Almindelig fingerbøl
| Almindelig Fingerbøl | |
|---|---|
 Almindelig Fingerbøl (Digitalis purpurea). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
| Familie | Plantaginaceae (Vejbred-familien) |
| Slægt | Digitalis (Fingerbøl-slægten) |
| Art | Digitalis purpurea |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Almindelig Fingerbøl (Digitalis purpurea) er en staude eller mere almindeligt: en toårig, urteagtig plante med en opret vækst. Det første år danner den dog kun en grundstillet roset af blade. Næste forår skyder den kraftige, svagt dunhårede stængel til vejrs. Den bærer de elliptiske blade, som har rundtakket rand. Oversiden er mørkegrøn og rynket, mens undersiden er lysegrå på grund af et tæt hårlag. De grundstillede blade ser ud på samme måde. Blomstringen sker i juni-august, hvor man finder blomsterne siddende i en lang, endestillet klase, hvor de springer ud fra bunden mod toppen. De enkelte blomster er purpurrøde, svagt uregelmæssige og rørformede eller klokkeformede med hvidkantede, sorte pletter ned gennem svælget. Frugterne er kapsler med mange, små frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af nogle få, kraftige og lodrette hovedrødder, som bærer de mange siderødder. Planten indeholder de giftife stoffer digoxin og digitoxin, som begge er glykosider, der har indvirkning på hjertefunktionen.
- Størrelse
1,25 x 0,40 m (125 x 40 cm/år)
- Hjemsted
| Almindelig Fingerbøl | |||||
| L = 7 | T = 5 | K = 2 | F = 5 | R = 3 | N = 6 |
Almindelig Fingerbøl er udbredt i Nordafrika og Europa (men ikke i østeuropa). I Danmark findes den hist og her. Den er knyttet til plantesamfund i kystnære egne og på halvskyggede og let fugtige steder med svagt sur jordbund. Ved Glen Coe i Skotland vokser den på ur af sure bjergarter sammen med bl.a. Almindelig Blåbær, Almindelig Gyldenris, Almindelig Hvene, Almindelig Kambregne, Almindelig Syre, Djævelsbid, Hunde-Hvene, Klase-Kortlæbe, Krat-Viol og Topspirende Svingel.[1]
Note
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
