Spring til indhold

Benno Erdmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Benno Erdmann
1906
Personlig information
Født30. maj 1851 Rediger på Wikidata
Góra, Polen Rediger på Wikidata
Død7. januar 1921 (69 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Medlem afGraeca Halensis,
Det Preussiske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, psykolog, filosof Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHumboldt-Universität zu Berlin, Bonns Universitet, Christian-Albrechts-Universität, Universitetet i Wrocław, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBonn Rediger på Wikidata
EleverErich Rothacker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Benno Erdmann (født 30. maj 1851 i Guhrau ved Glogau, død 7. januar 1921) var en tysk filosof.

Erdmann blev 1884 professor i Kiel, har senere efterhånden virket i Breslau, Halle, Bonn og fra 1909 i Berlin. Inden for filosofiens historie har han særlig givet sig af med Kant, har udgivet forskellige af hans skrifter med betydningsfulde indledninger, har fremdraget efterladte optegnelser af ham og ledede efter Wilhelm Diltheys død det preussiske akademis Kantudgave.

Om Kants lærer har han skrevet bogen: Martin Knutzen und seine Zeit, 1876. Inden for logikken og erkendelsesteorien har han blandt andet skrevet: Die Axiome der Geometrie, 1876, Logik I bind, "Logische Elementarlehre", 1892 (2. fuldstændig omarbejdede udgave af dette hovedværk udkom 1907). Sammen med R. Dodge har han skrevet Psychologische Untersuchungen über das Lesen auf experimenteller Grundlage (1898).

Af andre arbejder kan anføres: Umrisse zur Psychologie des Denkens (1900; 2. omarbejdede udgave 1908); Die Psychologie des Kindes (1901); Ueber Inhalt und Geltung den Kausalgesetzes (1905); Wissenschaftliche Hypothesen über Leib und Seele (1907).