Fyrstedag, (ty. Fürstentag), forsamling af de tyske rigsfyrster med det formål at forhandle om anliggender for hele standen. I fyrstedagene, der blev afholdt uden for rigsdagene, deltog kurfyrster, fyrstbiskopper, hertuger, grever, riddere og repræsentanter for byerne. Mest kendt er den første fyrstedag i Forschheim i 1077, der valgte Rudolf af Schwaben som modkonge til kejser Henrik 4. I nyere tid er fyrstedag afholdt i Erfurt i 1808; den sidste fandt sted i Frankfurt i 1863, hvor kejseren af Østrig foreslog en reform af Det Tyske Forbund.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.