Spring til indhold

Škoda Auto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Škodaværkerne.
Škoda Auto
Virksomhedsinformation
SelskabsformAkciová společnost Rediger på Wikidata
BrancheBilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt17. december 1895, 20. november 1990 Rediger på Wikidata
GrundlæggereVáclav Klement
Emil Škoda
Václav Laurin Rediger på Wikidata
EtableringsstedPlzeň, Tjekkiet Rediger på Wikidata
HovedsædeMladá Boleslav, Tjekkiet Rediger på Wikidata
ProdukterŠkoda Kodiaq[1], bil, Škoda Fabia, Škoda Rapid, Škoda Octavia, Škoda Karoq[2], Škoda Citigo, Škoda Felicia, Škoda Roomster, Škoda Superb, Škoda Yeti, Škoda Kamiq[3] Rediger på Wikidata
Slogansimply clever Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningCZK 424 mia. (2020) Rediger på Wikidata
ResultatCZK 15 mia. (2020) Rediger på Wikidata
AktiverCZK 228 mia. (2020) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
35.437 (2020) Rediger på Wikidata
EjerVolkswagen Finance Luxemburg[4] Rediger på Wikidata
ModerselskabVolkswagen Aktiengesellschaft Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatescz/00177041 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Škoda Logo
Škoda Felicia 1998
Škoda Fabia 2001
Škoda Superb 2002

Škoda Auto, a. s. ([ˈʃkɔda]?, Om denne lydfil lyt ?) almindeligvis kendt som Škoda er en bilproducent fra Tjekkiet. Škoda blev i år 2000 et 100% ejet datterselskab til Volkswagen Group[5]. Virksomhedens globale salg nåede i 2011 875.000 solgte biler.[6] Mladá Boleslav er hjemsted for Skodas hovedsæde.

Škoda-fabrikken blev stiftet af de to tjekkiske cykelsmede Laurin og Klement i 1895. Oprindeligt var Škoda et cykelmærke, men produktionen blev hurtigt ændret til blandt andet biler. Škodaværkerne producerede også betydelige mængder våben i perioden før og under 2. verdenskrig.

Škoda har i alle år været et symbol på design. At Škoda fik et hak i selvtilliden i løbet af den kolde krig skyldtes store satsninger inden for design. Teknikken blev dermed nedprioriteret, hvilket ikke gavnede salget og tilliden til Škodas biler.

I 1991 blev en stor del af aktierne i Škodas bilfabrik solgt til Volkswagen Aktiengesellschaft, og logoet for Škodas biler blev opdateret, for ikke at ligne Volkswagens logo for meget. Siden er hele autodivisionen blevet opkøbt af Volkswagen Aktiengesellschaft.

Škoda Felicia blev Škodas vendepunkt, men først efter introduktionen af Škoda Octavia i 1996 begyndte det for alvor at gå godt for Škoda på de vestlige markeder.

Škoda Octavia blev i 1996 kåret som "Årets Bil i Danmark 1997". I 2000 kom den ansigtsløftede udgave af Octavia, og i 2004 kom den nye Octavia på det danske marked. I 1999 udkom Škoda Fabia, som det følgende år blev kåret som Årets Bil i Danmark. Den nye Fabia blev introduceret i 2007. I slutningen af 2006 blev den lille MPV "Roomster" sendt på markedet i et markant design, og i 2010 kom så SUV'en "Yeti".

Med Škoda Superb fik den tidligere luksusbilproducent Škoda, i 2001 for første gang siden 2. verdenskrig en øvre mellemklassebil, som kunne leveres med V6-motor (2,8 benzin motor eller en 2,5 diesel motor fra Audi). Superb har i forhold til mærkets øvrige modeller ikke været en helt så stor salgssucces i Danmark. Superb har vundet en række priser for design og holdbarhed. I 2008 kom en ny Superb, der fra 2010 også kunne leveres som Combi-model, og i 2011 kom mikrobilen Citigo.

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ "Alle VW-Konzernmodelle Teil 3: Seat und Skoda" (tysk). Autozeitung.de. Arkiveret fra originalen 5. juni 2010. Hentet 28. august 2011.
  6. ^ Anthony Crawford (9. april 2011). "Skoda – more popular than ever". Car Advice. Hentet 28. august 2011.

Eksterne henvisninger/kilder

[redigér | rediger kildetekst]