Mangehøje

I alt findes seks bevarede gravhøje, som formentlig skal dateres til enkeltgravskulturen inden for det fredede areal. Disse er mellem 2 og 3 meter høje og 15 og 20 meter brede.

Ved udgravningen af den sydvestligste høj i 1901 fandt man over en tom undergrav omkring 600 ravperler, som kan dateres til enkeltgravskulturen. Ved udgravningen af den vestligste høj fandt man en stendynge med brændte knogler, som antagelig er en sekundær grav fra yngre bronzealder eller ældre jernalder.

Hvor enkeltgravhøjene endnu i dag ses mange steder i Jylland er bevarede tuegravpladser sjældne. Men mellem de markante gravhøje fra enkeltgravskulturen ved Mangehøje er der registreret omkring 44 lave tuegrave fra den førromerske jernalder. I dag er tuegravene svære at skimte i det høje græs, men tidligere, hvor arealet henlå som hede, sås de lave, brede tuegravhøje omkranset af en ringgrøft, der kunne anes som enten en cirkulær sænkning eller en cirkel med anderledes vegetation.

I den ældre jernalder blev afdøde primært brændt. Ved gravlæggelser i tuegrave blev urnen med resterne fra ligbålet sat ned i jorden. Omkring den blev gravet en grøft, mens jorden fra grøften blev lagt i en lav forhøjning over urnen.

I alt er 14 tuegrave udgravet ved Mangehøje. I en fandtes et lerkar og en dragtnål af jern. Det er almindeligt, at jernalderens gravpladser med tuegrave ligger nær ældre tiders gravhøje, sådan som det er tilfældet på Mangehøje.

Der findes flere både bevarede og overpløjede høje i det omkringliggende landskab.

Der er offentlig adgang til Mangehøje.

• bondestenalder
• gravskik
• arkæologi