Spring til indhold

Quadriga (firspand)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. jul. 2024, 06:05 af InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) InternetArchiveBot (diskussion | bidrag) (Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.9.5)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Quadriga på Brandenburger Tor
Mønt fra Syrakus.
Arethusa / Quadriga
(Kilde: cngcoins.com)
Denne artikel omhandler et firspand. Opslagsordet har også en anden betydning, se Quadriga (fortolkningsmetode).

Quadriga eller kvadriga. En kva'driga er efter det antikke forbillede en tohjulet strids- eller væddeløbsvogn, der trækkes af fire dyr ved siden af hinanden, for det meste heste.

Kvadrigaer blev et emblem – et symbolsk mærke eller figur – på triumf, sejr eller berømmelse, ofte afbildet som en triumferende kvinde, der kører en kvadriga. I den klassiske mytologi var kvadrigaer gudernes køretøj. Apollon afbildes ofte køre i sin kvadriga hen over himlen med solen, dagslyset, der spreder nattens mørke.

I den nordiske mytologi pløjer Gefion Sjælland ud af Sverige med sine fire øksne.

Om ordet quadriga:
Latin quadrga (flertal quadrgae) er et spand på fire heste;   sammentrækning af quadriiugae, hunkøn flertal af quadriiugus;   tilhørende et firspand: quadri-, quadri- + iugum, åg – Et åg er træktøj af træ, der lægges på panden, nakken eller halsen af trækdyr, især okser.     (Kilde: YourDictionary.com Arkiveret 17. juni 2006 hos Wayback Machine + ODS)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

På Thorvaldsens Museums tag over hovedindgangen:

Beskrivelse:

Sejrsfirspandet, der er tre m høj, er til dels udført efter skitser af Bertel Thorvaldsen, som dog kun havde planlagt en biga, et tospand. Her er det sejrsgudinden Victoria, der holder tømmerne. Udgangspunktet for hestenes modellering var den fuldblodsaraber hest, som Thorvaldsen i 1818-24 havde udført som forarbejde til rytterstatuen af den polske frihedshelt fyrst Jozef Poniatowski. Thorvaldsen havde for sin del ladet sig inspirere af de antikke bronzeheste på Markuskirken i Venezia. Helhedsideen har Bissen hentet i Thorvaldsens Nemesisrelief fra 1834. En af hestene er modelleret af Stephan Ussing. For nedefra at kunne ses bag hestene er Victoria gjort dobbelt så stor som dem.

Placering: Thorvaldsens Museums tag over hovedindgangen


Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.