindelse med Genforeningen i 1920 var Det Kongelige Teater på en Genforeningsturné i Sønderjylland i efteråret samme år, hvor Malberg vakte positiv opmærksomhed med sin udgave af Jeppe paa Bjerget i henholdsvis Aabenraa og Haderslev. Mødet med grænselandet blev siden til flere gensyn. Som en flittig gæst i stort set alle egne af Danmark blev Henrik Malberg med tiden et kendt ansigt på tværs af landsdelene.

Til trods for sin fastansættelse ved nationalscenen medvirkede Malberg i flere teaterturnéer uden for Det Kongelige Teater. Mod slutningen af karrieren gjorde han sig bemærket, da han i 1948 turnerede med Povl Vendelbos Teaterselskab som Gamle Ekdal i Henrik Ibsens Vildanden i samspil med yngre kræfter som Erling Schroeder og Jørn Jeppesen.

Henrik Malbergs baggrund som smed i Aarhus kan angiveligt have været årsag til, at han havde en social grundholdning og indstilling til sit virke.

Som relativ nyudklækket skuespiller deltog Malberg i de forberedende møder, som i 1904 førte til stiftelsen af Dansk Skuespillerforbund. I årene 1908-1954 var han næsten uden afbrydelser medlem af forbundets bestyrelse. Stærkest engagerede han sig i bestræbelserne på, at Skuespillerforbundet kunne tilbyde sine medlemmer et rekreationshjem. Selv havde Henrik Malberg et sommerhus i Marielyst på Falster og på eget initiativ donerede han en del af sin grund til forbundet. Donationen og det efterfølgende byggeprojekt førte i 1939 til indvielsen af fem topersonershuse samt et større fælleshus med bibliotek og pejsestue. Fem år senere åbnede Dansk Skuespillerforbund endnu et hus i Marielyst i form af et helårsrekreationshjem.

Efter at have medvirket i en række stumfilm spillede Henrik Malberg i 1931 den iltre præst Søren Quist i Steen Steensen Blicher-filmatiseringen Præsten i Vejlby. I dag er filmens kolorit knyttet til, at filmen er den første rent danskproducerede tonefilm og som sådan et filmhistorisk dokument. Omvendt fremstår Præsten i Vejlby set med nutidens øjne stiv, og skuespilpræstationerne teatralske og overspændte.

Ligesom i flere af sine teaterpræstationer illuderede Malberg på film med indføling den jordnære og runde type med et landligt islæt, eksempelvis som forkuet ægtemand i Carl Alstrup-filmen Den kloge Mand (1937) og som fæstebonde i spillefilmen om stavnsbåndets ophævelse, Kongen bød (1938). Sammen med journalisten og pressefotografen Orla Bock (1872-1930) skrev Henrik Malberg folkekomedien Bolettes Brudefærd, der havde urpremiere på Folketeatret i 1914. Året efter fulgte Sønderbros Teater trop med komedien Gamle Postgaard, som Malberg skrev sammen med kollegaen Axel Frische (1877-1956). I 1938 blev Bolettes Brudefærd tilmed filmatiseret med en blændende Bodil Ipsen i hovedrollen som den dominerende Bolette. Henrik Malberg havde selv en mindre rolle i filmen som sognerådsmedlem, der deltager i forsøget på at presse Bolette ud af sognet.

Malbergs altoverskyggende og betydeligste filmrolle blev også hans sidste: Morten Borgen i Carl Th. Dreyers mesterlige Ordet (1955) efter Kaj Munks skuespil. Oprindelig havde Kaj Munk skrevet karakteren Morten Borgen med Henrik Malberg i tankerne. Planerne om en urpremiere på Det Kongelige Teater strandede, og i stedet blev det Betty Nansen Teatret, der i 1932 som det første teater kunne vise værket. Da Henrik Malberg ikke fik orlov fra Det Kongelige Teater, spillede han derfor først rollen i Carl Th. Dreyers filmudgave.

Ikke desto mindre leverede Henrik Malberg en enestående præstation. Dreyers rolige stil lå naturligt til Malbergs væsen. Hans portræt af den aldrende bonde – familien Borgens patriark – i det vindblæsende, barske Vestjylland er præget af en oprigtighed og af et tydeligt nærvær. Som grundtvigianeren med ”den glade kristendom” ramte Malberg med præcision nogle af værkets hovedtemaer som tro og håb. Med en unik beherskelse og et fortællende kropssprog skifter Malberg mellem flere af livets grundlæggende følelser og viser både ængstelse og smerte, tvivl og sorg, tilgivelse og glæde. Præstationen fremstår med en stærk ægthed og i et afstemt samspil med blandt andre Birgitte Federspiel og Emil Hass Christensen (1903-1982).

Ved Henrik Malbergs afskedsforestilling på Det Kongelige Teater i maj 1950 spillede han sine to ikoniske Holberg-karakterer som henholdsvis Per Degn i Erasmus Montanus og som Jeppe på Bjerget.

Trods sin afgang fra Det Kongelige Teater fortsatte Henrik Malberg ufortrødent med at optræde landet rundt i foreninger og på skoler med eget solistprogram, der ikke mindst bestod af sceneuddrag fra værker som Jeppe paa Bjerget og Erasmus Montanus. Til pressen fortalte han i 1958, at han så frem til at stå foran et publikum på sin 85-års fødselsdag i december samme år. Dette blev imidlertid aldrig en realitet.

I september 1958 faldt han ned fra et træ i forbindelse med en frugtplukning ved sit sommerhus i Marielyst. En uge senere døde han som følge af faldet.

Foruden Henrik Malbergs tillidspost i Dansk Skuespillerforbund beklædte han bestyrelsesposter i Holberg-Samfundet, Foreningen Det Kgl. Teaters Venner og Solistforeningen af 1921. For sin arbejdsindsats blev Henrik Malberg i 1944 desuden udnævnt til æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund.

Henrik Malberg blev i 1950 hædret af Frederik 9. med medajlen Ingenio et Arti, ligesom han var dekoreret med den franske orden Officer de l’Instruction Publique.

Skuespilleren Peter Malberg var Henrik Malbergs lillebror, mens skuespillerinden Ellen Malberg (1907-1983) var hans datter.

• teater i Danmark
• Jeppe paa Bjerget
• Erasmus Montanus
• Dansk Skuespillerforbund