Se kilde til Moms

[[Fil:Countries with VAT.svg|thumb|Oversigtskort over lande med moms. Områder med blåt opkræver ikke moms.]]
'''Moms''' eller '''merværdiafgift''' (tidligere '''meromsætningsafgift''') er en generel [[afgift]] på en [[vare]] eller [[tjeneste]], der er beregnet som en fast procenstsats af varens værdi. Karakteristisk for en merværdiafgift er, at afgiften beregnes på ethvert trin af en vares vej fra producent til forbruger, sådan at der i hvert trin opkræves en procentvis andel af den værdi, som varen forøges med, når den passerer det pågældende trin.<ref name=ddo>{{DDO}}. Hentet 10. august 2021.</ref> Merværdiafgifter er i dag en vigtig del af [[skat]]tesystemet i de fleste lande verden over. USA har som det eneste større land ikke en egentlig merværdiafgift, men i stedet andre former for [[indirekte skat]]ter.

Selvom momsen er en bredt baseret indirekte skat til forskel fra en [[punktafgift]], der er en afgift på en specifik varetype, findes der i mange lande differentierede momssatser for forskellige varegrupper. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at fødevarer og evt. andre basale forbrugsvarer har en lavere afgiftssats end andre varer.

== Etymologi ==

Moms er oprindelig en forkortelse for meromsætningsafgift, et ord, der igen er blevet dannet efter den tidligere i Danmark eksisterende [[omsætningsafgift]] (kaldt oms), som den danske moms afløste i 1967.<ref name=ddo/> I dag anvendes dog i den danske skattelovgivning ikke betegnelsen meromsætningsafgift, men i stedet merværdiafgift.<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135905 Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven) – retsinformation.dk Loven om merværdiafgift (momsloven).]</ref> Ordet er parallelt til bl.a. den engelske betegnelse "value added tax", forkortet VAT.

== Princip ==

Momssatsen fastsættes af det offentlige som en procentsats af de pågældende varer eller tjenester. Som navnet angiver, er en merværdiafgift designet, så den kun beskatter den værdi, som en virksomhed tilfører varen udover værdien af de indkøb (input i produktionen), som virksomheden selv foretager for at kunne frembringe sit produkt.

For at forstå ideen kan man forestille sig en produktionsproces (f.eks. take-away-kaffe, der starter med dyrkningen af kaffebønner), hvor varen bliver gradvis mere værdifuld på ethvert niveau af produktionen. Hver momsregistreret virksomhed i værdikæden vil betale moms som en procent af sin salgspris og til gengæld få refunderet den moms, den har betalt i indkøbet af de relevante råvarer mv. Netto betaler virksomheden dermed kun moms af den værditilvækst, den selv har skabt. Når en slutbruger køber en momsbelagt vare - som slutbrugeren så ikke kan få refunderet - betaler de merværdiafgiften for hele produktionsprocesen (dvs. købet af kaffebønnerne, deres transport, forarbejdning osv.). Den momsbetaling, som staten opkræver fra hver virksomhed, er forskellen mellem momsen på virksomhedens egen omsætning (salgsmomsen) og momsen på købet af varer og tjenester, som produktionen afhænger af (virksomhedens købsmoms). Forskellen på virksomhedens omsætning og dens udgifter til varer og tjenester er netop dens [[værditilvækst]] (merværdi).

== Overvæltning ==

Ofte antages det, at momsen på lang sigt overvæltes på lang sigt i forbrugerpriserne, sådan at det i det lange løb bliver [[forbruger]]ne, der reelt betaler momsen ved køb af [[vare]]r eller [[tjenesteydelse]]r.<ref>[https://www.skm.dk/aktuelt/publikationer/rapporter/provenu-og-metode-regnemetoder-i-skatteministeriet/ Provenu og metode - regnemetoder i Skatteministeriet. Publikation, Skatteministeriet, 25. juni 2013.]</ref>

== Merværdiafgiftens historie og udbredelse ==

Det er ikke helt klart, hvem der først fremkom med ideen om en generel merværdiafgift. To forskellige personer krediteres ofte for at have præsenteret ideen uafhængigt af hinanden, nemlig den tyske forretningsmand [[Georg Wilhelm von Siemens]] i 1918 og den amerikanske økonom Thomas S. Adams i hans skriverier mellem 1910 og 1921. von Siemens' fokus var på en merværdiafgift som en slags teknisk detail-forbedring af de eksisterende omsætningsafgifter, mens Adams så sit forslag som et alternativ til [[selskabsskat]]ten i det daværende amerikanske føderale skattesystem.<ref name=TAX>[http://www.taxhistory.org/www/freefiles.nsf/Files/JAMES-2.pdf/$file/JAMES-2.pdf Kathryn James: Exploring the Origins and Global Rise of VAT Tax Analysts 2011.]</ref>

Merværdiafgiften blev først indført på et nationalt plan i Frankrig i 1954. Afgiftens dækningsgrad var dog begrænset, og først i 1968 fik Frankrig en fuldstændig merværdiafgift som inkluderede [[detailhandel]]en. Det første europæiske land, der indførte en generel merværdiafgift, var derfor Danmark, hvor momsen første gang blev opkrævet i 1967. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev merværdiafgifter udbredt i det meste af Vesteuropa og Latinamerika. I Vesteuropa blev udbredelsen fremmet af, at [[EU]] med tiden krævede, at medlemsstaterne indførte en delvis harmoniseret merværdiafgift. Fra slutningen af 1980'erne oplevede afgiften igen en storstilet ekspansion, da dels en række vigtige ikke-europæiske [[industriland]]e som [[Japan]], [[Australien]] og [[Canada]] og dels mange udviklingslande i Afrika og Asien indførte en tilsvarende afgift. Den [[Internationale Valutafond]] og [[Verdensbanken]] spillede en hovedrolle i udbredelsen af denne form for skatteopkrævning. I dag er USA den eneste større udviklede nation, der ikke har en merværdiafgift som del af sit skattesystem. Merværdiafgifter opkræves i mere end 140 lande og står for ca. 20 % af det samlede globale skatteprovenu.<ref name=TAX/>

=== EU ===

I [[EU]] er der i et vist omfang fælles momsregler. De enkelte lande kan som udgangspunkt fastsætte deres egne momssatser. Der er dog en minimumsgrænse for landenes normalsats på 15 % og en grænse på den lavere momssats, som mange lande har, på 5 %.<ref>[https://europa.eu/youreurope/business/taxation/vat/vat-rules-rates/index_da.htm#shortcut-8 Momsregler og momssatser. Europa.eu, besøgt 10. august 2021.]</ref>

De enkelte EU-landes momssatser i 2018 fremgår af nedenstående tabel:<ref>[https://europa.eu/youreurope/business/taxation/vat/vat-rules-rates/index_da.htm Momsregler og momssatser: standardsatser, særlige satser og nedsatte satser - Your Europe<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

{| class="wikitable sortable"
! Land
! Almen<br />momssats
! Reduceret<br />sats
! Stærkt<br />reduceret<br />sats
! Mellemsats
! Nulsats<br />mulig
! Forkort<br />else
! Navn
|-----
|-
| {{Flagland|Belgien}} || 21 % || 6 % || – || 12 % || ja || BTW <br /> TVA <br /> MWSt
| Belasting over de toegevoegde waarde <br />Taxe sur la Valeur Ajoutée <br />Mehrwertsteuer
|-
| {{Flagland|Bulgarien}} || 20 % || 9 % || – || – || – || | ДДС || Данък върху добавената стойност
|-
| {{Flagland|Cypern}} || 19 % || 9 % || – || 5 % || ja || | ΦΠΑ || Φόρος Προστιθέμενης Αξίας 
|-
| {{Flagland|Danmark}} || 25 % || – || – || – || ja || moms || Meromsætningsafgift
|-
| {{Flagland|Estland}} || 22% || 9 % || – || – || – || km || Käibemaks
|-
| {{Flagland|Finland}} || 24 % <ref>{{cite web |url=http://www.tmf-vat.com/tmf-in-the-media/finland-to-increase-vat-by-1.html |title=Finland to increase VAT by 1% in 2013 |publisher=Tmf-vat.com |date=22. marts 2012 |access-date=30. april 2012 |archive-date=24. april 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120424114539/http://www.tmf-vat.com/tmf-in-the-media/finland-to-increase-vat-by-1.html |url-status=dead }}</ref>|| 14 % || – || 10 % || ja || | alv<br />moms || Arvonlisävero <br />mervärdesskatt
|-
| {{Flagland|Frankrig}} || 20 % || 10 % || 2,1 % || 5,5 % || – || TVA || Taxe sur la Valeur Ajoutée
|-
| {{Flagland|Grækenland}} || 24 %<br/>(på øer: 13 %) || 13 %<br/>(på øer: 6 %) || 6 %<br/>(på øer: 3 %) || – || – || ΦΠΑ || Φόρος Προστιθέμενης Αξίας 
|-
| {{Flagland|Irland}} || 23 % || 13,5 % || 4,8 % || 9 % || ja || VAT<br />CBL
| Value Added Tax (engelsk)<br /> Cáin Bhreisluacha (gaelisk)
|-
| {{Flagland|Kroatien}} || 25 % || 13 % || – || 5 % || – || PDV || Porez na promet
|-
| {{Flagland|Italien}} || 22 % || 10 % || 4 % || 5 % || ja || IVA || Imposta sul Valore Aggiunto
|-
| {{Flagland|Letland}} || 21 % || 12 % <ref name="fita">{{Cite web |url=http://fita.org/countries/index.html |title=Federation of  International Trade  Associations  : country profiles |access-date= 3. maj 2012 |archive-date=20. maj 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110520171515/http://fita.org/countries/index.html |url-status=dead }}</ref>|| – || – || ja || PVN || Pievienotās vērtības nodoklis
|-
| {{Flagland|Litauen}} || 21 % || 9 % || – || 5 % || – || PVM || Pridetines vertes mokestis
|-
| {{Flagland|Luxembourg}} || 17 % || 8 % || 3 % || – || – || TVA || Taxe sur la Valeur Ajoutée
|-
| {{Flagland|Malta}} || 18 % || 7 % || – || 5 % || ja || VAT || Taxxa tal-Valur Mizjud
|-
| {{Flagland|Nederlandene}} || 21 % || 6 % || – || – || – || BTW || Belasting toegevoegde waarde
|-
| {{Flagland|Polen}}<ref name="fita"/> || 23 % || 8 % || – || 5 % || ja || PTU/VAT || Podatek od towarów i uslug
|-
| {{Flagland|Portugal}} || 23 %<br/>(på [[Madeira]]: 16 %) || 13 %<ref name="fita"/>|| – || 6 % || – || IVA || Imposto sobre o Valor Acrescentado
|-
| {{Flagland|Rumænien}} || 19 % || 9 % || – || 5 % || – || TVA || Taxa pe valoarea adaugata
|-
| {{Flagland|Slovakiet}}<ref name="fita"/> || 20 % || 10% || – || – || – || DPH || Dan z pridanej hodnoty
|-
| {{Flagland|Slovenien}} || 22 % || 9,5 % || – || – || – || DDV || Davek na dodano vrednost
|-
| {{Flagland|Spanien}} || 21 %<br />(på [[Kanariske Øer|Kanarieøerne]]: 5 %) || 10 % || 4 % || – || – || IVA <br />IGIC || Impuesto sobre el valor añadido<br />Impuesto General Indirecto Canario
|-
| {{Flagland|Sverige}} || 25 % || 12 % || – || 6 % || ja || moms || Mervärdesskatt
|-
| {{Flagland|Tjekkiet}} || 21 % || 15 % || – || 10 % || – || | DPH || Dan z pridané hodnoty
|-
| {{Flagland|Tyskland}} || 19 %|| 7 % || – || – || ja || MwSt/USt. || Mehrwertsteuer/Umsatzsteuer
|-
| {{Flagland|Ungarn}} || 27 % || 18 % || – || 5 % || – || ÁFA || Általános forgalmi adó 
|-
| {{Flagland|Østrig}} || 20 % || 10 % || – || 12 % || – || USt. || Umsatzsteuer
|}

Informationerne er fra juni 2018.

[[Åland]]s momssatser bestemmes af Finlands riksdag. De har de samme niveauer og tillempninger som det øvrige Finland, selv om der er mulighed for at lave særlige regler for Åland. Da Finland den 1. juli 2010 forhøjede momsen, fulgte Åland med.<ref>[http://www.helsinkitimes.fi/htimes/domestic-news/general/11640-finland-raises-general-vat-rate-to-23-pct-.html Finland raises general VAT rate to 23 pct] Helsinki Times, 1 juli 2010</ref>

=== Danmark ===

I Danmark indførtes momsen i 1967 til afløsning for [[omsen]], der var en [[omsætningsafgift]], som alene blev opkrævet i [[engros]]-ledet. Da omsen blev indført i 1962, var dennes sats på 9 %. I forbindelse med omlægning til moms blev den nye momssats 10 %. siden 1992 har momssatsen været 25 %.

I perioden fra 29. maj 1975 til 1. marts 1976 var momsen midlertidgt nedsat fra 15 til 9,25 % (den såkaldte ''mims'').<ref>[https://denstoredanske.lex.dk/moms Jepsen, Gunnar Thorlund; Pedersen, Jan; Vestergaard, Jørn: artiklen ''moms'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 10. august 2021.]</ref>

{|class="wikitable"
|+ '''Oms- og momssatser i Danmark'''
! År !! Sats !! Oms/moms
|-
| [[1962]] || 9 % || oms
|-
| [[1967]] || 10 % || moms
|-
| [[1968]] || 12,5 % || moms
|-
| [[1970]] || 15 % || moms
|-
| [[1977]] || 18 % || moms
|-
| [[1978]] || 20,25 % || moms
|-
| [[1980]] || 22 % || moms
|-
| [[1992]] || 25 % || moms
|-
|}

I [[2015]] var de samlede momsindbetalinger på 186 milliarder kroner svarende til cirka to tredjedele af statens samlede [[afgiftsprovenu]].<ref>{{Cite web
 | title = Afgifter - provenuet af afgifter og moms 2010-2017
 | publisher = [[Skatteministeriet]]
 | date = 30. september 2016
 | url = http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenuet-af-afgifter-og-moms-2010-2017
 | access-date = 16. oktober 2016
 | archive-date = 18. oktober 2016
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20161018101520/http://www.skm.dk/skattetal/statistik/provenuoversigter/afgifter-provenuet-af-afgifter-og-moms-2010-2017
 |url-status=dead
 }}</ref>

En række ydelser er fritaget for moms, fx:

* Udstyr til udsendte soldater
* Taxakørsel
* Porto (frimærker og breve)
* Salg af varer og ydelser fra virksomheder med løbende omsætning over 12 måneder på højst 50.000 kroner
* Renter

Undtagelserne fremgår af momslovens § 13 samt §§34-36.

== Kilder ==
{{Reflist}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Afgifter]]