La Gomera er en spansk ø i øgruppen De Kanariske Øer ca. 27 km sydvest for Tenerife. Øens areal udgør 372 km2 , og der er 21.798 indbyggere (2022).
La Gomera er både med hensyn til areal og befolkning den sjette største af De Kanariske Øer. Befolkningen ernærer sig hovedsageligt ved landbrug i de store bananplantager og kvægavl samt i mindre grad ved fiskeri.
Øen, hvis hovedstad er San Sebastián, er inddelt i seks kommuner: Agulo, Alajeró, Hermigua, San Sebastián de la Gomera, Vallehermoso og Valle Gran Rey.
Den nærmest cirkelformede øs topografi er karakteriseret af mange store kløfter, hvorfor byerne fortrinsvis findes ved foden af disse kløfter.
Kommentarer (2)
skrev Inge Sunesen
Korrekturfejl: Lanzerote i stedet for Lanzarote
svarede Jørgen Nørby Jensen
Tak for din kommentar. Fejlen er nu rettet.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.