Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington

Hans Nåde Arthur Wellesley 1. hertug af Wellington
Portræt malet af Thomas Lawrence, ca. 1815–16.
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Embedsperiode 17. november 1834 – 9. december 1834
Monark	Vilhelm 4.
Foregående	Viscount Melbourne
Efterfulgt af	Robert Peel
Embedsperiode 22. januar 1828 – 16. november 1830
Monark	Georg 4. Vilhelm 4.
Foregående	Viscount Goderich
Efterfulgt af	Jarl Grey
Leder af Overhuset
Embedsperiode 3. september 1841 – 27. juni 1846
Monark	Victoria
Premierminister	Robert Peel
Foregående	Viscount Melbourne
Efterfulgt af	Markis af Lansdowne
Embedsperiode 14. november 1834 – 18. april 1835
Monark	Vilhelm 4.
Premierminister	Robert Peel
Foregående	Viscount Melbourne
Efterfulgt af	Viscount Melbourne
Embedsperiode 22. januar 1828 – 22. november 1830
Monark	Georg 4. Vilhelm 4.
Premierminister	Sig selv
Foregående	Lord Goderich
Efterfulgt af	Jarl Grey
Udenrigsminister
Embedsperiode 14. november 1834 – 18. april 1835
Foregående	Viscount Palmerston
Efterfulgt af	Viscount Palmerston
Øverstkommanderende for den britiske hær
Embedsperiode 22. januar 1827 – 22. januar 1828
Foregående	Hertugen af York og Albany
Efterfulgt af	Viscount Hill
Embedsperiode 15. august 1842 – 14. september 1852
Foregående	Viscount Hill
Efterfulgt af	Viscount Hardinge
Personlige detaljer
Født	1. maj 1769 Dublin, Irland
Død	14. september 1852 (83 år) Walmer Castle, Storbritannien
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Saint Paul's Katedral
Politisk parti	Tory, Konservative Parti
Ægtefælle	Catherine Wellesley, hertuginde af Wellington (fra 1806)
Børn	Arthur Wellesley, Lord Charles Wellesley
Mor	Anne Wellesley
Far	Garret Wesley
Søskende	Gerald Valerian Wellesley, William Wellesley-Pole, Henry Wellesley, Richard Wellesley, Anne Smith
Uddannelses­sted	Eton College Beverley Grammar School Drogheda Grammar School
Beskæftigelse	Officer, diplomat, politiker
Medlem af	Royal Society, Akademie gemeinnütziger Wissenschaften
Arbejdsgiver	University of Oxford, Foreign Office
Udmærkelser	Sankt Aleksandr Nevskijs Orden *Andreasordenen *Ridder af den Hellige Ånds orden (1815) *Ridder af Sankt Mikaels orden *Storkorsridder af Bath-ordenen *Order of St Patrick *Den Hellige Ånds orden *Laureatekors af Sankt Ferdinand *Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden *1. klasse af Sankt Georgsordenen *Ridder af den Gyldne Vlies (1812) *Fellow of the Royal Society *Storkors af den militære Maria Teresia-ordenen *Sankt Annas Orden, 1. klasse *Januariusordenen *Storkorsridder af Sværdordenen *Waterloo Medal *Den røde ørns orden, 1. klasse *Army Gold Medal *ridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *Sankt Hermenegilds Orden *storkorsridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *Hosebåndsordenen *Sankt Ferdinands orden og fortjeneste *Kommandør af Sværdordenen *Storkors af den militære Wilhelmsordenen (1815) *storkors af Sankt Hermenegilds orden (1817) *Storriderkorset af Sankt Ferdinand-ordenen for fortjeneste (1817) *Den Gyldne Vlies' Orden (1812) *Hausorden der Treue *Annunziataordenen *Ridder af Elefantordenen (1815) *Raukroneordenen *Storkors af Tårn- og Sværdordenen (1811) *Zähringens løvenordenen *Den militære Maria Teresia-ordenen *Guelferordenen *Den Militære Max Joseph-Orden *Sankt Georgsordenen (1814) *Den røde ørns orden *Tårn- og Sværdordenen *Den Sorte Ørns Orden
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ridder af Elefantordenen 1815

Arthur Wellesley (født 1. maj 1769, død 14. september 1852) blev i 1814 hertug af Wellington. Han blev kaldt the Iron Duke ("jernhertugen").

Wellesley blev født enten i Dublin eller i grevskabet Meath i Irland og døde i Walmer i Kent i England. Han var britisk officer, politiker og diplomat, udnævnt til oberst i 1796 og til feltmarskal i 1813. Han virkede som ambassadør i Paris i 1814 og var britisk premierminister 1828 -1830 og udenrigsminister 1834 – 1835.

Hertugen ledede den britiske armé i slaget ved Waterloo 1815, hvor han red på sin engelske fuldblodshingst Copenhagen.

Liv og virke

Wellesley blev født i 1769, enten i Dublin eller på Dangan Castle i County Meath i Irland.

Wellesley var elev på kostskolen Eton i England fra 1781 til 1785 og fortsatte herefter sin uddannelse i Belgien.

I 1787 købte familien en bestalling som officerselev i et infanteriregiment, og Wellesley frekventerede det franske militærakademi i Angers. I 1788 blev han løjtnant. I 1793 købte han sig til rang som oberstløjtnant i et engelsk infanteriregiment og gjorde i 1794 kampagne mod franskmændene i Nederlandene og var med i slaget om Boxtel. Efter udnævnelse til oberst i 1796 blev han med sit regiment udkommanderet til tjeneste i Indien. Broderen Richard Wellesley blev året efter generalguvernør i Indien.

I perioden fra 1790 til 1797 var Wellesley desuden uafhængigt medlem af det irske parlament.

Wellesley var guvernør i Seringapatan fra 1798 til 1805. I 1798 deltog Wellesley i den fjerde Mysore-krig som divisionschef. Krigen sluttede i 1799. I 1803 var han øverstkommanderende for den engelske hær i 3. Marathakrig i slagene ved blandt andet Assaye, Argaum og fortet ved Gawilghur. Han modtog i 1804 Bath-ordenen som den første af sidenhen mange udmærkelser.

I 1805 vendte Wellesley med sin broder tilbage til England og deltog samme år i slaget ved Austerlitz i de russisk-engelske styrker mod Napoleon.

I 1806 modtog han flere politiske poster og blev parlamentsmedlem i England.

I 1807 blev han givet en mindre militær kommando i ekspeditionen til Danmark og blev udnævnt til generalløjtnant i den engelske hær.

Som chef for mindre hærstyrker vandt Wellesley i 1808 slaget ved Roliça og slaget ved Vimeiro mod Napoleons styrker. Den øverste chef var general Dalrymple; den politisk udnævnte øverstkommanderende for de engelske, spanske og portugisiske styrker. I 1809 vandt Wellesley som øverstkommanderende Slaget om Talavera. For denne sejr blev han adlet som Viscount Wellington af Talavera og Wellington.

Franskmændene invaderede Portugal i 1810, hvor Wellesley forsinkede invasionen ved Busaco og deltog i belejringen af det franskbesatte Almeida.

Wellesley vandt i 1811 slaget ved Fuentes de Onoro og blev udnævnt til general. Wellesley erobrede i 1812 Ciudad Rodrigo og vandt slaget ved Badojoz samt slaget ved Salmanca og fik derefter titlen Jarl, senere titlen Marquess af Wellington, og han blev militær øverstkommanderende. I 1813 blev han udnævnt til feltmarskal efter sejren i slaget om Vitoria og sejrer i slaget om Toulouse.

Wellesley blev i 1814 hertug af Wellington og engelsk ambassadør i Frankrig, og han vandt som øverstkommanderende slaget ved Waterloo i 1815.

Wellesley blev i 1819 generaltøjmester i Tory-regeringen og blev i 1827 øverstkommanderende for den engelske hær.

Wellesley var britisk premierminister fra 1828 til 1830 og britisk udenrigsminister fra 1834 til 1835. I 1841 var han britisk minister uden portefølje, og desuden var han formand for Overhuset til 1846.

Wellesley døde i 1852 på Walmer Castle og blev begravet i Saint Paul's Cathedral ved siden af Lord Nelson.

Copenhagen

Copenhagen (engelske for København) var hertugen af Wellingtons yndlingshest, som han red under slaget ved Waterloo. General Grosvenor red Copenhagens mor, Lady Catherine, under Københavns belejring. Hesten døde i 1836 og er begravet ved hertugens imponerende herregård, Stratfield Saye.

Litteratur

• Wellington: The Iron Duke af Richard Holmes ISBN 0-00-713750-8

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington
• Arthur Wellesley, 1. hertug af Wellington på gravsted.dk