En slæde er et vinterkøretøj, der glider på meder og ofte er hestetrukket.

Faktaboks

Etymologi

Ordet slæde er et fællesgermansk arveord, der også har givet bl.a. norrønt sleði, tysk Schlitten og engelsk sledge. Det urgermanske ord var *sliðō, som er afledt af roden i verbet slide i betydningen 'glide'.

En slæde, der er bygget specielt til persontransport og udstyret med sæder kaldes ofte en kane. Heroverfor står de hestetrukne slæder til arbejdsbrug; de består af en fading, der hviler på opstandere, som udgår fra mederne. Fadingen består ofte af en flad kasse med sider. På andre arbejdsslæder hviler fadingen direkte på nogle kraftige meder.

På en del af tidligere tiders hestevogne kunne hjulene udskiftes med meder til vinterkørsel. Mederne var her forsynet med et nav, som sidder på eger og sættes direkte på akslen. Denne medekonstruktion kaldes kjælker, et ord i slægt med ordet kælk. Mange erhvervsvognes vognkasser kunne umiddelbart flyttes over på en slæde, så man kunne levere sine varer til kunderne hele året. Ud over særlige slæder til brug i idrætten og fx sparkstøttinger, er der den almindeligt udbredte kælk, der fortrinsvis bruges af børn.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig