Ida Noddack, født Tacke, 25.2.1896-24.9.1978, tysk kemiker, elev af W. Noddack og senere hans assistent; fra 1926 gift med ham. Deres samarbejde resulterede bl.a. i, at de sammen med røntgeneksperten Otto Berg (1873-1939) opdagede grundstoffet rhenium (1925). I 1934 havde E. Fermi udført en række forsøg med bombardement af uran med langsomme neutroner. Ida Noddack foreslog muligheden af, at atomkernen kunne være spaltet til lettere kerner, men denne forklaring blev ikke accepteret af datidens fysikere og kemikere. Først fem år senere, da O.R. Frisch og L. Meitner foreslog noget lignende, blev idéen accepteret.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.