Firebladssystemet, dansk pressestruktur. Efter indførelsen af ytringsfrihed i 1849 voksede efterhånden en politisk dagspresse frem, hvor den enkelte avis var organ for et bestemt politisk parti og derigennem organiserede potentielle vælgere. De fire store partier Højre (fra 1915 Det Konservative Folkeparti), Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre organiserede i perioden 1850-1920 hvert deres net af dagblade over landet således, at der var en partitilknyttet avis i alle byer af en vis størrelse, dvs. fire blade i hver by. Andre og mindre partier måtte nøjes med en enkelt landsdækkende eller nogle få aviser. Efter 2. Verdenskrig medførte en omfattende bladdød, at systemet blev nedbrudt og afløst af en lokal monopolpresse (én avis i hver by eller område). Se også avis, Danmark (massemedier) og partipresse.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.