Paul Mazursky, 25.4.1930-30.6.2014, amerikansk filminstruktør og skuespiller. Mazursky gjorde sig gældende med en række charmerende og tidstypiske film, oftest med fokus på parforholdets muligheder og umuligheder. Han begyndte med Bob & Carol & Ted & Alice (1969), om partnerbytte, fulgt af bl.a. ægteskabshistorien Blume in Love (1973, Ud, sa' min kone), Next Stop, Greenwich Village (1976), om ungt kunstnerliv i 1950'ernes New York, og kvindefilmen An Unmarried Woman (1978, En fri kvinde). Blandt hans senere, mere overfladiske film var ægteskabskomedier som Down and Out in Beverly Hills (1986, Helt på spanden i Beverly Hills) og Scenes from a Mall (1991, Ægteskab for åbent tæppe).
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.