Mygind Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Mygind Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig udvendigt som en hvidkalket niche. Den tilsvarende syddør er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

På nordsiden er der også bevaret romanske vinduer, ligesom det tilmurede vindue på korets gavl er fra romansk tid. Også korbuen er oprindelig, hvor mange korbuer ellers blev udvidet i løbet af middelalderen.

I senmiddelalderen blev kirken som så mange andre ombygget. Skibets forlængelse er særligt tydeligt udvendigt på skibets nordside, hvor skiftet i byggemateriale fra den ældre bygning er helt tydeligt. Skibsforlængelsen blev nemlig primært bygget af kampesten.

Våbenhuset er formentlig samtidigt. Det blev også bygget af bl.a. kampesten, men også munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Gavlen er enkelt udsmykket ved, at indgangsdøren er indsat i en niche, der øverst afsluttes af en dobbelt rundbue.

Engang efter 1768, formentlig i 1700-tallet eller 1800-tallet, er der over vestenden af kirken opført et lille tårn af mursten, som øverst har et let svejfet, pyramideformet spir.

Indvendigt står det langstrakte kirkerum med hvidkalkede vægge og lysegråt malede trælofter, mens gulvene er belagt med gule mursten.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med en udhugget akantusranke.

Alterbordet er fra 1942, men er interessant ved at være lavet af romanske granitkvadre fra den nærliggende Halling Kirke, som blev revet ned og erstattet af en ny i 1879.

Kirkens prædikestol er fra 1588. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med rundbuefelter der er udfyldt med veludført marmorering, dvs. en malet imitation af marmor, der ligesom stolens øvrige bemaling er fra omkring år 1700.

Altertavlen fra 1920 udgøres af et maleri i forgyldt ramme, som forestiller Jesus med Martha og Maria.