magnetisk flux

Magnetisk flux er en elektromagnetisk feltstørrelse. Den magnetiske flux gennem en flade er et mål for, hvor meget felt der i alt går gennem fladen.

Den magnetiske flux gennem et lille fladeelement er fladeelementets areal ganget med den magnetiske fluxtætheds (B-feltets) komponent vinkelret på fladen.

Det matematiske udtryk for magnetisk flux \(\Phi_{B}\) gennem en flade A kan udtrykkes som et arealintegral;

\[\Phi_{B}=\int_{A}^{}\textbf{B}\cdot d\textbf{A}\]

Her er \(\Phi_{B}\) den samlede magnetiske flux gennem fladen; \(\textbf{B}\) er en vektor, der angiver retning og størrelse af det magnetiske felt, eller fluxtæthed, målt i tesla; og \(d\textbf{A}\) er en enhedsvektor vinkelret på et lille arealelement.

\(\textbf{B}\cdot d\textbf{A}\) er derfor den komponent af B-feltet, der er vinkelret på arealelementet. Integralet er en sum af denne størrelse over alle fladens arealementer.

I det tilfælde at der er tale om en lukket flade, vil integralet ovenfor altid være nul. Dvs. at der altid går lige meget magnetisk felt ind som ud af fladen. Dette er udtrykt i Gauss' lov for magnetfelt, der er en af de fire Maxwell-ligninger.

Magnetisk flux måles i weber, Wb = T· m².