Ingvar Carlsson

Ingvar Carlsson voksede op i et arbejderhjem i Borås, men kom til at studere i Lund og tilhører den store gruppe akademikere fra Lunds Universitet, der har opnået indflydelsesrige poster hos Socialdemokraterna. Han blev i 1958 pol.mag. og i 1989 æresdoktor. Efter studierne fik han en central placering i Regeringskansliet, 1958-1960 som sekretær i Statsrådsberedningen hos statsminister Tage Erlander. På det tidspunkt var Olof Palme Erlanders sekretær.

Efter studieophold i USA 1960-1961 blev Carlsson formand for Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund indtil 1967.

Det var i perioden som leder af ungdomspartiet, nemlig efter valget i 1965, at Carlsson blev medlem af Riksdagen. 1967-1969 var han statssekretær i Statsrådsberedningen.

Efter Erlanders afgang i 1969 og Olof Palmes tiltræden som statsminister blev Carlsson undervisningsminister, en post, han beholdt til 1973. Han var boligminister 1974-1976 og statsministerens stedfortræder 1982-1986. Carlsson blev i 1972 medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og af dets forretningsudvalg 1975.

Ingvar Carlssons politiske karriere har været tæt forbundet med Olof Palmes, og efter mordet på Palme i 1986 blev Carlsson udpeget til statsminister og partiformand. Dette betød et stilskifte: Som politiker var og er Ingvar Carlsson kendt som en udpræget pragmatiker, vidensmæssigt særdeles velfunderet og med en tør, effektiv talerstil, der klart adskiller sig fra Palmes medrivende retorik.

I de første regeringsår var finanserne gode og arbejdsløsheden lav, men de blev også præget af efterforskningen af mordet på Olof Palme. Forud for Riksdagsvalget i 1988 viste det sig, at journalisten og forlæggeren Ebbe Carlsson (1947-1992) med den nye justitsminister Anna-Greta Leijons vidende havde indledt sin egen private efterforskning af Palme-mordet. Denne skandale, kaldet Ebbe Carlsson-affæren, tvang Leijon til at gå af, men forhindrede ikke Socialdemokraterna i at kunne beholde regeringsmagten ved valget i 1988. Socialdemokraterna gik ganske vist tilbage, men Miljöpartiet de Gröna fik efter katastrofen på kernekraftværket Tjernobyl i 1986 sit parlamentariske gennembrud ved dette valg, og også Vänsterpartiet gik frem.

Ved det efterfølgende riksdagsvalg den 15. september 1991 fik Socialdemokraterna imidlertid sit dårligste valg siden 1928, og den borgerlige side vandt flertallet. Carl Bildt fra Moderaterna afløste nu Ingvar Carlsson som statsminister og dannede en firepartiregering med det nye højreparti Ny Demokrati som parlamentarisk grundlag. Carlsson forblev dog socialdemokratisk partiformand og oppositionsleder, og i 1994 kunne han igen danne regering efter en stor valgsejr.

Socialdemokraterna havde siden 1990 officielt ønsket, at Sverige skulle blive medlem af EU. Carlsson arbejdede målbevidst på at overbevise tvivlerne i partiet om, at det ville være til landets fordel. Samtidigt forhandledes med de andre partier, og hele processen ledte frem til folkeafstemningen 13. november 1994, hvor et flertal sagde ja til, at Sverige kunne blive medlem af EU.

Ingvar Carlsson har aldrig stræbt efter at indtage lederposter, og i august 1995 meddelte han uden varsel, at han agtede at træde tilbage ved Socialdemokraternas kongres i marts 1996. Han blev da afløst både som partiformand og statsminister af Göran Persson og forlod Riksdagen.

I 1999 ledede Ingvar Carlsson en uafhængig undersøgelseskommission, der kritiserede FN's manglende indgriben under folkemordet i Rwanda i 1994. Han fortsatte også senere sit engagement i denne kommission.

Senere kom Carlsson til at stå i spidsen for en undersøgelse af de voldsomme demonstrationer i Göteborg ved EU-topmødet og præsident George W. Bush' besøg i Sverige i juni 2001. Rapporten blev afleveret til regeringen i 2003.

Ingvar Carlsson er medforfatter til en række politiske udgivelser: Författningsreform — nytt alternativ (1963, sammen med Leif Andersson og Agne Gustafsson), Vad är socialdemokrati? (1974, sammen med Anne-Marie Lindgren; ny udgave 2019) og Individens frihet och framtidens välfärdssamhälle (1985, med Lars Anell).

Han har endvidere bl.a. skrevet erindringsværkerne Ur skuggan av Olof Palme (1999), Så tänkte jag politik & dramatik (2003) og Lärdomar: personliga och politiska (2014).

I juni 2023 udkom I sällskap med döden, hvor Carlsson skriver om – og reflekterer over – en række meget forskellige situationer, hvor døden er kommet rigtig tæt på mennesket og politikeren Ingvar Carlsson.

• Socialdemokraterna
• Sveriges historie 1905-2002
• statsministre i Sverige