Nyheder i iOS 12
Apple TV-appen (iOS 12.3) Se de udsendelser, film og kanaler, du er glad for, samlet på et sted. Du kan hurtigt finde og se dine favoritter, fortsætte, hvor du slap, med Kø, eller finde noget nyt – der er udvalgt netop til dig. Se Indstil Apple TV-appen.
AirPlay 2 og smart-tv'er (iOS 12.3) Du kan dele eller dublere næsten alt fra iPhone direkte til dit AirPlay 2-kompatible smart-tv. Se Stream lyd og video til andre enheder fra iPhone.
Apple News+ (kun USA og Canada; iOS 12.2) I appen News kan du læse populære aviser og hundredvis af magasiner for en samlet pris pr. måned. Se Abonner på Apple News+.
FaceTime-gruppe (Ikke tilgængeligt i alle områder; iOS 12.1.4) Chat med op til 32 deltagere på samme tid. Se Foretag et FaceTime-gruppeopkald.
Dobbelt-SIM (iOS 12.1) På iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR hos understøttede operatører kan du bruge dobbelt-SIM med et nano-SIM og et eSIM (ikke tilgængeligt i alle områder). Se Indstil mobiltjeneste
Kamera (iOS 12.1) Du kan justere dybden, når du tager et foto med funktionen Portræt på iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR. Se Juster dybdekontrol i funktionen Portræt.
Apple Music (iOS 12.1) Det er blevet nemmere at browse, opdage og lytte til din yndlingsmusik. Besøg sider med nye kunstnere, tjek dagens top-100-sange i hele verden, se, hvad dine venner lytter til på Friends Mix, og søg efter sange baseret på teksten. Se Gennemse Apple Music, Se, hvad andre lytter til og Søg i Apple Music.
Ydeevne iOS er blevet optimeret og er nu hurtigere og har kortere svartider på enheder helt tilbage til iPhone 5s.
Beskeder Opret personlige Memoji, og brug nye Animoji (iPhone X og nyere modeller). Udtryk dig med kameraeffekter som filtre og klistermærker. Og med appen Fotos iMessage kan du få fotoforslag ud fra dem, du chatter med, hvad I taler om, og hvor I har taget fotos sammen. Se Brug Animoji og Memoji i Beskeder, Føj kameraeffekter til et foto eller en video og Send et foto eller en video.
FaceTime Gør samtalen livligere som din foretrukne Animoji eller Memoji, eller tilføj kameraeffekter som filtre, figurer og klistermærker. Se Tilføj kameraeffekter i FaceTime-opkald.
Skærmtid Aktivitetsrapporter giver indblik i, hvordan du og dine familiemedlemmer bruger jeres iPhone, iPad og iPod touch. Du kan indstille tidsgrænser for brugen af bestemte apps eller hele kategorier af apps, f.eks. spil. Se Indstil skærmtid, begrænsninger og tidsgrænser.
Meddelelser Meddelelser i grupper gør det nemmere at se flere oplysninger med et enkelt blik. Brug Instant Tuning og Siri-forslag til kun at modtage de meddelelser, du vil. Se Se og reager på meddelelser.
Forstyr ikke Nye muligheder slutter automatisk Forstyr ikke på grundlag af tidspunkt eller handlinger. Forstyr ikke i løbet af natten dæmper skærmens lysstyrke og gør meddelelser om natten lydløse, indtil du låser din iPhone op næste morgen. Se Indstil Forstyr ikke i løbet af natten.
Måle Få målene på genstande i den virkelige verden ved at rette kameraet på din iPhone mod dem. Se Mål dimensioner.
Fotos Fotos er endnu smartere nu med et helt nyt søgeprogram og den personlige fane Til dig. Fotos kan endda foreslå, at du deler en samling fotos med de personer, der er med på dem. Se Se fotos og videoer.
Kamera Portrætlys har forbedringer af effekterne Scenelys og Scenelys – mono og ser bedre ud end nogensinde. Desuden markerer Kamera nu QR-koder på skærmen, så det er lettere at scanne dem. Se Tag fotos med kameraet.
Siri Du kan tilføje genveje til ting, du ofte gør, så du kan bede Siri om at udføre dem. Se Føj genveje til Siri. Efterhånden som Siri lærer dine vaner at kende, får du også forslag til, hvad du skal gøre, lige i rette tid på den låste skærm og i Søg. Se Om Siri-forslag.
Appen Genveje Hent appen Genveje fra App Store, og automatiser de opgaver, du ofte udfører. Opret eller tilpas genveje, så du kan afvikle flere ting lige efter hinanden. Kom i gang med eksempler fra galleriet, og tilpas dem med trin fra forskellige apps.
Apple Books (ikke tilgængelig i alle områder) Du kan nu nemmere finde, læse og lytte til dine yndlingsbøger og -lydbøger. Se Læs bøger i appen Bøger.
Memoer Det er endnu nemmere at optage og redigere dine optagelser. Og med iCloud kan du få adgang til dine optagelser i appen Memoer på din iPad og Mac. Se Foretag en optagelse i Memoer.
Værdipapirer Værdipapirer til iPhone og iPod touch har fået et helt design, og appen fås nu også til iPad og Mac. Se Tjek værdipapirer.
Kontaktfri studiekort På understøttede universitetsområder kan du føje dit kontaktfri studiekort til Wallet. Du kan få adgang til steder, som dit studiekort giver adgang til, f.eks. træningslokale, bibliotek og begivenheder på universitetet. Du kan måske også betale for materialer eller køb i kantinen. Se Brug et kontaktfrit studiekort.
Batterioplysninger Diagrammet over batteribrug i Indstillinger viser nu din brug i de sidste 24 timer eller seneste 10 dage. Se Oplad og overvåg batteriet på iPhone.
Anonymitet og sikkerhed Forbedrede foranstaltninger mod sporing beskytter din anonymitet i Safari. Opret, udfyld automatisk og arkiver stærke adgangskoder i Safari og iOS-apps. Se Opret adgangskoder til websteder og apps.
Lær trick til iOS 12. I appen Tips tilføjes der jævnligt nye forslag, så du kan få mest muligt ud af din iPhone. Se Se tips.
Bemærk: Nye funktioner og apps kan variere afhængigt af iPhone-model, område, sprog og operatør.