Marie Grubbe

Marie Grubbe voksede op på godset Tjele ved Viborg og blev som 17-årig gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, der bl.a. var statholder i Norge, men det kærlighedsløse ægteskab ophævedes i 1670 med henvisning til Maries utroskab.

Under et toårigt udlandsophold forbrugte hun sin store, tilbagebetalte medgift, hvorefter faderen giftede hende med den jævne jyske adelsmand Palle Dyre.

Fra 1685 foretrak hun den meget yngre ladefoged Søren Sørensen Møller, som hun efter en ny skilsmisse giftede sig med. De levede i Grønsund på Falster af kro- og færgedrift.

Ludvig Holberg omtaler i "Epistel" 89 (1748) Marie Grubbe og hendes sidste ægteskab som eksempel på dårlig, ustandsmæssig smag; St.St. Blichers Sophie i "Brudstykker af En Landsbydegns Dagbog" (1824) gennemlever en social nedtur magen til Maries.

Derimod beskriver H.C. Andersen i "Hønse-Grethes Familie" (1869) Marie som stærk og egenrådig sammenlignet med hendes barnebarn, den tamme Hønse-Grethe, en holdning, der videreførtes af J.P. Jacobsen, som i Fru Marie Grubbe (1876) giver en indgående psykologisk skildring af den sammensatte kvindetype.

Stoffet er dramatiseret af Sven Lange (1905) og anvendt i Fredrik Nygaards libretto til Ebbe Hameriks opera (1940-1942).

Juliane Preisler har i Kysse Marie (1994) skrevet en kvindesolidarisk version, mens Marie Grubbes ophold på Akershus Slot i Kristiania (Oslo) er emnet for Lone Hørslevs roman Dyrets år (2014).

• Marie Grubbe