Spring til indhold

Benue (delstat)

Koordinater: 7°10′N 8°47′Ø / 7.167°N 8.783°Ø / 7.167; 8.783
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Benue
Provins
Solnedgang ved Benuefloden
Solnedgang ved Benuefloden
Land  Nigeria
Hovedby Makurdi
Areal 34.059 km²
Indbyggertal 5.181.652 (2005)
 - tæthed 152
Oprettet 3. februar 1976
Governor of Benue State Gabriel Torwua Suswam
Benue (delstat)
Benue (delstat)
Benue (delstat)

Benue en delstat i den sydøstlige del af Nigeria. Den har fået sit navn efter floden Benue. Delstaten, som blev oprettet i 1976, har godt 5,1 millioner indbyggere, og hovedstaden er byen Makurdi. I 1991 dannedes af den vestlige del af Benue sammen med den østlige del Kwara delstaten Kogi.

Delstaten grønser mod nord til delstaten Nassarawa, mod sydvest til delstaten Ebonyi og Enugu, mod sydvest til delstaten Cross River og landet Kamerun, mod vest til delstaten Kogi og mod øst til delstaten Taraba.

Delstaten er inddelt i 23 Local Government Areas med navnene: Agatu, Apa, Apo, Bukuru, Gboko, Guma, Gwer East, Gwer West, Katsina-Ala, Konshisha, Kwande, Logo, Makurdi, Obi, Ogbadibo, Ohimini, Oju, Opkokwu, Oturpko, Tarka, Ukum, Ushongo og Vandeikya.

Den største del af delstaten består af et sletteland, Benueplateauet, med højere partier i sydøst ved grænsen til nabolandet Kamerun. Floden Benue løber gennem den nordlige del af delstaten.

Befolkningen tilhører flere etniske grupper, med tiv, idoma og igala som de største.

Landbrug er det vigtigste erhverv., med avl af Yams, hirse, durra, jordnødder og kassava til lokal brug, og sojabønner, bomuld, majs og ris for eksport. I delstaten findes mindre forekomster af kul, olie, kalksten, salt og guld, og store forekomster af tin og marmor. Industrien er endnu begrænset, med levnesmiddelindustri som den vigtigste. Hovedstaden Makurdi er en vigtig flodhavn ved Benuefloden.[1]

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Benue. (2012-03-16) I Store norske leksikon. Hentet fra http://snl.no/Benue/delstat_i_Nigeria

7°10′N 8°47′Ø / 7.167°N 8.783°Ø / 7.167; 8.783