Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
Hans Nåde Arthur Wellesley 1. hertug af Wellington | |
---|---|
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland | |
Embedsperiode 17. november 1834 – 9. december 1834 | |
Monark | Vilhelm 4. |
Foregående | Viscount Melbourne |
Efterfulgt af | Robert Peel |
Embedsperiode 22. januar 1828 – 16. november 1830 | |
Monark | Georg 4. Vilhelm 4. |
Foregående | Viscount Goderich |
Efterfulgt af | Jarl Grey |
Leder af Overhuset | |
Embedsperiode 3. september 1841 – 27. juni 1846 | |
Monark | Victoria |
Premierminister | Robert Peel |
Foregående | Viscount Melbourne |
Efterfulgt af | Markis af Lansdowne |
Embedsperiode 14. november 1834 – 18. april 1835 | |
Monark | Vilhelm 4. |
Premierminister | Robert Peel |
Foregående | Viscount Melbourne |
Efterfulgt af | Viscount Melbourne |
Embedsperiode 22. januar 1828 – 22. november 1830 | |
Monark | Georg 4. Vilhelm 4. |
Premierminister | Sig selv |
Foregående | Lord Goderich |
Efterfulgt af | Jarl Grey |
Udenrigsminister | |
Embedsperiode 14. november 1834 – 18. april 1835 | |
Foregående | Viscount Palmerston |
Efterfulgt af | Viscount Palmerston |
Øverstkommanderende for den britiske hær | |
Embedsperiode 22. januar 1827 – 22. januar 1828 | |
Foregående | Hertugen af York og Albany |
Efterfulgt af | Viscount Hill |
Embedsperiode 15. august 1842 – 14. september 1852 | |
Foregående | Viscount Hill |
Efterfulgt af | Viscount Hardinge |
Personlige detaljer | |
Født | 1. maj 1769 Dublin, Irland |
Død | 14. september 1852 (83 år) Walmer Castle, Storbritannien |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Saint Paul's Katedral |
Politisk parti | Tory, Konservative Parti |
Ægtefælle | Catherine Wellesley, hertuginde af Wellington (fra 1806) |
Børn | Arthur Wellesley, Lord Charles Wellesley |
Mor | Anne Wellesley |
Far | Garret Wesley |
Søskende | Gerald Valerian Wellesley, William Wellesley-Pole, Henry Wellesley, Richard Wellesley, Anne Smith |
Uddannelsessted | Eton College Beverley Grammar School Drogheda Grammar School |
Beskæftigelse | Officer, diplomat, politiker |
Medlem af | Royal Society, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften |
Arbejdsgiver | University of Oxford, Foreign Office |
Udmærkelser | Sankt Aleksandr Nevskijs Orden *Andreasordenen *Ridder af den Hellige Ånds orden (1815) *Ridder af Sankt Mikaels orden *Storkorsridder af Bath-ordenen *Order of St Patrick *Den Hellige Ånds orden *Laureatekors af Sankt Ferdinand *Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden *1. klasse af Sankt Georgsordenen *Ridder af den Gyldne Vlies (1812) *Fellow of the Royal Society *Storkors af den militære Maria Teresia-ordenen *Sankt Annas Orden, 1. klasse *Januariusordenen *Storkorsridder af Sværdordenen *Waterloo Medal *Den røde ørns orden, 1. klasse *Army Gold Medal *ridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *Sankt Hermenegilds Orden *storkorsridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *Hosebåndsordenen *Sankt Ferdinands orden og fortjeneste *Kommandør af Sværdordenen *Storkors af den militære Wilhelmsordenen (1815) *storkors af Sankt Hermenegilds orden (1817) *Storriderkorset af Sankt Ferdinand-ordenen for fortjeneste (1817) *Den Gyldne Vlies' Orden (1812) *Hausorden der Treue *Annunziataordenen *Ridder af Elefantordenen (1815) *Raukroneordenen *Storkors af Tårn- og Sværdordenen (1811) *Zähringens løvenordenen *Den militære Maria Teresia-ordenen *Guelferordenen *Den Militære Max Joseph-Orden *Sankt Georgsordenen (1814) *Den røde ørns orden *Tårn- og Sværdordenen *Den Sorte Ørns Orden |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ridder af Elefantordenen 1815 |
Arthur Wellesley (født 1. maj 1769, død 14. september 1852) blev i 1814 hertug af Wellington. Han blev kaldt the Iron Duke ("jernhertugen").
Wellesley blev født enten i Dublin eller i grevskabet Meath i Irland og døde i Walmer i Kent i England. Han var britisk officer, politiker og diplomat, udnævnt til oberst i 1796 og til feltmarskal i 1813. Han virkede som ambassadør i Paris i 1814 og var britisk premierminister 1828 -1830 og udenrigsminister 1834 – 1835.
Hertugen ledede den britiske armé i slaget ved Waterloo 1815, hvor han red på sin engelske fuldblodshingst Copenhagen.
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Wellesley blev født i 1769, enten i Dublin eller på Dangan Castle i County Meath i Irland.
Wellesley var elev på kostskolen Eton i England fra 1781 til 1785 og fortsatte herefter sin uddannelse i Belgien.
I 1787 købte familien en bestalling som officerselev i et infanteriregiment, og Wellesley frekventerede det franske militærakademi i Angers. I 1788 blev han løjtnant. I 1793 købte han sig til rang som oberstløjtnant i et engelsk infanteriregiment og gjorde i 1794 kampagne mod franskmændene i Nederlandene og var med i slaget om Boxtel. Efter udnævnelse til oberst i 1796 blev han med sit regiment udkommanderet til tjeneste i Indien. Broderen Richard Wellesley blev året efter generalguvernør i Indien.
I perioden fra 1790 til 1797 var Wellesley desuden uafhængigt medlem af det irske parlament.
Wellesley var guvernør i Seringapatan fra 1798 til 1805. I 1798 deltog Wellesley i den fjerde Mysore-krig som divisionschef. Krigen sluttede i 1799. I 1803 var han øverstkommanderende for den engelske hær i 3. Marathakrig i slagene ved blandt andet Assaye, Argaum og fortet ved Gawilghur. Han modtog i 1804 Bath-ordenen som den første af sidenhen mange udmærkelser.
I 1805 vendte Wellesley med sin broder tilbage til England og deltog samme år i slaget ved Austerlitz i de russisk-engelske styrker mod Napoleon.
I 1806 modtog han flere politiske poster og blev parlamentsmedlem i England.
I 1807 blev han givet en mindre militær kommando i ekspeditionen til Danmark og blev udnævnt til generalløjtnant i den engelske hær.
Som chef for mindre hærstyrker vandt Wellesley i 1808 slaget ved Roliça og slaget ved Vimeiro mod Napoleons styrker. Den øverste chef var general Dalrymple; den politisk udnævnte øverstkommanderende for de engelske, spanske og portugisiske styrker. I 1809 vandt Wellesley som øverstkommanderende Slaget om Talavera. For denne sejr blev han adlet som Viscount Wellington af Talavera og Wellington.
Franskmændene invaderede Portugal i 1810, hvor Wellesley forsinkede invasionen ved Busaco og deltog i belejringen af det franskbesatte Almeida.
Wellesley vandt i 1811 slaget ved Fuentes de Onoro og blev udnævnt til general. Wellesley erobrede i 1812 Ciudad Rodrigo og vandt slaget ved Badojoz samt slaget ved Salmanca og fik derefter titlen Jarl, senere titlen Marquess af Wellington, og han blev militær øverstkommanderende. I 1813 blev han udnævnt til feltmarskal efter sejren i slaget om Vitoria og sejrer i slaget om Toulouse.
Wellesley blev i 1814 hertug af Wellington og engelsk ambassadør i Frankrig, og han vandt som øverstkommanderende slaget ved Waterloo i 1815.
Wellesley blev i 1819 generaltøjmester i Tory-regeringen og blev i 1827 øverstkommanderende for den engelske hær.
Wellesley var britisk premierminister fra 1828 til 1830 og britisk udenrigsminister fra 1834 til 1835. I 1841 var han britisk minister uden portefølje, og desuden var han formand for Overhuset til 1846.
Wellesley døde i 1852 på Walmer Castle og blev begravet i Saint Paul's Cathedral ved siden af Lord Nelson.
Copenhagen
[redigér | rediger kildetekst]Copenhagen (engelske for København) var hertugen af Wellingtons yndlingshest, som han red under slaget ved Waterloo. General Grosvenor red Copenhagens mor, Lady Catherine, under Københavns belejring. Hesten døde i 1836 og er begravet ved hertugens imponerende herregård, Stratfield Saye.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Wellington: The Iron Duke af Richard Holmes ISBN 0-00-713750-8
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Elefantriddere
- Gravsted.dk
- Født i 1769
- Døde i 1852
- Hertuger fra Det Forenede Kongerige
- Hertuger fra Spanien
- Hertuger fra Portugal
- Feltmarskaller fra Storbritannien
- Lord Warden of the Cinque Ports
- Premierministre fra Storbritannien
- Personer fra Dublin
- Lord High Constable of England
- Storkors af Dannebrog
- Briter i 1700-tallet
- Briter i 1800-tallet
- Diplomater fra Storbritannien
- Personer i Napoleonskrigene
- Udenrigsministre fra Storbritannien
- Medlemmer af Royal Society