Sebastiano Serlio

Sebastiano Serlio var en italiensk maler, arkitekt og arkitekturteoretiker, virksom i Rom 1514-27, derefter i Venezia indtil 1541, da Frans 1. af Frankrig knyttede ham til byggeriet af slottet i Fontainebleau.

Slottet Ancy-le-Franc (påbegyndt ca. 1546) er antagelig blandt Serlios få kendte bevarede bygningsværker. Han blev en af renæssancens betydeligste arkitekturteoretikere med sine rigt illustrerede skrifter L'Architettura, 1-5 (udgivet 1537-51) og bind 7 (1575, med dele af et utrykt 6. bind). Bind 2 (1545) er helliget teatret. Heri anskueliggøres scenerier til dramaets tre grundtyper: templer og paladser til tragedien, borgerhuse med bordel og butik til komedien og landskab med træer og hytter til satyrspillet. Der er tale om faste vinkelrammer med perspektivmalede motiver og udskæringer for døre og vinduer, opstillet symmetrisk på hver side af scenen, og en ligeledes perspektivisk baggrund. Der redegøres også for scenelysets generelle funktion og om effektlys, fx sol og måne. Bindet, der oprindeligt blev udgivet på italiensk og senere på fransk, hollandsk og spansk, kom i engelsk oversættelse i 1611 og fik kolossal betydning for udviklingen af barokteatrets dekorationskunst med de store perspektivscener og diagonalperspektivet.

Serlios byggelære rummer såvel fortolkninger af Vitruvius' søjleordener og af antik bygningskunst som mønsterbøger til datidens bygningsværker.