Arbejderaristokratiet er en gruppe inden for arbejderklassen, der udmærker sig ved en løn over gennemsnittet, lav arbejdsløshed, høj selvbevidsthed, social respektabilitet og politisk moderation.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordets 2. led aristokrati er her brugt i overført forstand i betydningen 'elite (inden for et bestemt område)'.
Det er især i Storbritannien, at man har undersøgt og diskuteret, i hvor høj grad et arbejderaristokrati har været en realitet, og hvad grunden har været til de bedre vilkår. Her synes der at være enighed om, at et arbejderaristokrati eksisterede før 1914. I tiden derefter menes forskellene mellem forskellige arbejdergrupper ikke at have været særlig markante.
I Danmark fandtes der før 1914 formentlig også et arbejderaristokrati, som dog ikke synes at have været mere politisk moderat end flertallet af arbejdere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.