Spring til indhold

Alexander Ludwig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexander Ludwig
Personlig information
Fulde navn Alexander Ludwig
Født 30. juni 1993 (31 år)
Amager, Danmark
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde 184 cm[1]
Position Midterforsvar
Klubinformation
Nuværende
AC Horsens
Nummer 33
Ungdom
1998–2005 Fremad Amager
2005–2008 Tårnby Boldklub
2008–2010 FC Midtjylland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010–2012 FC Midtjylland 1 (0)
2012–2014 FC Hjørring / Vendsyssel F.F. 56 (2)
2014–2017 HB Køge 83 (4)
2017–2018 AC Horsens 36 (2)
2018–2019 Odense Boldklub 28[2] (1[2])
2019– AC Horsens 64 (3)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 4. oktober 2021.

† Kampe (mål).

Alexander Ludwig (født 30. juni 1993) er en dansk fodboldspiller, der spiller i forsvaret i AC Horsens.

Alexander Ludwig startede med at spille fodbold i Fremad Amager i 1998, hvorefter han skiftede til Tårnby BK i 2005.

Som 15-årig flyttede han til Ikast som kontraktspiller på fodboldakademiet i FC Midtjylland, hvor han startede den 1. juli 2008. Han debuterede den 30. april 2011 som 17 årig i Superligaen for FC Midtjylland i kampen mod AaB, som FC Midtjylland tabte med 2-0.[3]

Hjørring IF / Vendsyssel F.F.

[redigér | rediger kildetekst]

Ludwig skiftede i slutningen af juli 2012 til FC Hjørring.[4]

Vendsyssel F.F. forsøgte at forlænge kontrakten med Ludwig efter to sæsoner i klubben, men i sidste ende valgte Ludwig at takke nej til tilbuddet i sommeren 2014.[5] Det var ved kontraktudløb bejlere fra både Superligaen og toppen af 1. division.[6]

Den 22. juni 2014 blev det offentliggjort, at Ludwig skiftede til HB Køge, hvor han skrev under på en treårig kontrakt.[6] Han blev i november 2016 kåret som årets spiller i HB Køge i år, efter han havde spillet 34 ud af 36 kampe for HB Køge i 2016.[7][8]

AC Horsens (2017-2018)

[redigér | rediger kildetekst]

Efter en god 2016-17-sæson i 1. division i HB Køge skiftede han op imod 2017-18-sæsonen til AC Horsens og dermed en tilværelse i Superligaen.[9] Han skrev under på en toårig kontrakt gældende frem til sommeren 2019.[9]

Ludwig fik sin debut i Superligaen for AC Horsens den 14. juli 2017 i en kamp mod AGF, som AC Horsens vandt 1-2 ude, hvor han startede inde og spillede alle 90 minutter.[10] Han spillede i løbet af 2017-18-sæsonen alle sæsonens 36 kampe med fuld spilletid i alle.[11] Han scorede sit første mål til 1-0 for AC Horsens den 8. september 2017 i en 2-2-hjemmekamp mod FC Nordsjælland.[12] Sit andet mål scorede han den 27. april 2018 til 1-0 i et 2-3-nederlag hjemme til FC København.[13]

Odense Boldklub

[redigér | rediger kildetekst]

Han spillede dog kun en enkelt sæson i AC Horsens, for den 12. juni 2018 blev det offentliggjort, at Ludwig var blevet solgt fra AC Horsens til Odense Boldklub.[14] Han skrev under på en fireåirg aftale gældende frem til sommeren 2022.[14]

Ifølge sportsdirektør i Odense Boldklub var der andre spillere i august 2019, der var foran i køen om spilletid.[15] Det udmærkede sig i blot to kampe af fem i starten af 2019-20-sæsonen - en kamp som som en del af startopstillingen samt en kamp som indskiftet spiller.[16] Samlet set nåede han at spille 29 kampe og score et mål for Odense Boldklub.[2]

Retur til AC Horsens (2019-)

[redigér | rediger kildetekst]

I midten af august 2019 skitede Ludwig tilbage til AC Horsens som erstatning for Sivert Heltne Nilsen.[17][2] Kontrakten havde en varighed frem til sommeren 2023.[18]

  1. ^ "Alexander Ludwig". transfermarkt.com.
  2. ^ a b c d "OB sælger Alexander Ludwig". Odense Boldklub. 14. august 2019.
  3. ^ "AaB 2-0 FC Midtjylland". superstats.dk.
  4. ^ Jesper Helmin (27. juni 2012). "Forsvarsduo afslutter FCH's indkøbsraid". bold.dk.
  5. ^ Claus Jensen (21. juni 2014). "Dropper både Vendsyssel og Hobro". Nordjyske.
  6. ^ a b Jesper Nybo (22. juni 2014). "HB Køge skriver med forsvarstalent". HB Køge. Arkiveret fra originalen 22. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
  7. ^ HBKoge.dk (28. november 2016). "Alexander Ludwig kåret som Årets Spiller 2016". HB Køge. Arkiveret fra originalen 22. juli 2018. Hentet 22. juli 2018.
  8. ^ Mikael Blond (29. november 2016). "Ludwig årets spiller i HB Køge". bold.dk.
  9. ^ a b Kenneth Jensen (8. juni 2017). "Horsens forstærker sig: Henter 23-årig midtstopper". Tipsbladet.
  10. ^ "AGF 1-2 AC Horsens". superstats.dk.
  11. ^ "ALEXANDER LUDWIG, 2017/2018 (KLUB: ACH )". superstats.dk.
  12. ^ "AC Horsens 2-2 FC Nordsjælland". superstats.dk.
  13. ^ "AC Horsens 2-3 FC København". superstats.dk.
  14. ^ a b Peter Bergman (12. juni 2018). "OB køber venstrebenet arbejdsmaskine". TV2 Fyn.
  15. ^ Martin Christian Drejer. "OB sender forsvarsspiller tilbage til Horsens". TV2 Fyn.
  16. ^ "STATS 19/20". transfermarkt.com.
  17. ^ Tommy Poulsen (14. august 2019). "Hurtig handel: Alexander Ludwig vender tilbage til AC Horsens". Horsens Folkeblad.
  18. ^ "AC Horsens forstærker defensiven med Ludwig". AC Horsens. 14. august 2019. Arkiveret fra originalen 14. august 2019. Hentet 17. august 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]