Spring til indhold

Backward-diode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det skematiske symbol for backward-dioden[1] annoteret for at vise hvilken side der er P-type og hvilken der er N; strømmen flyder lettest fra N til P, baglæns i forhold til pilen.
Backward-diode symbol i henhold til IEEE 315.
En backward-diodes overføringsfunktion.

Indenfor halvlederkomponenter er en backward-diode (også kaldet back-diode[2][3]) en variation af en zenerdiode eller tunneldiode som har bedre elektrisk ledning af små negative bias spændinger (fx -0,1 til -0,6 V) end for positive bias spændinger.

Den baglænse strøm i en backward-diode sker via kvantemekanisk tunnelering, hvilket også kaldes tunneleffekt.[4][5][6]

Backward-diodens strøm–spænding karakteristikker

[redigér | rediger kildetekst]
En backward-diodes bånddiagram. Elektronenergi er på den vertikale akse, position i komponenten er på den horisontale akse. Backward-dioden har den usædvanlige egenskab has at den såkaldte omvendte bias retning faktisk leder mere strøm end den såkaldte forward bias retning.

Forward I–V karakteristikken er den samme som en ordinær PN-diode. Breakdown starter når omvendt bias spænding anvendes. I tilfældet med zener-breakdown, starter den ved en bestemt spænding. I denne diode holdes spændingen relativ konstant (uafhængig af strøm) når den påtrykkes omvendt bias spænding. Backward-diode er en speciel type af tunneldiode og den negative differentielle modstandsområde forsvinder næsten. Forward-strømmen er meget lille og er ækvivalent med spærrelækstrømmen i en ordinær diode.

Detektor
Da backward-dioden har en lav kapacitans og ingen charge storage effect,[5] og en stærk ikke-linear småsignal karakteristik, kan backward-dioden anvendes som detektor op til 40 GHz.
Ensretter
En backward-diode kan anvendes til at ensrette svage signaler med spidsamplituder på 0,1 til 0,7 V.
Switch
En backward-diode kan anvendes i højhastighedsswitching.
  1. ^ Stanley William Amos, Roger S. Amos (1999). Newnes Dictionary of Electronics. Newnes. ISBN 0-7506-4331-5.
  2. ^ Paul Horowitz, Winfield Hill (1989). The Art of Electronics, 2nd edition. s. 891.
  3. ^ w140.com: Back.diode
  4. ^ Anwar A. Khan and Kanchan K. Dey (2006). A First Course in Electronics. Prentice Hall of India. ISBN 81-203-2776-4.
  5. ^ a b S.L. Kakani (2004). Electronics Theory and Applications. New Age Intl. Ltd. ISBN 81-224-1536-9.
  6. ^ Karlheinz Seeger (2004). Semiconductor Physics: An Introduction. Springer. ISBN 3-540-21957-9.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]