Korona, (af lat. corona 'krans, krone'), Solens og visse andre stjerners yderste, meget tynde og varme dele, over kromosfæren. Temperaturen i koronaen er meget høj, ca. 1,5 mio. K, og gassen i koronaen er fuldt ioniseret. Koronaen kan observeres ved totale solformørkelser eller med en koronagraf. Lyset fra koronaen stammer dels fra kontinuumstråling (Thompson-spredning) fra elektroner, dels fra diffraktion af sollys i støvkorn og endelig fra såkaldte forbudte emissionslinjer. Indtil 1940'erne var disse linjer et mysterium og blev tilskrevet et hypotetisk, ukendt grundstof coronium. Nu ved man, at de stammer fra højt ioniserede metalioner, fx Fe XIV (et jernatom med 13 manglende elektroner). Koronaen udsender desuden røntgen- og radiostråling. Koronaens høje temperatur skyldes formodentlig opvarmning pga. dynamiske fænomener i de kraftige buer af magnetfelter, der bl.a. udgår fra solpletter. De ydre dele af koronaen går over i solvinden. Se også Solen.