Spring til indhold

Boksning under sommer-OL 1908

Koordinater: 51°31′38″N 0°06′15″V / 51.52736°N 0.10425°V / 51.52736; -0.10425
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De olympiske ringe
De olympiske ringe
Boxing

Boksning var for anden gang på det olympiske program under Sommer-OL 1908 i London. Den olympiske bokseturnering blev afviklet den 27. oktober 1908, og alle kampe blev således afviklet på én enkelt dag. Turneringen fandt sted på Northampton Institute, Clerkenwell, London. Ved turneringen fire år tidligere i St. Louis blev der bokset i syv vægtklasser, men i London havde arrangørerne skåret ned på antallet af vægtklasser, og der blev således ikke konkurreret i fluevægt og i weltervægt. Der blev således alene bokset i 5 vægtklasser.

I St. Louis deltog kun boksere fra værtsnationen, og der var også i London en stærk overvægt at deltagere fra Storbritannien, men der deltog dog også boksere fra andre lande. I den officielle rapport om turneringens afvikling er dog anført, at "udlændingene" med få undtagelser ikke havde tilstrækkelig høj klasse til at opnå medaljer. Samtlige medaljer, bortset fra en enkelt, gik da også til boksere fra Storbritannien eller Irland, der i 1908 var under engelsk herredømme. Danskeren Valdemar Holberg blev dog i rapporten sammen med australieren Reginald Baker fremhævet som de to eneste ikke-briter, der kunne hævde sig i turneringen, og af rapporten fremgår, at der kun var en enkelt kamp, hvor dommernes afgørelse kunne betvivles, og at Holberg "had rather hard luck" da han blev dømt som taber på point i sin kvartfinale.

Deltagere fra land

[redigér | rediger kildetekst]
 Australien 1  Danmark 2  Frankrig 7  Storbritannien 32

Deltagere fra Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark stillede med to boksere i turneringen: Hemming Hansen[1] og Valdemar Holberg[2] , begge i letvægt.

Hemming Hansen tabte sin første kamp i turneringen til Harry Johnson, der senere vandt bronze i turneringen.

Valdemar Holberg var i sin første kamp oppe mod englænderen Matt Wells, der siden skulle blive professionel verdensmester i weltervægt. Efter en tæt kamp besluttede dommerne, at det var nødvendigt at bokserne boksede yderligere to minutter for at kunne finde en vinder, og efter tillægstiden besluttede de britiske dommere, at Valdemar Holberg var taberen.

Medaljer efter land

[redigér | rediger kildetekst]


Medalje Land Bokser
Guld  GBR Henry Thomas
Sølv  GBR John Condon
Bronze  GBR William Webb

Seks boksere stillede op i denne klasse, fem briter og én franskmand.

Sølvmedaljevinderen Charles Moriis' diplom for indsatsen
Medalje Land Bokser
Guld  GBR Richard Gunn
Sølv  GBR Charles Morris
Bronze  GBR Hugh Roddin

Der deltog otte boksere; seks briter og to franskmænd.

Medalje Land Udøver
Guld  GBR Frederick Grace
Sølv  GBR Frederick Spiller
Bronze  GBR Harry Johnson

I alt 12 boksere stillede op i klassen; ni briter, to danskere, og én franskmand.

John Douglas; olympisk mester i mellemvægt
Medalje Land Bokser
Guld  GBR John Douglas
Sølv Australasien Reginald Baker
Bronze  GBR William Philo

Ti boksere stillede op i klassen; seks briter, tre franskmænd og én fra Australasien

Medalje Land Bokser
Guld  GBR Albert Oldman
Sølv  GBR Sydney Evans
Bronze  GBR Frederick Parks

Seks boksere deltog, alle fra Storbritannien.

  1. ^ "Hemming Hansen på sports-reference.com". Arkiveret fra originalen 19. maj 2011. Hentet 3. juli 2011.
  2. ^ "Valdemar Holberg på sports-reference.com". Arkiveret fra originalen 18. april 2020. Hentet 3. juli 2011.

51°31′38″N 0°06′15″V / 51.52736°N 0.10425°V / 51.52736; -0.10425