Del din aktivitet fra Apple Watch
Hold fast i din træningsplan ved at dele din aktivitet med familie og venner. Du kan også dele den med en træner eller en coach. Du kan modtage en notifikation, når dine venner når et mål, slutter en træning og opnår præstationspræmier.
Tilføj eller fjern en ven
Hvis du ikke har delt en aktivitet før, skal du åbne appen Fitness på din iPhone og derefter trykke på Deling. Tryk på Introduktion, og følg disse anvisninger:
Åbn appen Aktivitet på dit Apple Watch.
Skub mod venstre, og drej Digital Crown for at rulle til bunden af skærmen.
Du kan tilføje en ven ved at trykke på Inviter en ven og derefter trykke på en ven.
Du kan fjerne en ven ved at trykke på en ven, du deler med, og derefter trykke på Fjern ven.
Når en ven har accepteret din invitation, kan du se vennens aktivitet, og vennen kan se din aktivitet. Hvis en ven ikke har accepteret en invitation, skal du trykke på vennens navn i området Inviteret på skærmen Deling og derefter trykke på Inviter igen.
Du kan også tilføje en ven ved at åbne appen Fitness på din iPhone, trykke på Deling, trykke på , og derefter trykke på for at sende en invitation via e-mail eller trykke på for at sende en invitation via Beskeder.
Bemærk: Hvis du bruger et administreret Apple Watch, skal du bare åbne appen Aktivitet, skubbe til venstre, trykke på Tilføj venner og derefter trykke på et navn.
Se dine venners fremskridt
Åbn appen Aktivitet på dit Apple Watch.
Skub til venstre, og drej derefter Digital Crown for at rulle gennem listen med dine venner.
Tryk på venner for at se deres statistik for dagen.
Konkurrer med dine venner
Lidt sund konkurrence kan holde motivationen kørende. Du kan udfordre en ven til en konkurrence, hvor du optjener point baseret på procentdelen af de Aktivitetscirkler, du afslutter. Du får ét point for hver procentdel, du tilføjer til dine cirkler hver dag. Konkurrencen varer 7 dage, og du kan få op til 600 point om dagen og i alt maksimalt 4.200 point for en uge. Den, der har flest point til slut i konkurrence, vinder. I løbet af en konkurrence fortæller vi dig – sammen med resultaterne – om du er foran eller bagud i forhold til konkurrenterne.
Åbn appen Aktivitet på dit Apple Watch.
Skub til venstre, tryk på en ven, og tryk derefter på Konkurrer.
Tryk på Inviter [navn på din ven], og vent derefter på, at din ven accepterer.
Eller når du modtager en notifikation om Aktivitetsdeling – din ven har f.eks. lige lukket en cirkel eller fordoblet sit bevægelsesmål – kan du rulle ned og trykke på Konkurrer.
Du kan også åbne appen Fitness på iPhone, trykke på Deling, trykke på en ven og derefter trykke på Konkurrer med [din vens navn].
Rediger dine indstillinger for venner
Du kan nemt justere indstillingerne for venner. Åbn appen Aktivitet på dit Apple Watch, skub til venstre, tryk på en ven, rul ned, og gør derefter et af følgende:
Gør notifikationer om vennen lydløse: Tryk på Gør notifikationer lydløse.
Skjul din aktivitet for vennen: Tryk på Skjul min aktivitet.
Fjern en ven: Tryk på Fjern ven.
Der findes flere oplysninger i Apple-supportartiklen Deling af din aktivitet med dit Apple Watch.
Download denne håndbog: Apple Books